Brødtekst |
I margen står:
Orgl: med Paketten
Dpl: med Orlogsbr: St. Jan.
-----
Allerunderdanigst Rapport!
Til D: M: vover jeg, i allerdybeste Underdanighed at indberette følgende:
I Overeensstemmelse med D: M's: allerhøieste Befaling af 16'de April d: A: communiceret Genl: Gouvernementet og Capitain og Ridder Lütken ved det kongl: Admiralitet og Commissariats Collegium, vil D: M's: Corvette Fortuna, den 6'te d: M: afgaae til New York, hvor Capitainen har at modtage videre Ordre fra General Major v: Scholten.-
Corvetten som seiler saa udmærket vel, vil rimeligviis tilbagelægge denne Reise i omtrent 10 Dage - og denne Omstændighed i Forbindelse med den Formening jeg havde, at muligen den engelske Paket, som var forfalden paa St. Thomas den 6'te d: M:, kunde medbringe Befalinger eller Efterretninger, som stod i Forbindelse med General Majorens Reise - bestemte mig til at fastsætte Corvettens Afreise til den 6'te - men ikke at opholde den længere.- Paketten ankom for nogle Dage siden.-
Paa Grund af General Major v: Scholtens yttrede Formodning og Ønske, at finde en af Regjeringsraaderne i Amerika - ansaae jeg det for Hensigtsmæssigt og for D: M's: allerhøieste Tjeneste gavnligt, at dette iværksattes, for at give General Majoren en detailleret Underretning om Forretningernes og Tingenes Gang og Stilling her, som da vil kunne blive mere udviklende, end det ved nogen Correspondence kunde opnaaes.- Ieg tog derhos Hensyn til D: M's: allerhøieste Befalinger som var givne Genl: Gouvernementet og hvoraf en stor Deel er foranlediget ved Genl: Majorens allerunderdanigste Indstillinger - og har derfor overdraget Regjeringsraad Oberstlieut: Sommer at afgaae med Corvetten til New York.- For den korte Tid, hvori han vil være fraværende, har jeg ikke antaget det nødvendigt, at constituere nogen Anden i hans Sted, da de andre Regjeringsraader, saalænge overtage og dele mellem sig, hans Forretninger.- Med Hensyn til det Øiemeed i hvilket Regjeringsraad og Oberstl: Sommer foretager denne Reise til D: M's: allerhøieste Tjenestes Bedste, har jeg anseet det overeensstemmende med Billighed, at tilsige ham de høistnødvendige Reiseomkostninger - og ansøger i allerdybeste Underdanighed om, at dette maatte møde D: M's: allernaadigste Bifald.-
Den 4'de July 1830-
Allerunderd:
J:S: |