Brødtekst |
22d. Decemb. 1788, hjemsendt, hvilket kan sees af Kammer Skrivelse af 8d. Junii 1789 og denne Lov, samt dens Tillæg af 29d. Novb. 1802, ere siden deres Publikation stedse blevne fulgte og efter samme dømt, uden at nogen Indvending mod samme er nogensinde skeet; om Genl. v. Walterstorffs Myndighed som commanderende General til at gjøre Tillægget kan vel in specie ingen Tvivl være, heller ikke om at han for denne Deel af hans Forretninger som Præses af Regjerings Commissionen, har giort Deres Majestæt Rede og Rigtighed. Genl. Lieutnt. v. Oxholm har hjemsendt hans Milice Lov under 2d. Feb. s.A. til Deres Majestæt, dog har han ikke ladet den tinglæse, men denne Indsigelse har Holtermann selv frafaldet, da Artikelen, hans Tilfælde angaaende, er indeholdt i Genl. Lieutnt. v. Walterstorffs Tillæg af 29d. Novb. 1802, der er tinglæst, ligesom bemeldte sidste Milice Lov i det Heele ingen meget sigende Forandringer har giort i de foregaaende. -
Holtermann formener videre at Genl. Gouvn. ingen Ret haver til at gjøre provisoriske Foranstaltninger, men deels flyder saadan Myndighed af Sagens Natur, thi i modsat Fald vilde Genl. Gouvn. ei engang kunde sætte Landet i Krigstilstand eller skyde Allarm med Effekt, men hvor der var periculum in mora, Samfundet af sig selv gaae til Grunde, naar Ordren skulde hentes 1500 Mile borte, men desuden er enhver Gouvts. Placat, af hvilke mangfoldige ere publicerede, og det i vigtige Tilfælde og med haarde Straf Clausuler, saadan en provisorisk Foranstaltning, og har aldrig Deres Kgl. Majestæt eller Deres Forfædre i Regjeringen dadlet saadan Fremgangsmaade, men tvertimod stadfæstet samme, naar Foranstaltningen i sig selv var hensigtsmæssig, og derved sat Genl. Gouvns. Myndighed i saa Henseende til at giøre provisoriske Foranstaltninger uden for al Tvivl, hvoraf følger Competencen til at giøre en Milice Lov, og naar dette, sammenholden med Genl. Gouvns. Instruxes 5 & 6 §, enhver Indvaaners Pligt at adlyde samme. -
I Proclamationen af 19d. October 1814 ved hvilken Genl. Lieutnt. v. Oxholm indsattes, findes i den Passus "thi er det Vores Villie og Befaling [kanikkelæses]" Hjemmel nok for ham til at forfatte, som provisorisk Foranstaltning, en Milice Lov; men desuden giver Regjeringens Instrux, dens 4d. § denne udtrykkeligen saadan Myndighed, og den maa da vel ogsaa tilkomme General Gouverneuren i de Sager han ene har at afgiøre. Hvad Rescripterne af 22d. October 1756 og 19d. October 1759 angaae, saa viser det første hellere, at Kongen vil forlehne Gouvn. Magt til at udstæde visse Bevillinger, naar der er periculum in mora, end det modsatte, som Holtermann deraf vil udlede, men begge gaae desuden paa et specielt Tilfælde, og indeholde efter fornuftig Fortolkning intet til at bestemme Væsenet af Gouvns. Myndighed. - |