| Brødtekst |
bleve de Domfældte, som Følge heraf den 20de
dennes om Morgenen hængte. – Forbrydelsens Afskyelighed i sig selv, de Ufries
velbekjendte Hang til ved Anvendelse af Gift eller ved Ildspaasættelse at tage
Hævn for dem formeentligen tilføiet Uret; den overordentlge Lethed, som deres
udbredte Kjendskab med de giftige Planter tilbyder dem til Iværksættelse af
denne af denne Forbrydelse; den særdeles Vanskelighed der er forbunden med dens
Opdagelse, da vegetabiliske Gifter ikke som de mineralske, efterlade noget Spor
og deres Virkning ikke stedse, som i nærværende Tilfælde, følger umiddelbart
paa eller kort efter Nydelsen, men længere Tid kan hengaae, indtil den
Forgiftede bortrives ved Sygdom, hvis sande Oprindelse ingen Læge er i Stand
til at udfinde, alt dette, i Forbidnelse med den Omstændighed, at, som Deres
Majestæt bekjendt, senere Giftmord af samme Beskaffenhed her ere opdagede, har
bidraget til at henvende Indvaanernes Opmærksomhed paa den store Fare, som
Samfundet vilde være udsat for, dersom ei saadan forbryderiske Tendents ikke
itide modarbeides med Kraft og gjør det udentvivl til Pligt for Øvrigheden at
benytte ethvert Middel, der er lagt i deres Haand, til at gjøre
Retshaandhævelsen indtrængende og exemplarisk. – En Omstændighed, der i dette
Tilfælde var vel beregnet paa at gjøre Indtryk paa den ufrie Befolkning, var
denne, at Forbrydelsen, hvorfor de Paagjeldende bleve dømte fra Livet, var af
dem begaaet imod et Individ af deres egen Classe og den forfeilede heller ikke
denne Virkning, thi iblandt de meget talrige Ufrie, der bivaanede Executionen,
var der kun een Stemme med Hensyn til Dommens Retfærdighed. – Jeg bør ikke
forbigaae allerunderdanigst at anføre, at den fornødne Oplysning i Sagen, bør
for en stor Deel tilskrives den constituerede Underdommer, Hr
candidatus juris Saruws Flid og Omhue, til hvem Sagen af Deres Majestæts
Landsoverret, i dette Øiemed var bleven tilbagesendt, paa Grund af dens
mangelfulde Oplysning.
Jeg beklager af mange Grunde at den i min
allerunderdanigste Rapport af 26de December f: A: ommeldte, til Plantagen
Rattan henhørende Mulatinde, der havde tilstaaet for Commissionen at have forgiftet
Plantagens Forvalter og Underforvalter, /:denne sidste dog imod hendes Villie:/
har fundet Leilighed til at hænge sig i Arresten. – Nogle Dage forinden Selvmord
fragik hun Alt hvad hun havde sagt for at criminere adskillige Ufrie, der havde
vidnet imod hende, men da hun snart efter kom ud til Plantagen med Commissionens
Medlemmer, for at paavise det Træe, hvorfra hun havde angivet at have taget de
Bær, hvilke hun havde anvendt til Forgiftningen, udbrød hun paa eengang, efter at
have gjort dette, i de Ord: ”Mine Herrer, jeg veed at jeg er skyldig og at jeg vil
blive hængt, men jeg er ikke den Værste her paa Plantagen, i en Uge ville de have
at komme herud igjen og finde værre end jeg er!”. – Da en til Plantagen henhørende
Ufrie strax efter løb bort, uden at Forvalteren kunne angive nogen Grund hertil,
opvakte dette Commissionens Mistanke, og besynderligt nok, efter at han var bleven
grebet fandtes endeel af de selv samme Bær i hans Lommer. – Undersøgelser fortsættes
af Commissionen med den samme Iver og Ufortrødenhed, der fra Begyndelsen af have
characteriseret dens Medlemmers
|