Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1826 - 1833
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 176
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst den 29'de f: M: og medbragte Second Lieutenant v: Torné, 1 Underofficeer og 17 Mand Recrutter der alle ere ansatte ved Christiansted's Garnison. Med samme Leilighed ankom Mægleren i Frederiksted H: Erikson, som har overtaget sit Embede.- Told Inspecteuren i Christiansted, Hofjægermester Teilmann er og ankommen hertil og overtaget sit Embede.- Med Skibet Danmark Captain Eben er Pastor Bagger hertil arriveret den 7'de dennes.- Den nederlandske Orlogs Corvette Proserpina ført af Capt v: d: Bosch ankom i Gaar til Frederiksted.- I det Øjeblik jeg slutter denne allerund: Rapport, siger Rygtet, at Doctoren paa Orlogsbriggen St. Jan, som var sat i Land i Frederiksted med en Feber som dengang ikke antoges for farlig, er nu pludselig bleven dødelig syg.- Den 10'de December 1829.- Allerunderdanigst J:S:
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer
Rapport
Indberetningsnummer 207
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst I margen står: Orgl: med Paketten. Dpl: ----- Allerunderdanigst Rapport! Min sidste allerund: Rapport var af 10'de December f: A: og blev afsendt med den engelske Paket. Ieg benytter nu en lignende Leilighed for allerund: at melde, at D: M's: Corvette Fortuna, den 30'te f: M: forlod Frederiksted paa en Krydstour til Laguayra, Puerto Cabello og Curacao.- Fra den engelske Admiral Fleming, som er Høistcommanderende over de britiske Krigsskibe paa den vestindiske Station, og som i de senere Tider meget har opholdt sig i Nærheden af benævnte Stæder, fik jeg i Slutningen af December Maaned, en meget artig Skrivelse hvori han omtaler de Uroeligheder der som en Følge af de senere Tildragelser kunne ventes i Venezuela og under hvilke han yttrer at Fremmedes Person og Eiendom kunde blive udsatte for Vexation og Fare og af hvilken Aarsag han havde besluttet at stationere Krigsskibe paa Kysten.- Da jeg efter disse Meddelelser, som komme fra saa paalidelig en Kilde, maatte antage at en Catastrophe muelig kunde tage Sted, og jeg ikke kunde forudsee hvilken Vending Sagerne ville tage, ansaae jeg det for min Pligt at afsende Corvetten til benævnte Stæder, for i muelig indtræffende Tilfælde at kunne være til Nytte for danske Undersaattere og dansk Eiendom, men for saavidt mueligt at bortfjerne Mistanken om at Captain Lütken kom for at udforske Tingenes Stilling, har jeg anmodet ham om at omtale hans Besøg som aldeles tilfældigt.- Det er mærkeligt at Admiral Fleming i sit Brev til mig yttrer at Boliver aldeles har tabt sin Popularitet.- General Paez opfører sig med megen Forsigtighed - Vi have Efterretning at General Cordova er falden i en Træfning.- Gouverneuren paa Trinidad General Major Grant, efter at have besøgt St. Thomas, ankom hertil den 29'de December i den engelske Orlogs Corvette Grashopper.- Efter et Ophold her af flere Dage er han igjen afseilet til Trinidad. Den constituerede Toldkontrolleur Wallich er den 28'de December f: A: ved Døden afgaaet og i hans Sted constitueret den i Hoved Kasserer Contoiret forhen arbeidende, Second Lieutenant ved Christiansted's borgerlige Artillerie, N: Lammers. I D: M's: 1'ste og 2'det vestindiske Infanterie Compagnier har hersket og hersker endnu en Mængde af Feber Tilfælde, men som hidindtil ikke have medført Dødsfald og jeg har al Grund til at haabe at Tingen snart vil tage en gunstig Vending.- Denne Sygelighed maae vi tilskrive det fugtige og usædvanlig kolde Veir som i de senere Tider er indtruffen, og som i nogle Tilfælde iblandt Indvaanerne har udartet til og endt med sort Brækning og med Døden.- Captain Lütken har ved Døden mistet sin Underdoctor, men for Resten var ved hans Afreise alt vel ombord, og ved at komme ud af dette for Øieblikket sygelige Strøg, haaber
Dato 06-01-1830
Oversættelse til engelsk