| Brødtekst |
kom imidlertid til deres Qvarteerer uden Prostitution, skjønt Major v: Chabert mundtligen meldte mig at de begge havde noget mere end de kunde taale.
Saa ønskeligt som det for Militairets Ære er at holde en saadan Sag hemmelig skjønt den næsten aldrig kan holdes fuldkommen skjult og da kun giver Anledning til at Publikum troer Militairet taaler saadanne Mennesker imellem sig, saa nødvændigt er det netop for den militaire Ære at en saadan Forbrydelse, naar den ikke kan holdes fuldkommen hemmelig, straffes eklatant, deels for at forebygge Gjentagelse, men ogsaa for at vise Indvaanerne at saadant ikke taales mellem de Militaire. Dette gjælder vist især i en Kolonie hvor engelske og amerikanske Fordomme ikke ere blevne Militairet favorablere ved den Skik Familierne i Danmark have at skille sig ved et mislykket Subjekt ved at søge ham ansat i Vestindien.
Det blev derfor min sørgelige Pligt at beordre Sagen undersøgt ved et Stabs Krigs Forhør. Efter at de værste Omstændigheder vare beviste, hvorved jeg dog tillige bør bemærke at Gray viiste den Ædelmodighed at ikke nævne et eneste Vidne som kunde skade hans Modstander, reiste Lieutenant v: Mørch bort uden Tilladelse. Ieg erfoer at Gray var reist til samme Tid, Lieutenant v: Frederiksen havde begjært og erholdt Tilladelse at reise til St. Thomas. Hans Vidnesbyrd ved Forhøret som var saaledes at han ikke blev admitteret til Eed, og flere Omstændigheder lode mig formode en Duel. Loven byder mig under Embeds Fortabelse at forebygge sligt. Men her blev det dobbelt Pligt, da en Duel, efter at Hovedsagen var beviist, kun var at exponere Menneskeliv uden mindste Nytte for Lieutenant v: Mørch. Ieg sendte derfor uopholdelig et Fartøj efter dem og var hældig nok til at faae dem begge arresterede inden noget forefaldt. Dog maae jeg og tilføie at intet Beviis fremkom om at nogen Duel var intenderet.
Krigsretsdommen blev, som Deres Majestæt allernaadigst vil see at Lieutenant v: Mørch bør have forbrudt sin Charge og træde ud af Militair etaten. Akterne og Krigsretsdommen har jeg indsendt til det kongelige General Auditoriat, for at forelægges Deres Majestæt til allerhøieste Approbation. Idet jeg lod Dommen forkynde for ham, maatte jeg altsaa tillige suspendere ham og forbyde ham at vise sig i Uniform eller bære Feldtegn indtil Deres Majestæts allerhøieste Resolution herpaa kan indhentes.
Han har derpaa søgt Tilladelse at gaae hjem med første Leilighed, hvilket jeg har bevilget da hans Ophold her ikkun gjorde et skadeligt Indtryk.
I Anledning af ovenmeldte Sag, og da vort Troppetal her er saa yderst ringe, vover jeg allerunderdanigst at gjentage min Begjæring, at vores Mangel paa physisk Styrke maae vorde erstattet med intellektuel og moralsk Kraft, derved at de ledige Officeersposter herude ikkun vorde besatte med udmærkede dygtige unge Mennesker der have erholdt deres Opdragelse ved Deres Majestæts [kanikkelæses] militaire Instituter, dog med allerunderdanigst Begjæring at Avancementet maatte blive i Tropperne.
allerunderdanigst
B. |