Brødtekst |
"Exozeces" flygtede med al den Magt han kunde tilveiebringe og kom til Puebla, hvor Konvoyen fra Mexico til Vera Cruz blev anholdt med mere end een Million Piastre.- Et Partie af omtrent 800 Mand fra de forskjellige Landsbyer omringede Vera Cruz; Militairet afvæbnede Milicen - Stedet var i den største Forskrækkelse da hele Garnisonen, Fortet iberegnet ikkun bestod af 400 Mand; en Plyndring liig den i Mexico befrygtedes.- Paketten /:fra New York:/ forlod Vera Cruz i denne Tilstand, havende ombord Generalerne Echevarez og Nigreta.-
Under disse Omstændigheder er det at forvente at Spanierne, som have en temmelig betydelig Magt i Cuba, ville forsøge et Angreb paa de revolutionaire Provindser, og hvis der handles med Energie er der al Sandsynlighed for at Foretagendet vil lykkes.
Den Kongl: vestind: Lands Over Rets Dom over Delingventen Jean Jayet de Beaupré og hans 3 Medskyldige blev fuldbyrdet den 13'de d: M:
Den 28'de blev Dom afsagt over Captain Andres de Maruri, Eier og Fører af den danske Skonnert New Ceres, og hans Mandskab.- Maruri er dømt til at hænges i en Jernkjede paa en Udkant af Landet, uden at hans Krop fra Galgen nedtages og jordes.- Af hans Mandskab ere Tre dømte til Galgen, Fire til Fæstnings-Arbeide /:1 for Livstid, 1 i 3 Aar og 2 i 2 Aar hver:/ og Tre ere frikjendte for Tiltale i denne Sag.- I Tillid til D: M's: Naade og Overbærelse og foranlediget ved at Gen'l Capt: de la Torre og Flere af de anseeligste Kjøbmænd i Puertorico havde interreseret sig for Maruri samt da hverken Mord eller Voldsomheder havde fundet Sted ved de begaaede Plyndringer og de røvede Sager i sig selv vare ubetydelige, har jeg, ved at stadfæste Dommen, fordristet mig til at gjøre den Modification, at Maruri hænges i Strikke tilligemed de øvrige Tre i Galgen uden for St. Thomæ Bye og at Kroppen nedtages og jordes,- for hvilken Afvigelse fra Dommen jeg herved allerund: ansøger om D: M's: allernnaad: Tilgivelse.-
Kaperbriggen Presidenta, tilhørende J: Almeida - den samme som tog og indbragte til St. Eustatius den fornævnte danske Skonnert New Ceres - er af dens eget Mandskab indbragt til Staden San Juan i Puertorico - Almeida er arresteret og vil nok snart blive skudt.-
24'de February 1829.
allerund:
P:v:S: |