Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 62
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Boyer vedbliver at forbyde al Samqvem med de vestindiske Øer. Han har udstædt en Proklamation der, ligesom den forrige, klager over Europæernes Beskyldninger mod Hayti, men gaaer saa vidt at paastaae adskillige Nationer fornærme Hayti ved Taushed. Endelig klager han at nogle Stater have anerkjendt de sydamerikanske Republiker uden at anerkjende Hayti.- Han befaler derpaa at alle Linie Regimenter skulle sættes paa højeste Mandtal (grand complet), at National Garder uopholdelig skulle organiseres i Byen og paa Landet; samt at Vaaben, Amunition, etc. skal holdes i beste Orden, o.s.v. Til samme Tid er det desværre vist at der intrigueres stærkt paa de vestindiske Øer. Gouverneuren paa Puertorico General de la Torre har anholdt om min aktive Hjelp. Andre Gouverneurer finde en lojal og vedligeholdt Brevvexling ønskelig. Gouverneuren paa Martinique, General Donzelot skrev mig under 25d. Februar som Beviis paa Forstaaelse mellem de Urolige paa forskjellige Øer, at det seneste Oprør af Frikouleurte paa Martinique og det paa Jamaica var oprindelig fastsat til samme Dag 17d. December sidstleden.- I et Brev jeg fik i Gaar fra Sir Henry Warde General Gouverneur paa Barbadoes og Chef for den hele engelske Styrke i Vestindien beklager han sig over Tingenes meget foruroligende Stilling i denne Verdensdeel (: the very uncomfortable state of things throughout this Quarter of the Globe :). Maatte det nu bemærkes at begge disse Breve ere skrevne efter de meget betydelige engelske og franske Forstærkningers Ankomst, imedens St. Croix, har en Garnison af 260 Mand mod Nogle og Tyve Tusinde Kouleurte; saa vil det sees at jeg ikke antager nogen mørkere Synspunkt end de mægtigste Nationers Gouverneurer som have de beste Midler til at være vel underrettede. Deres Majestæt ved bedre end jeg kan sige det hvor langt den mindre kultiverede Deel af den fri Befolkning er fra at vente egen Fare og Ødelæggelse ved Uafhængighed fra Moderstaten. Styrerne i en Revolution frygte ikke denne Fare, thi de faa Oplyste forudsee undgaae den let, og Mængden forudseer den ikke. At de faa Oplyste forudsee Følgerne af Omvæltning har endnu aldrig forebygget den, undtagen hvor Magten var i deres Hænder. Enhver Sagkyndig vil tilstaae at de Kouleurte have en langt højere Grad af Forfængelighed end vi. De Frikouleurtes højere Kulturgrad end Slavernes forenet med ..tisk[?] Understøttelse vil give dem sikker Udsigt til Titler af Grever, Generaler o.s.v. Mangen retskaffen oplyst Frikouleurt vil vist ikke forlade sin Pligt, men der gives blandt dem, som blandt Europæere, mangen Ord- og Plyndre-syg, og i disses Mund ville Ordene Frihed og Uafhængighed stedse blive et sikkert Middel til at forlade den uoplyste Mængde.- Vel ere alle Klasser her paa Øen Deres Majestæts faderlige Regjering ærligen hengivne, men dette binder kun de Oplyste, og vi have desværre alt for sørgelige Beviis paa at Almuens Hengivenhed ikke staaer imod Løfter og skjønne Ord. Jeg har selv seet hvor tilbedet Ludvig den 16d. var af sit hele Folk, kort før den franske Revolutions Udbrud. Intet uden effektiv Tilstædeværende Kraft physisk eller moralsk, vil kunne holde den Ærgjerrige tilbage. Frygt for Øens Tilbageerobring kan ikke afskrække, thi forudsees denne, saa overlade de Styrende Negerpopulationen til sin egen Skjæbne og gaae med plyndret Gods og Rang til Hayti hvor de Kouleurte herske under Mulatten Boyer. Der var langt mindre Sandsynlighed for at et Oprør kunde lykkes paa Martinique eller Jamaica, og dog forsøgtes af anseete Frikouleurte. Ikke at tale om at endog Blanke ophidsede Negerne paa Demerary.- Jeg er langt fra at ville male Faren med stærkere Farver end den har; men jeg maatte forsømme min Pligt mod Konge og Fødeland om jeg ikke forestillede Tingene saaledes som min Erfaring her paa Stedet og min Nærhed ved Begivenhederne vise mig dem. Med et saa svagt Militair, som vores, er de Kouleurtes Mening om Gouverneuren af højeste Vigtighed, og jeg tør smigre mig med at de baade have Tillid til og Frygt for min Retfærdighed. De tro ogsaa om mig at jeg derfor er saa lykkelig at besidde min ædle Konges Naade. Og jeg tør haabe, at dette styrker vor Stilling meget.- Jeg har i Forgaars beordret Forvalter Arthur Fox beafskediget fra Plantagen Bellevue for Grusomhed mod Negerne, samt forbudet ham nogensinde at eje, boe eller tjene paa denne Plantage. Da der kun var Slave Vidner imod ham, kunde han ikke dømmes ved Domstolene. Men Overeenstemmelsen mellem Vidnerne og Omstændighederne lode ingen Tvivl tilbage. Jeg troede derfor at burde benytte den mig af Deres Majestæt allernaadigst betroede Myndighed og afgjøre Sagen ved Resolution; og stoler paa at min naadige Konge vil billige mit Forhold. Min fornemste Hensigt var at sikre Vidnerne mod hans Hævn. Han vil heller ikke let blive antaget paa nogen anden Plantage.-                                                           B.-
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden I margen står ud for første sektion (som er slutningen af nr. 100): Orgl. med Cptn. Stokkebye, Sluppen Elisa Dupl.   "       "    Floor. I margen står ud for nr. 101: Orgl. med Paketten. Dupl.    "   Rotkin. De ord, der er overstreget i originalen, står med kursiv.
Rapport
Indberetningsnummer 101
Dato (dd-mm-åååå) 27-03-1824
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Den ulykkelige Tørke vedbliver desværre endnu og skader Høsten betydelig. En anden Ulykke truer os. Allerede for et par Maaneder siden havde jeg fundet Vaccinevæsenet i Uorden, tildeels ved Landphysikus Blacks Forsømmelse. Jeg traf strax adskillige Foranstaltninger for at hæve disse Uordener men formedelst Landphysikus Blocks Sygdom som ifølge kongelig Plakat af 31t. Martz 1819 er den Læge der skal vaccinere Slaverne, ere der endnu endeel Negere som behøve Vaccination. Da nu den 24d. Martz et amerikansk Skib som havde Smaakopper ombord kom til Frederiksted lod jeg det strax lægge under Qvarantaine paalagde alle Slave Ejere uopholdelig at lade enhver af deres smittelige Negere vaccinere og tillod enhver authoriseret Læge her paa Landet indtil videre at vaccinere imod samme Betaling som er tilstaaet Landphysikus. Jeg haaber at disse Foranstaltninger
Oversættelse til engelsk