| Brødtekst |
Allernaadigste Konge!
I Anledning af en Klage over mig og Regjeringen, som Kammerraad Lammers har indført i sin Regnskabsbog for 1825, under Navn af Forsvar og Retfærdiggjørelse imod en Irettesættelse vi havde fundet Pligt at give ham, beder jeg allerunderdanigst om at turde fremsende nogle foreløbige Bemærkninger, indtil Regjeringen kan udførligere indsende sin Erklæring igjennem Deres Majestæts General Toldkammer.
Uagtet at Kammerraadens, i Klagen fremførte, Selvrens, har Regjeringen længe havt Aarsag at være misfornøiet med hans Embedsførelse. Jeg beder om blot at turde anføre et par enkelte Exempler.
Under 28de Novbr. 1820, i General Gouverneur Rothes Tid, irettesatte Regjeringen Kammerraaden, fordi han ved Udbetalingen af de paa overliggende Vexler gjorte Udlaan af den kongelige Kasse haver krævet og modtaget af Vedkommende, mere end hvad der er bestemt som tilladt Sportel. Den advarede ham, at ikke i Fremtiden tillade sig nogen saadan selvraadig Sportulering og nødede ham til at tilbagebetale 208 rd. 23 s. som han saaledes ulovlig havde oppebaaret.
I min Tid blev Advocatus Regins under 17de Octbr. 1822 beordret at inddrive de [anførte[?]] Skatterestancer efter en Liste som Kammerraad Lammers, paa Regjeringens Befaling havde indgivet. Ved denne Leilighed fandt Advocatus Regins, i sin Formands Auditeur Aches Boe, Qvittering fra Kammerraad Lammers for 1070 rd. 27 s af de paa Kammerraadens Liste anførte Restancer, hvis Ydere Advocatus Regins forklarer tildeels at skulde have forkommet deres Qvitteringer.
Til Undskyldning for saaledes atter at have krævet Skatter som han allerede havde hævet, anførte Kammerraaden vidtløftigt Arbeide, samt at han havde indbetalt i Deres Majestæts Kasse en større Sum end 1070 rd. 27 s. Men deels burde Indmeldelsen af Skatterne have været specificeret, saaledes at man kunde seet hvilke Debitorer havde afgjort det dem Vedkommende; deels blev den efter Regjeringens Ordre udstædte Anviisning til Indbetaling af disse Penge i Deres Majestæts Kasse, tilbageholdt efter Aftale mellem Kammerraad Lammers og Bogholderen, uden Indmelding derom til Regjeringen; Endvidere havde Kammerraad Lammers i en Skrivelse til Regjeringen søgt om at endeel Skatterestancer hvorunder de 1070 rd. 27 s vare indbefattede, maatte afskrives paa Bøgerne som uerholdelige. Disse allerede hævede 1070 rd. 27 s, vilde saaledes være kommet Kammerraad Lammers tilgode, dersom dette var bleven bevilget.
Ugjerne vil jeg tilregne Kammerraad Lammers dette som forsætlig Brøde, men i det mindste vidner det om en, for en Regnskabsfører, høist utilgivelig Uorden. Om denne Sag vil i øvrigt Regjeringen i sin Tid gjøre Indberetning til Kollegiet.
Jeg vil ikke trætte Deres Majestæt med at anføre flere Uordener, men Ovenstaaende vil være tilstrækkeligt til at vise at vi ikke uden Pligtforsømmelse kunde lade videre Uorden passere upaaanket. Kammerraad Lammers var desuden een af de ved General Toldkamret og ved Regjeringen meest favoriserede Embedsmænd; og burde altsaa ved fordoblet Orden og Redelighed vise at han paaskjønnede dette.
I Aarene 1817 og 18 erholdt han Reparationer af offentlige Bygninger til Beløb af 100,000 rd. V.C. hvoriblandt Istandsættelserne paa Hospitalet Petersfarm allene vare anslaaede til 55,296 rd. og de paa Gouvernementshuset til 14,724 rd. V.C.
I 1820 fik han Reparationen af Fortet ved Christiansted.
Hans regelmæssige Embedsindtægter beløbe sig, saavidt jeg kan beregne dem til over 6000 rd. V.C. aarlig foruden Bopæl, Negerleie, o.s.v.
I Junij 1824 Bevilgede Regjeringen ham et Laan af 5000 rd. som Kollegiet siden approbe[rede.]
I August 1825 bevilgede Kollegiet ham efter Regjeringens Indstilling 2000 rd. for Fo[ran]dringer ved Magasinet, uagtet han havde foretaget disse uden dens Tilladelse og uagtet [han ved] flere Leiligheder havde gjort sig skyldig i smaae Egenmægtigheder.
I Februar 1825 erholdt han, efter Deres Majestæts allernaadigste Resolution af [dato mangler] 1824, 5700 rd. i Regnskabs Douceur for den forløbne Tid, samt 1900 rd. aarlig i Frem[..........]
Da han havde erholdt denne sidste Gunstbeviisning lod jeg ham kalde [.............]
-lede ham hvor megen Naade Deres Majestæt havde vist ham og at jeg nu [..........]
-ringen herefter vilde have Aarsag at være tilfreds med Provisions [..................]
den varmeste Taknemmelighed og lovede det beste [....] |