Brødtekst |
No
20 Genl Gouvertet,
Ste Croix den 23de October 1844.
I margen: Origl: pr: Skibet Juliane, Capt
Zuedens, den 26’ October
Dupl:
pr. Engelsk Damppaket den 28de October
Jeg har herved den Ære allerunderdanigst
at tilmelde Deres Majestæt, at Deres Majestæts Orlogsbrig Ste Croix,
Capt-Lieutn: van Dockum, er den 20de dennes vendt tilbage
hertil Stationen, Alt vel inden Borde. – Briggen, der, overeensstemmende med
den Chefen tillagte Ordre, var afseilet fra New york den 5te d: Md:,
mødte nogle Dage efter dens Afreise, ved at passere Golf-Strømmen, meget haardt
Veir, som for resten er almindeligt der paa denne Aarstid.
Hr Vice-Generalgouverneur,
Kammerre v: Søbøtker har afbenyttet den gode Leilighed, som Orlogsbriggen
tilbød ham, til at vende tilbage og er det mig kjært at kunne allerunderdanigst
tilføie, at denne Tour, i Forbindelse med Brugen af Vandet i Saratoga, har
udøvet den heldigste Indflydelse paa Hr Kammerherrens
Helbredstilstand. – Hr Gouverneuren vil afgaae herfra i Tide for at
kunne den 1ste n: Md: overtage det ham allernaadigst anebetroede
Gouvernement.
Den 20de dennes om Formiddagen
føltes her en Jordrystelse, der i Særdeleshed i Midten af Øen og i Frederiksted
Bye skal have været voldsommere end nogensinde før, uden dog at anrette nogen
videre Skade. – Paa St Thomas var Rystelsen ogsaa denne Gang som i
Almindelighed, meget stærkere end her og vi ser derfor med Spænding
Efterretninger fra de Franske og Britiske Øer imøde –
Veiret har i den senere Tid været
overordentligt varmt, med endeel Torden, som vel er Grunden til, at Regnen i
det Hele taget i den senere Tid har været meget partiel. – Vi trænge til en
almindelig gjennemtrængende Regn, og dersom Øen faaer en saadan snart, vil
Resultatet af Høsten ei kunne blive andet end meget godt –
Jeg beklager slutteligen
allerunderdanigst at maatte indberette, at Deres Majestæts Kasserer paa St
Thomas, Hr Justitsraad Walløe, er den 10de dennes afgaaet
ved Døden.
Allerunderdanigst P: v: Scholten
|