Brødtekst |
deels undgaaes mange slette Valg, som Erfaring for sildigen udviser, ligesom de deraf forekommende overcomplette Gageringer vilde forebygges.-
Reparationerne paa Gouvernementshuset ere nu saavidt tilendebragte at alt vil være i fuldkommen Stand om et Par Maaneder, da jeg skal have den Ære at indsende min allerunderdanigste Rapport desangaaende.-
Da den Danske Kirke ifølge Overslag kan istandsættes til Afbenyttelse for henved 5000'rd DVC't, har jeg troet at burde forskyde denne Summa dertil af Deres Majestæts Kasse, da jeg anseer det for rigtigt saavel med Hensyn til de Blanke, som især for de Fri Couleurte Indvaanere at en Kirke haves til Afholdelsen af Moder Landets Gudstieneste.-
Da de Mæhriske Brødres Hundredaarige Etablissiment her paa Øen har været særdeles gavnlig og frugtbringende for Colonierne især med Hensyn til Slaverne, af hvilke de fleste og bedste henhøre til denne agtværdige Kirke har jeg tilladt Brødrene at høitideligholde Deres Nedsættelses Dag den 21'de dennes, og i denne Anledning anmodet Planterne om at give samtlige Slaver af denne Kirke frie for Arbeide for at møde ved Gudstienesten, som jeg selv agter at bivaane med al Høitidelighed.-
Ifølge Deres Majestæts allernaadigste Befaling har jeg affordret Kammerjunker og constitueret Regieringsraad F: v: Oxholm, hans Erklæring med Hensyn til Vice Stadshauptmands Posten og skal have den Ære at fremsende hans allerunderdanigste Andragende.
Regieringsraad Ridder v: Sommer vedbliver i meget svagt Helbred, og da Aarstiden alt er for vidt avanceret til at giøre en Reise til Europa raadelig for ham frygter jeg for at han, idet mindste, ei for en lang Tid endnu vil kunne tiltræde Forretningerne.
Med Deres Majestæts Orlogsbrig St. Croix begav jeg mig den 2'den dennes til St. Thomas og retournerede med samme hertil den 5'te.- Det er mig en glædelig Pligt at melde Deres Majestæt at jeg sammesteds fandt mine bedste Forhaabninger langt overtrufne ved den Virksomhed og tilfredsstillende Aand, der viser sig i Gienoprettelsen af den ulykkelige Ildebrands Ødelæggelser, hvoraf Halvdelen snart vil være aldeles forsvundne og dækkede af solide grundmurede Bygninger. Deres Majestæt ville heri naadigst erkiende et Beviis paa den uindskrænkede Tillid til og Hengivenhed for Deres Majestæts retfærdige og vise Bestyrelse, der have opmuntret Folk til trods saamange gientagne Tab og Ulykker at sætte egne og fremmede Capitaler under Sammes Beskyttelse.- Til samme Tid er ligeledes Handelen med Europa betydeligen tiltaget, vel især paa Grund af den Usikkerhed og Mistillid som de bestandige Uroeligheder paa Fastlandet af SydAmerica foraarsage. Under mit korte Ophold havde jeg imidlertid Leilighed til at bemærke et betydeligt Afbræk i Deres Majestæts Interesse, som foraarsagedes ved at endeel europæiske Skibe, efter at have losset Deres Ladning i St. Thomas selv søge Retour Ladninger paa Porto Rico og andre Steder, istedenfor som forhen at lade sig samme tilbringe af Smaafartøier hiemmehørende i St. Thomas eller Portorico, af hvilke der nu næsten ingen findes.
Da jeg antager at denne Forandring er frembragt paa Grund af de høie Afgivter ved saadanne Smaafartøier, har jeg troet allerunderdanigst |