Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 265
Rapport
Indberetningsnummer 527
Dato 24-09-1836
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst For saavidt som den forkortede Capitulationstiid indskrænker Antallet af de Folk som ved et vist Ophold have opnaaet den Climatisering der af mange ansees nødvendig for Soldaten, til under den forandrede Himmelegn at kunne udføre sin Tjeneste, da synes den allerunderdanigst anbefalede Tilladelse til Recapitulation paa 3 Aar at ville sikkre Deres Majestæts Tieneste alle de Folk som efter de første 3 Aars Ophold endnu maatte besidde de Egenskaber, som ene kunne gjøre det ønskeligt at beholde dem, nemlig et sundt Legeme samt Ædruelighed og Tilfredshed; desuden antager jeg det for temmelig vel bevist ved Erfaring at Folkene i det Hele taget ere meget mere brugbare og udholdende i de 3 første, end i de 3 sidste Aar af deres nærværende Capitulationstiid. Den vigtigste Modgrund, som frembyder sig imod Anbefaleligheden af den forkortede Capitulations Tiid er uomtvisteligen den forventeligen dermed forbundne Forøgelse i Recrutterings-Omkostningerne, men selv denne troer jeg allerunderdanigst at skulde kunne for en stor Deel see hævet deels ved en hyppig Recapitulation af gode Subiecter deels ved forholdsmæssigen færre Dødsfald og Sygdomme, samt endeligen ved Indskrænkning af selve Normal-Styrken her paa Stedet, hvilken jeg saaledes skrider til nærmere allerund at omhandle. Til Oversigt af de Forandringer jeg i saa Henseende vover allerunderdanigst at foreslaae vedlægges en Grundplan No 1, hvoraf Deres Majestæt allernd: ville bemærke at jeg ved samme har regnet paa Reductionen af det ene af D: Mjsts vestd: Infanterie Comp: hvilket jeg i nærværende Tilfælde allerund: indstiller med Hensyn paa Capitain Gyllichs allerund: fremsendte Ansøgning om allern: Ansættelse som Mægler i Fredks, i det jeg tillige i Almindelighed vover allerund: at anbefale en saadan Reduction som gavnlig og hensigtsmæssig for Deres Majestæts Tienestes Fremme. Endvidere har jeg i Overeensstemmelse med mine tidligere allerund: Indstillinger desangaaende været betænkt paa ved en Inddeling af Mandskabet i særskildte Corps at søge at opvække den hidtil saameget savnede Esprit de Corps og Kappelyst, samt at sikkre hvert af Forterne en egen og fast Besætning af de paalideligste Folk, naar hertil kommer fri Raadighed over 50 Mand Soldater fra Deres Mjsts Orlogsbrigger, samt hvor fornødent gjøres over den armerede Deel af selve Søfolkene, som til enhver Tiid ville kunne bringes tilstæde paa ethvertsomhelst Punkt af disse D: Mjsts Øer, antager jeg at Deres indvortes Rolighed kan ansees forsaavel sikkret som af lignende Midler under nærværende Omstændigheder kan ventes.
Kommentarer