Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 76
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst betale Skatterne og blev solgt for omtrent 17.000 rd. ved Auktion. Han ønsker nu at gaae tilbage til sit Fødeland, for ved Hjelp af sine Venner der, at sørge for sin Familie. Jeg modtog hans Ansøgning fra Stadshauptmanden i dette Øjeblik og da jeg frygter for at et Par af de ældste Officeerer ved Divisionen, formedelst deres Helbreds Skyld ikke kunne overtage Kommandoet af Divisionen, men Tiden ikke tillader mig at indhente deres Erklæring i denne Henseende, da de ere paa Landet og Postsækken sluttes om et par Timer, saa vover jeg at udsætte mit Forslag til Avancement indtil næste Lejlighed. Captain Heitmann har erholdt Tilladelse for sit Helbreds Skyld at reise til Danmark paa 8te Maaneder. Han har indgivet en allerunderdanigst Ansøgning om at ansættes som Capitain i Armeen uden Gage og Anciennitet. Han har bedet om at turde overbringe sin Ansøgning selv. Han er Een af de ældste Milice Capitainer her paa Øen, og har endeel Fortjeneste af Organisationen af Christiansteds frivillige Artillerie Corps. Men hans mange Forretninger som Borgerraadets Bogholder have i den senere Tid hindret ham fra at komme saa ofte ud med Corpset som det kunde ønskes. Vil Deres Majestæt forunde ham den Naade at ansættes som Capitain à la suite i Deres Armee vover jeg at foreslaae at det skeer paa samme Vilkaar som med Ritmester Heyliger.                                                                                          B.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden I margen står ud for nr. 139:                                                           Orgl. med Cptn. Richelsen.                                                           Dupl.   "       "     Jansen via Hamborg. Tekst, der er overstreget i originalen, står med kursiv.
Rapport
Indberetningsnummer 139
Dato (dd-mm-åååå) 03-09-1824
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allerunderdanigst Rapport. Deres Majestæts Brig alt vel ombord kom i Gaar til Frederiksted, fra faste Kysten, hvor Intendanten i Venezuela, General Cacalona har viist Capitain Klaumann særdeles megen Høflighed. Jeg har beordret ham, saasnart han har indtaget Vand, at gaae ned efter Sørøverne ved Crabisland, og jeg har paalagt ham at anvende List og om muligt anvende danske Handelsfartøjer for at lokke dem. Capitain Bumann gik herfra igaar hjemad desværre næsten tom. Jeg lovede ham, skjønt paa mit Ansvar uden at være bemyndiget dertil, at han ikke skulde tabe sin Ret til at indtage Sukkere paa St. Croix, dersom han vilde nytte Mellemtiden fra nu til Høsten, til at hente Plantagefornødenheder fra Amerika. Men Byrderne paa den danske Handel i Nordamerika ere saa svære, uagtet Amerikanerne have mindre at betale her end selv de danske, saa han kunde ikke finde nogen Kjøbmand her som vilde bruge ham. Den Indvending at den amerikanske Handel paa Østersøen bringer Danmark mere Fordeel, end den danske paa Amerika, er vel kun rigtig fordi vi ingen dansk Fart kan have paa Amerika. Var denne ikke saa bebyrdet, vilde den snart tiltage og især vilde den største Deel af Amerikas Efteraars Handel paa Østersøen falde i danske Hænder, thi Amerikanerne frygte at gaae sildig paa Aaret til Østersøen da han maae føde og lønne sit Mandskab hele Vinteren om han fryser inde. Den danske derimod kan afskedige sit Mandskab til næste Foraar, saaledes som jeg allerede i min Betænkning over Auditeur Billes Plan har udviklet det. Turde jeg allerunderdanigst anbefale denne Sag til Deres Majestæts Omhu, og kunde nogle af de Baand saaledes som jeg allerede i min Betænkning over Auditeur Billes Plan har udviklet det, som saa haardt indskrænke den danske Handel, løses lidt, t.E. at et dansk Skib ved paa Vejen herud at anløbe en fremmed Havn, eller endog blot St. Thomas, taber sin Ret til at indtage Sukkere paa St. Croix o.s.v. saa var det en stor Velgjerning. Vel kan dem gives en saadan Tilladelse ved Cammerbrev fra Kjøbenhavn, men Spekulanten bør have Frihed til at nytte de Efterretninger han haver undervejs - og ofte kunne de med betydelig Fordeel afsætte deres Vare paa hollandske, spanske og andre fremmede Steder naar de maae sælge dem med Tab her. I Fjor betaltes dansk Smør paa Madera med 16 a 18 Specier men solgtes paa St. Croix for 5 a 6. Havde Kjøbmanden mere Frihed vilde han sende flere Skibe ud, og St. Croix vilde ikke lide derunder. Adskillige Plantere ønske at det maatte vorde dem tilladt at betale Tolden af Sukkerne i Kjøbenhavn istædet for her. Da Sukkernes Vægt svinder betydelig paa Hjemreisen, fornemmelig derved at en Mængde Malask lækker ud af Fadene ned i Bunden af Skibet og pumpes med Pumpevandet ud i Søen, saa er det klart at Deres Majestæt vil erholde Told af et ringere Qvantum Sukkere. Paa den anden Side kan det synes ubilligt at Planterne skulle betale Told af Sukkere som spildes i Søen. En anden Bemærkning herved er at Deres Majestæts Toldbetjente
Oversættelse til engelsk