Brødtekst |
I margen står:
Origl: og Dupl: som No 84.
-----
Til Kongen!
Idet jeg tager mig den Frihed at overgive til D: M: denne min allerund: Indberetning, tør jeg ikke undlade foreløbigen at bemærke, at jeg efter at være gaaet fra St. Croix hertil den 20de October, strax efter blev angreben her af en meget hæftig Climat Feber, hvis Udfald i flere Dage har været tvivlsomt og hvoraf jeg nu med Guds Bistand lykkelig er helbredet. - Det var i de Dage under min Sygdom, hvor kun lidet Haab var tilbage for min Helbredelse, at jeg var i Begreb med i Tilfælde af min Afgang, at anordne Gen: Commandoet i D: M: Colonier her saaledes, som jeg til Bedste for D; M: allerh: Interesse anseer det for meest hensigtsmæssigt; jeg har den Overbeviisning at det for god Orden og Administration er bedre at see den høieste Authoritet lagt i een Mands Haand, end at lade den være deelt og adspredet hos Flere. - Det var derfor min Agt, og med den Overbeviisning at have handlet rigtig, at overdrage til Reg's R: Rosenørn den høieste Commando og lade ham som intermistisk Gen: Gouv'r fungere indtil D: M: allerh: Bestemmelse kunde indløbe.-
Ihvorvel jeg for Øjeblikket føler Følgerne af min Sygdoms heftige Angreb, saa er jeg dog saa lykkelig at være saa vel at jeg i allerd: Underd: kan forelægge D: M: følgende:
I den senere Tid har her paa St.Ths. især, yttret sig en Slags Sygdom, som, uden at være farlig eller dødelig, medførte en aldeles Kraftløshed og Gigtsmerter i alle Lemmer samt ulidelig Hovedpine, hvilket varede nogle faa Dage, men efterlod hos de Angrebne en ubetvingelig Mathed og Uduelighed til Forretninger. Denne Sygdom har angreben alle Stænder, alle Klasser, hele Populationen, og St. Ths. syntes nogle Dage som uddød og der gaves Huse hvor paa engang 27 Mennesker vare angrebne. - Det synes som at den har taget sin Begyndelse efter Orkanen den 28 August og er gjennemvandret samtlige Antiller. - Paa St. Croix og St. Jan har den ogsaa begyndt at yttre sig, men jeg tør Haabe at deels den koldere Aarstid, deels den Omstændighed at ikke der, nogetsteds, boe saa mange Mennesker sammen som paa St.Ths, vil gjøre den mindre angribende og at den snart vil ophøre.-
D: M: vil allern: have modtaget 2 Ansøgninger fra Majorerne v: Chabert og v: Moth om at afgaae fra de vest: Tropper - Jeg tør ikke tilbageholde den Bemærkning, at ihvorvel jeg intet kan anføre mod de Aarsager som Major v Chabert har fremsat, saa kan jeg ikke andet end beklage samme, da han vistnok er en duelig Officeer her, som fuldkommen forstaaer at holde |