Brødtekst |
Allernaadigste Konge!
Vedlagt har jeg den Ære at fremsende en allerunderdanigst Ansøgning fra Ritmester Carden om, formedelst Sygdom at entlediges fra Kommandoet af Deres Majestæts Liv Eskadron, og om allernaadigst at vorde ansat som Ritmester à la suite i Armeen.
Jeg har vovet at anbefale begge Dele. Ritmester Carden er en fortjent Officeer, hvis Helbredstilstand vel ikke tillader ham uden betydelig Fare at gjøre Tjeneste til Hest, men som i alvorlige Tilfælde vist ikke vilde holde sig tilbage; og som altsaa i Oprør eller Krig kunde betroes et Kommando, dersom Deres Majestæt naadigen vilde ansætte ham som Ritmester à la suite omtrent paa samme Maade som Ritmester Heyliger.
Skulde Deres Majestæt entledige Ritmester Carden fra Kommandoet af Deres Majestæts Liv Eskadron, saa vover jeg at indstille om begge Eskadroner maatte indtil videre forenes under Kommando af Ritmester Heyliger, da deres forenede Styrke for nærværende ikkun er 76 Mand.
Premier Lieutenant Macfarlane kunde maanedligen øve Deres Majestæts Liv Eskadron; og hver 2den eller 3die Maaned kunde begge Eskadroner støde sammen midt i Landet og øves under Ritmester Heyliger, hvorved jeg troer Tjenesten vilde vinde betydelig. Uniformernes Forskjællighed er heller ikke saa stor som det kunde troes, thi det blaae og det grønne ere begge saa mørke at Forskjællen ikke falder meget i Øjnene.
Skulde Kavalleriets Styrke igjen tiltage, hvis bedre Tider skulde tillade flere at holde Heste, saa var Tingen let at bringe tilbage paa den gamle Fod naar Deres Majestæt maatte befale at udnævne en nye Eskadronchef.
Da imidlertid Ritmester Cardens Helbred fordrer at han strax fritages for Tjeneste vil jeg, indtil Deres Majestæts allernaadigste Villie erfares, stille begge Eskadroner paa ovennævnte Maade under Ritmester Heyliger.-
Jeg har til samme Tid den Ære at fremsende en allerunderdanigst Ansøgning fra Captain Maillard om Afsked i Naade fra Milicetjenesten som Capitain og Chef for Christiansteds Division og om at beholde Rang som Capitain i Armeen med Tilladelse at bære Feldtegn.
Jeg vover at anbefale begge Dele. Det er vist nok et Tab for St. Croix Milice at miste denne Mand, men Konjunkturerne have gjort det umuligt for ham at soutenere sig med Familie her.
Han kom hertil for endeel Aar siden med en ikke ubetydelig Formue. I 1804 kjøbte han Plantagen Castle Nugent for 62,500 rd. V.C. Kjøbet ansaaes dengang for særdeles billigt og fordelagtigt.
Han har afbetalt Gjælden paa omtrent 26.000 rd. nær. Han har altid været bekjendt for en stræbsom og ordentlig Mand, men en Rad af slette Aaringer have gjort at Plantagen nu tilsidst ikke kunde |