Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1833 - 1844
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 267
Rapport
Indberetningsnummer 11
Dato 27-06-1844
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst indiske Tropper samt Lieutenanterne à la suite v: Topp og v: Rosenkrantz’s Ansættelse i de 2de Secondlieutenantspladser, som ved den nye Plans Indførelse ville blive vacante. – Jeg har i bemeldte min allerunderdanigste Indstilling ei videre berørt Oberstlieutenant v: Lønborg, da Deres Msts Genl. Toldk. og Com: Coll: har meddeelt mig, at denne har erklæret, at han ønsker at blive entlediget fra sin Post som Compagniechef ved Deres Majestæts vest: Tropper. – Jeg har ligeledes tilstillet Collegiet Gjenpart af en af mig, i Anledning af den forestaaende Reduction udstædt Genl Gouvts Befaling – Høsten, der nu nærmer sig sin Ende vil omtrent blive den samme som ifjor, et bedre Resultat end Planterne i Almindelighed havde Grund til at vente og som ene og alene skyldes det særdeles gunstige Veir, som Øen har havt i de sidste 6 Maaneder, men det er meget at beklage, at de høist uheldige Conjuncturer vedblive uforandrede. – Dette maa i Særdeleshed tilskrives de lave Sukker- og Rum-Priser i det nordamericanske Marked, hvortil derfor en meget ringe Qvantitet af disse Producter er afskibet herfra, en Omstændighed, der ei kan andet end udøve en meget skadelig Indflydelse med Hensyn til Deres Msts Told-Intrader. – Dette har desuden havt til Følge, at Øens Borgerraad har indsendt til Deres Majestæts vestindiske Regjering et Andragende om Nødvendighed af paa ny ved en Foranstaltning fra det Offentliges Side at sikkre Tilførsel af et tilstrækkeligt Quantum af Magismeel for Plantagernes ufrie Befolkning. – Da det under de nærværende Conjuncturer med Grund kan befrygtes, at der, uden Regjeringens Medvirkning, vilde opstaae Mangel paa denne for de Ufries Underhold uundværlige Artikel og de ifjor i lignende Øiemed af Deres Majestæts Kasse forstrakte 40,000 rd V: Ct ere indkomne med 6% Renter har Deres Majestæts Regjering under disse Omstændigheder anseet det for sin Pligt igjen at tilstaae et Laan af Deres Majestæts Kasse, hvorhos jeg dog ei har undladt at træffe virksomme Foranstaltninger til at forebygge at dette ei bliver større end absolut nødvendigt og hvorom jeg har fremsendt nærmere Indberetning til Deres Majestæts General-Toldkammer og Commerce-Collegium. – Da den const: Garnisonschirurg i Christiansted, Dr Aagaard, har fundet sig, paa Embeds Vegne, foranlediget til at henvende min Opmærksomhed paa Secondlieutenant ved Deres Msts vestindiske Tropper v: Stemann’s Helbredstilstand, der, ifølge hans Formening, gjør en Reise til et koldere Clima for denne uundgaaeligen nødvendig, har jeg, da Lieutenant v: Stemann ei er i Stand til selv at udrede de med en saadan Reise forbundne Omkostninger, under disse Omstændigheder anseet det for min Pligt at tilstaae ham fri Reise til Kjøbenhavn af Deres Majestæts Kasse, og vil han som Følge heraf i Begyndelsen af næste Maaned med Skibet Johanne Marie. – Idet jeg allerunderdanigst smigrer mig med det Haab, at dette vil møde Deres Majestæts Bifald, tillader jeg mig allerunderdanigst at tilføie, at jeg ogsaa om denne Gjenstand har fremsendt nærmere Indberetning til Deres Majestæts General-Toldkammer og Commerce-Collegium. Med den nævnte Leilighed ville ogsaa Premierlieutenant v: Wanding, characteriseret Premierlieutenant v: Hahn og Lieutenant à la suite v: Piehl hjemgaae, den Sidste, for – som allerede tidligere allerunderdanigst indberettet – at gjennemgaae Excerceerskolen og gjøre Tjeneste hjemme. Deres Majestæts Orlogsbrig Ste Croix, Capitain-Lieutenant van Dockum, ankom hertil efter en meget heldig Reise den 11te dennes om Aftenen og Orlogsbriggen Mercurius, Capt.Lieutn: Christmas den 19de dennes afgaaet her fra Stationen. –  
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer