Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1826 - 1833
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 232
Rapport
Indberetningsnummer 313
Dato 16-02-1832
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orig: som 311. ----- Allerunderdanigst Rapport! At flere gode Regnbyger i Gaar og i sidste Nat ere faldne her paa Landet, indberettes herved i Allerdybeste Underdanighed; ogsaa hørtes i Gaar flere Tordenslag hvilket man haaber er et Tegn paa en gundstig Forandring i Veiret, som hidentil har været meget ufordelagtigt for den nærværende og tilkommende Høst.- Den 16'de Februari 1832. allerunderdanigst  J.S.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 314
Dato 04-03-1832
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orig: pr: Cap't Bruun Br: Emerald Duplicat pr: Cap't Christmas ----- Til Kongen! At jeg siden min sidste allerunderdanigste Rapport af 16'de Februari, har foretaget en Inspections-Reise til St. Jan tillader jeg mig i allerdybeste Underdanighed at indberette til Deres Majestæt. Jeg forlod St. Croix den 24'de forrige Maaned og var igjen tilbage den 27'de. Jeg fandt alt paa St. Jan i god Orden, kun er det meget at beklage, at denne Øe, liig St. Croix, i lang Tid har været hjemsøgt af Tørke, som betydeligen vil reducere dette Aars Høst.- Hertil qvæles Planteurerne bestandig af den Frygt at see Antallet af deres Negere gradeviis formindsket ved Desertioner til det saa nær liggende Tortola, hvor bortløbne Slaver, paa Grund af de af den brittiske Regjering udgivne Befalinger, stedse finde et sikkert og mageligt Fristæd. Ieg vover allerunderdanigst for Deres Majestæt at yttre, at jeg føler mig overbeviist om, at Slave Negerne paa St. Jan ikke have nogen Aarsag til at klage over den Maade hvorpaa de blive behandlede, og at Authoriteterne til Forebyggelse af Desertjoner anvende med Fornuft og Opmærksomhed, de Midler de have; Men de mange Faciliteter, som Beliggenheden og den Skik og den Nødvendighed at drive Fiskerie tilbyde Deserteurer, gjøre det meget vanskeligt, om ikke umueligt at forhindre de dertil disponerede Negere fra at forlade Øen, og saaledes deserterede i Januari ikke mindre end som 13 Slaver hvoraf 10 vare fra en Plantage, en Formindskelse af Arbeidere som vil blive høist følelig ved dens Dyrknng.- Nogle Friecouleurte som ere mistænkte for, at have været disse Slaver behjelpelige i deres Flugt, ere arresterede.- Det er saare uhældigt for de vestindiske Planteurer i Almindelighed at den engelske Regjering ikke har været at bevæge til at tilbagekalde en Protectjon som indbyder Negerne til Desertjon og til Misgjerninger; som er til Ruin for de fremmede Naboe-Øer og til Byrde for selve de engelske hvor Deserteurerne søge Tilflugt; men naar man sammenligner denne aabenbare, for Colonial Systemet farlige Protectjon med de betydelige og følelige Indgreb som det brittiske
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer