Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 104
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Fra Gouverneuren paa St. Thomas Hr. Kammerherre v. Scholten har jeg, under 14de Julij i A. modtaget følgende Forslag: "At der af de tjenstdygtige frikouleurte Mandfolk paa St. Jan maatte oprettes et bevæbnet Corps, under Navn af "St. Jan's Fri-Corps", som som skulde bestaae af 2 Secondlieutenanter, 2 Sergeanter, 4 Corporaler og 30 Gemene, under en blank Officeers Commando, og at denne Sidste maatte blive indstillet til allernaadigst at forundes Rang med Secondlieutenanter af Armeen og Tilladelse at bære Armeens Felttegn.- Hele Corpset at underlægges Stadshauptmanden paa St. Jan." Jeg kan ikke andet end allerunderdanigst anbefale dette Forslag, dog at den blanke Officeer som skal have Kommandoet af dette Corps istædet for at forundes Rang med Secondlieutenanter af Armeen maae erholde Rang med Secondlieutenanter af Deres Majestæts Borgermilice paa de danske vestindiske Øer, paa det at dersom et Kommando af de kongelige Tropper under en Secondlieutenant skulde vorde oversendt til St. Jan, Overcommandoet da maatte vorde den militaire Officeer bibeholdt.                                                                 allerunderdanigst                                                                              B.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden I margen står ud for første sektion, som er afslutningen af nr. 187 og ud for  nr. 188: Orgl. med Captn. Mathiesen via Flensborg. Dupl.   "        "     Grønberg. I margen står ud for nr. 189: Orgl. med Paketten. Dupl.   "   Captn. Grønberg.
Rapport
Indberetningsnummer 188
Dato (dd-mm-åååå) 25-07-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allerunderdanigst Rapport! Deres Majestæt tilmeldes herved allerunderdanigst at Secondlieutenant Greve v. Raben af Deres Majestæts vestindiske Infanterie er ved Døden afgaaet den 20de dennes.                                                        allerunderdanigst                                                                      B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 189
Dato (dd-mm-åååå) 02-08-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allerunderdanigst Rapport! Der paaligger mig desværre den sørgelige Pligt at melde Deres Majestæt at vi den 26de f.M. havde en Orkan som har gjort betydelig Skade her paa Øen, skjønt den kun varede nogle faa Timer. Kl. 4 om Eftermiddagen signalerede Ridder Lang at det tegnede til ondt Veir. I Overeenstemmelse med min Befaling gik Havnemester Hoyer strax ombord paa alle Skibene i Havnen og advarede dem om at tage de Forholdsregler som got Sømandskab maatte byde. Man havde sagt mig paa St. Thomas at i Orkanen 1819 vare alle Baade blevne slagne istykker af Søen, saaledes at man efter at Stormen var forbi ikke havde et Fartøj til at komme de Ulykkelige til Hjelp som hang i de sunkne Skibes Reisning, hvorover en Mængde Mennesker druknede naar de afmattede faldt i Søen, eller bleve sønderrevne af Haier naar de prøvede paa at svømme i Land. Jeg havde derfor i en Plakat af 26de August 1823 foruden en Mængde andre Forsigtighedsregler, med Ild og Lys, Forstøtning af Husene, Bevarings Anstalter for Levnetsmidler, etc. ogsaa befalet at naar det truede med Orkan skulde alle Baade hales op paa Steder hvor de vare i Sikkerhed. Politiemesteren og Havnemesteren vaagede herover. Kln. 6½ sprang Vinden til N.Ø. og det begyndte at blæse meget stærkt med Regn og stadige Lyn. Vinden tiltog bestandig med stærke Stød. Kl. 8½ sendte Fortschefen mig Melding at alle Skibene drev for deres Ankere. Min Adjutant Lieutenant v. Gyllich tilbød sig at gaae ned til Fortet og Værftet for at melde mig hvor skibene dreve i Land, paa det jeg kunde dømme hvor Hjelp maatte være mulig. Han blev ramt af et Stykke Tømmer som Stormen havde løsrevet fra et af Husene oppe i Nye Gaden, men lykkeligviis ikke betydeligen saaret. Kln. 10 sprang Vinden til S.Ø. og blæste efter min Formening det haardeste vi havde. Kassernerne som jeg frygtede meest for, stode sig, dog blæste alle Plankeværker, etc. ned. Kl. 11 gik jeg selv ned til Fortet og Søen for at dømme om Hjelp var mulig. Taget over Kanonskuret i Fortet var afblæst og laae fladt ned i Forts Gaarden. Kl. 12 var Stormen saameget aftaget at Baade kunde sættes i Søen og Kommunikation gjenoprettes med Skibene.  Alle Skibene i Havnen vare drevne i Land; og nogle af dem havde vel ikke taget alle de Prekautioner som de burde; imidlertid ere dog de fleste allerede igjen komne af Grund og nu staae ikkun Captn. Molls og Captn. Bødkers Skibe for hvilke dog ikke alt Haab er opgivet endnu. Men Captn. Molls Ladning er desværre tabt, da Skibet er fuldt af Vand. Jeg gav strax om Morgenen Hjelp af Garnisonen og af Negerne fra de kongl. Plantager og lod bekjendtgjøre ved Trommeslag et Forbud mod at forhøje Priserne paa Levnetsmidler og Bygnings- eller Skibsmaterialer, samt en Opfordring til enhver som har og kan undvære Negere at lade dem hjelpe de Skibbrudne etc.- Jeg besaae endnu samme Dag alle de offentlige Bygninger samt begge Byerne og den største Deel af Landet, for at bedømme Skaden foreløbigen indtil Vedkommendes Rapporter kunde indløbe. Lykkeligviis har, saavidt jeg har kunnet erfare, ikkun eet Menneske mistet Livet, men adskillige ere mere eller mindre saarede.  I Christiansted ere adskillige af de svagere Huse, samt næsten alle Plankeværker blæste overende og neppe eet Huus er undgaaet Beskadigelse. Plantagerne have alle lidt mere eller mindre. Paa Annally, Bog of Allen og Becksgrowe ere endog de grundmurede Værker blæste overende. Paa Høgensborg ere Dampmaskinen, Magashuset og 4 à 500 Træer blæste ned. En Bygning som afdøde General Krigskommissair Søbøtker havde opført paa en høj Bakke bag Høgensborg er blæst reent bort af Bjerget og faldet i Dalen neden for.
Oversættelse til engelsk