Brødtekst |
betrængte Indvaanerne der, - Undersaattere af en i dybeste Fred med Deres Majestæt levende Nation den Hjelp, som sandsynligviis har forebygget Udbruddet af en Sammenrottelse, som om udført kunde have havt de skrækkeligste Scener til Følge, og tjent som et slet Excempel for Negerne paa Deres Majestæts saa nærliggende Colonier.
Præsidenten og Raadet, i deres eget og i Indvaanernes Navn, have i Skrivelser til mig og til Capitain Lieutenant Bodenhoff, yttret deres varmeste Følelser af Taknemmelighed og Erkjendtlighed. Den Velvillie hvormed Capitain Lieutenanten ydede Øvrigheden enhver Bistand der stod i hans Magt at indrømme, og den Ufortrødenhed, den fortræffelige militaire Orden og Diciplin, hvormed Tjenesten af Briggens Officerer og Mandskab blev udført, har som jeg allerunderdanigst tillader mig at tilføje, opvakt almindelig Beundring iblandt Indvaanerne.
Uagtet der intet er forefalden paa St: Jan som lader mig formode nogensomhelst uroelig Stemning iblandt Negerne, har jeg dog, paa Grund af de indtrufne Begivenheder paa Tortola, anmodet Gouverneuren paa St: Thomas om, at paalægge Embedsmændene paa hiin Øe, at være aarvaagne. Her paa St: Croix kan jeg allerunderdanigst tilføje er Alt i den fuldkomneste Roelighed.
Vi have i de seenere Tider havt nogen Regn, men den har ikke været saa almindelig og overflødig som det var at ønske paa en Tid af Aaret hvor Vegetatjonen, for at en god Høst kan etableres, bør med Kraft drives af godt og gundstigt Veir.
Sundhedstilstanden her paa Landet er i det heele taget temmelig god. Vel har der været flere Tilfælder af Feber og Forkjølelse, og især iblandt Garnisonen i Fredericksfort, men de ere ikke farlige og synes at være i aftagende.-
Amerikanerne tilføre os kun meget sparsommeligen - det til Negernes Føde behøvende Magis Meel, som derfor endnu sælges til den høje Priis af 24 á 25 $ for Contant - som kun faae Plantere have - og 30 á 32 $ paa Credit.
Ieg har søgt, saa meget som mueligt, at opmuntre Planteurerne til i Aar at plante Provisioner; men disse kunne først høstes i næstkommende Februari eller Martz Maaneder, og ikke alle Plantagers Jorder ere skikkede til deres Dyrkning.
Den 30'te Septembeer 1831.-
allerunderdanigst
J.S. |