| Brødtekst |
mere end Sukkerne.
Selv om Udsigterne vare bedre end de ere, kunne de faa amerikanske Kjøbmænd, som handle herpaa, naar de ere enige, nøde os til at betale Kontant.
Vel har jeg allerede i min Betænkning over Billes Plan bemærket at det vilde være gavnligt at Planterne lærte at betale deres Fornødenheder af den Høst de have gjort istædet for af den de vente; og for saavidt kan amerikanernes Fordring af rede Penge, i Tiden have en gavnlig Virkning. Men for Øjeblikket sætter den os i en haard Forlægenhed; thi Planterne kunne umuligen skaffe rede Penge og Negerne maae dog sikres ordentlig Føde og Klæde og Plantagerne Dyrkningskræfter.
Vi see derfor Muligheden af at Pengeforskud maae gjøres af den Kongelige Kasse i denne Hensigt; dog have vi vedtaget at ikke tilstaae samme uden Forret i de vedkommende Plantager, efter Samtykke af Pantekreditorerne. Men hvor dette ikke kan erholdes see vi os nødte til at overlevere Ejendommene til offentlig Administration, uagtet det Tab som dermed er forbundet og som Regjeringen i Indstilling af 29de Martz 1823, til det Kongelige General Toldkammer og derved fulgte Deliberation af 24de Febr. s.A. har udviklet.
Et billigt og ved Forret sekureret Penge Forskud vil og have den Fordeel at naar Kjøbmanden, som Følge af de prekaire Udsigter opskruer Prisen paa Fornødenhederne hvor han maae give Kredit, ville kontante Penge i Markedet holde Prisen nede, og altsaa levne Planterne mere til Afbetaling til Deres Majestæt.
Hvor stort dette Forskud vil beløbe sig, som saaledes muligen vil blive at gjøre, kan ikke nu angives da det vil beroe paa Vejrliget. Men vi antage at ikke ringere end 150,000 rd. bør haves i Kassen til dette Brug.
En lignende Indberetning har Regjeringen gjort til Deres Majestæts General Toldkammer.
For nogle Dage siden, efter at jeg havde sendt Deres Majestæts Orlogsbrig til faste Kysten for at dække den danske Handel, meldte Captain Cook her af Christiansted mig at en ham tilhørende Slup var bleven plyndret af Sørøvere ved Crabisland.
Da Briggen deels vilde komme for sildig, deels heller ikke kan forfølge disse smaae Røverfartøjer inden for Revene hvor de søge Tilflugt, saa beordrede jeg min Adjutant, Lieutenant v. Gyllich at gaae med nogle Frivillige i en Koffardie Slup ned, for om muligen at lokke Røverne i Snaren. Han har meldt mig nogle af sine Undersøgelser, men er endnu ikke kommet tilbage.
Derimod havde Kammerherre v. Scholten anmodet den amerikanske Captain Boanman, Orlogsskonnerten Wenzel og som er indrettet dertil, at gaae derned. Han maskerede sig got, skjulte de fleste af sine Folk og var hældig nok til at en Røverbaad med 14 Mand roede efter ham. I en Byge maatte Capitain Boanman kalde sit Mandskab op før Røveren var nær nok. Da denne saae sin Fejltagelse flygtede han i Land og fik Lejlighed at redde alting undtagen den tomme Baad som Capitain Boanman tog med sig.
Stillingen synes i øvrigt for Øjeblikket at være roligt her i Vestindien.
Jeg har endnu intet Svar faaet fra Gouverneuren paa Puertorico i Anledning af min Protest angaaende Crabisland.
B.- |