Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1826 - 1833
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 159
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst med 3 Arrestantere for ifølge D: M's: allerh: Reskript af 20'de April 1825 at tilbyde deres egen Regjering, og at jeg saa mig nødsaget til at afbenytte denne Leilighed til snarest muligt at forandre Climat. Ieg ankom hertil d: 1'ste May; Capitain Ridder Klaumann tilstillede strax Minister Residenten Conferentsraad Pedersen Documenter og Breve Arrestanterne angaaende og ved vor Ankomst til Washington d: 8'de erfarede vi, at Svar til Confrd: Pedersen alt var udfærdiget, hvori Statssecretairen efter Presidentens Ordre i de forbindtligste Udtryk tilkjendegav sin Regjerings Erkjendtlighed for dette nye Beviis paa vor Opmærksomhed og venskabelige Sindelag og anmeldte at de fornødne Ordre til Modtagelsen af ovennævnte Arrestantere alt vare udstædte.- Imidlertid forefandt jeg ved min Tilbagekomst hertil Nye York at Opsættelser og Vanskeligheder fra de herværende Authoriteter havde forhalet Conferentsraadens videre Foranstaltninger til Arrestanternes Overleverelse, hvilket har nødsaget mig til at udsætte min Afreise som var bestemt til den 21'de indtil i morgen d: 23'de da jeg bestemt agter at afseile.- Conferentsraad Pedersen ankom hertil i Gaar og paa min bestemte Erklæring at ville afgaae paa Løverdag og at maatte medtage Arrestanterne om ei afhentede forinden denne Tid, ere de endeligen idag blevne Capitain Klaumann affordrede og strax udleverede.- Ieg kan ikke undlade at anmærke den særdeles Forekommenhed og Artighed hvormed jeg blev modtaget saavel af Presidenten General Jackson som af Statssecretairen van Buren og alle andre høie Øvrighedspersoner, hvis Bekjendskab jeg gjorde og som alle, især Presidenten, søgte enhver Leilighed til at bevidne hvormeget de erkjende D: M: ofte udviste bevaagne Sindelag imod denne Regjering.- I Samtale med Statssecretairen fandt jeg Leilighed til at berøre nogle Punkter de vestindiske Colonier Angaaende, hvor i han indlod sig med saa megen Beredvillighed at jeg ikke troede at burde forsømme denne fordeelagtige Stemning til nærmere at omtale denne Gjenstand, dog med den udtrykkelige Bemærkning at jeg i Conferrd: Pedersen's Nærværelse blot berørte disse Poster som vedkommende de til mit Commando allernaad: anbetroede Colonier, med hvilke jeg derfor maaskee var meer bekjendt.- De tre vigtigste Poster som jeg saaledes berørte vare først: angaaende Ansættelsen af en americansk Consul i St. Thomas, hvilken jeg anmærkede at D: M: havde givet de bestemteste Ordre til at anerkjende og behandle med al Forekommenhed, men tilføiede at jeg under nærværende Omstændigheder dog ansaae en saadan Ansættelse som høist ufordelagtig for begge Nationers Handel for saavidt den kunde paanøde os en Consul ligeledes fra den engelske Regjering, hvilken betydeligt vilde genere den transit Handel, som nu existerer mellem de nordamericanske Stater og de engelske Colonier over St. Thomas. Statssecretairen syntes fuldkommen at indsee Gyldigheden af disse mine Grunde og Anskuelser og erklærede at han ei tvivlede om at de jo ligeledes vilde have Vægt for Presidenten saa at ingen Consul herefter vilde sættes paa St. Thomas.- I den anden Post Colonierne angaaende, nemlig Udleverelsen af bortløbne Slavenegere, syntes mine Anskuelser ogsaa gandske at finde Indgang og Statssecretairen beklagede ikkun at de forskjellige Staters afvigende Love, Slaver betræffende gjorde det saa vanskeligt for Regjeringen at træffe kraftige Forholdsregler imod de existerende Misbrug; hvorimod han fuldkommen approberede min Idee om at udstrække Ansvaret for Udførelsen af saadanne bortrømte Slaver til selve Skibene, der medtage dem og at forhøie dette Ansvar til det 3 dobbelte af Slavens Værdie foruden Omkostninger, dette er imidlertid En af de Poster hvorom jeg haaber at turde giøre D: M: mine nærmere Forestillinger.- Den Tredie og for Øjeblikket vigtigste Gjenstand er den, efter den med disse Stater sildigt afsluttede Handelstractat vistnok høist ubillige Forøgelse eller Paalæg i Tolden paa Rom
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden