Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 48
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst bleven opdaget, er altsaa ogsaa tilstaaet af Hansteen. At vi ikke arresterede Hansteen men i vores Indberetning af 23de Julij 1822 Bad om Kollegii Bestemmelse for hvad videre skulde foretages i denne Anledning, hvorved vi naturligviis ventede at erholde Befaling om Sag skulde anlægges eller hvorled[es] fremgaaes imod Hansteen; var fordi Mægler Embedet dengang endnu indbragte ham betydeligt hvorved vi haabede at dække Deres Majestæt imod Tab, hvorimod vi ved strax at arrestere ham vilde havde gjort det umueligt for ham at afbetale det mindste. Vel blev dette ham strax efter umuligt ved Forandringen med Mægler Embederne, men dette kunde vi dengang ikke forudsee. Vi haabede at vinde Tid til at dække Deres Majestæts Kasse imod Tab, og Sag kunde jo saa altid anlægges. Vel blev jeg lidt frygtsom for at see Hansteen gjenindsat da det Kongelige General Toldkammer i Skrivelse af 24d. October 1822 (Bilag 1) formeente at Regjeringen havde givet Anledning til Hansteens Forbrydelse, og da hans Udelukkelse fra Sekretariatet blev indskrænket til nærmere Resolution fra Kollegiet.- At det Kongelige Kollegium antager Hansteens Forsvar med Sygdom, og med Inkassations Vedtægt, men derimod bebreyder Regjeringen at den ikke behørigen lader sig foredrage om Penge Restancer, og andet mere, uagtet den nuværende Regjering ikke veed sig skyldig i slige Forsømmelser, lod mig og befrygte at Kollegiet saae Hansteen i et gunstigere Lys end Regjeringen.- Ligesom og at det ikke befalede Sags Anlæggelse imod Hansteen men derimod paalagdes Regjeringen at organisere Forretningerne saaledes at slige Uordener ikke saa let kunne passere og gjorde den ansvarlig for Under Embedsmænds Handlinger som den ej kan ansætte eller afsætte og som dens øvrige Embedspligter gjør det umuligt at kontrollere til den Grad som her fordres; hvilken Kontrol vel egentlig ligger i Revisions Komptoiret.- Sandelig, jeg veed ingen anden Maade at sikre Deres Majestæt og Staten pligtskyldig Troskab hos UnderEmbedsmændene, end den at indmelde disses Forseelser og drage dem til Ansvar. Og jeg stolede med Sikkerhed paa Understøttelse i denne min Embedspligt. Derfor beroligede jeg mig ogsaa ved den Tanke, at Kollegiet upaatvivleligen indsaae hvor farligt det maatte være for Regjeringen om Hansteen blev igjen indsat i en saa vigtig Post; men da Hansteen i Gaar bragte mig en Kolegii Skrivelse af 3die Julij 1823 til ham, hvoraf her vedlægges Afskrift (Bilag No. 2), vaktes min Frygt paa nye.- Kollegiet berettiger ham til at henvende sig til Regjeringen naar han ønsker at træde tilbage som Regjerings Sekretair.- Under 5te Junij har Deres Majestæt maaskee endog uden endnu nøje at kjende alle de Ankeposter vi have imod ham, forbudet ham at bære Uniform og Feldtegn. Da han nu desuagtet i Dag er indkommen med en Ansøgning om at tiltræde Regjerings[s]ekretairs Embedet, saa har jeg anseet det Pligt i Korthed at forelægge Deres Majestæt de Ankeposter vi have imod Hansteen og at indflye til min naadige og retfærdige Fyrste om at fritage os for en Mand, der mangler vor Tillid, baade som Menneske og som Enbedsmand. Jeg har sagt Hansteen at vi maatte oppebie direkte Meddelelse af Kollegii Resolution før vi kunde tage nogen Beslutning paa hans Ansøgning. Deres Majestæt ville naadigst ikke ansee disse Linier paa mindste Maade som en Beklagelse over Hansteen eller over Nogen hvem det end maatte være.- Angaaende mine Ankeposter har jeg under 20d. August indsendt to Forestillinger direkte til det Kongelige Kollegium.- Nærværende Liniers Hensigt er blot at udvikle for min naadigste Fyrste de Grunde, som især nu da Hansteen har ansøgt om at indtræde i Sekretariatsposten, uundgaaelig nøde mig til at frabede mig ham i denne Post. Turde jeg endnu vove at bede Deres Majestæt om at Sekretair Pontoppidan maatte vorde ansat som fast Regjeringssekretair, saa vilde det være en stor Betryggelse for Deres Majestæts Regjering. Han er en Mand af Stræng Retskaffenhed, Orden og Embedsduelighed. Det er uundgaaeligt at Regjeringen i mange Sager maae stole paa Regjeringssekretairen og vi ville velsigne vor ædle Fyrste dersom De vil skjænke os en Mand i denne Post til hvem vi kunne have Tillid. Troer Deres Majestæt, af Naade for en uskyldig Familie, som bliver ulykkelig med Hansteen, at kunne skjænke ham et for ham passende Embede, vilde Regjeringen med Taknemmelighed erkjende Deres Majestæts naadige Mildhed.-                                                                                       B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 74
Dato 30-08-1823
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Den Kolumbianske General Padilla satte en Mængde af sine Soldater i to spanske Skonnerter han havde taget; lod dem hejse Spansk Flag og forfulgte dem med sin Eskadre ind til Fortet San Carlos nær ved Maracaybo. Besætningen i Fortet aabnede villig sine Porte for de Flygtende og blev saaledes angrebet inden sine Volde paa samme Tid som Padilla angreb uden fra. Ved dette Krigspuds faldt Maracaybo og Morales' Styrke svækkedes betydelig. En uhældig Fægtning den 24de Julij havde til Følge at han maatte den 3die August kapitulere med omtrent 1500 Mand. De ere sendte til Cuba. Jeg frygter at Begivenhederne i Spanien ville foraarsage os Ulejligheder her. Grev Donzelot har anmodet mig om at lukke vore Havne for alle Kapere og sendt mig en Avisartikel fra Hamborg som siger at Hans Majestæt Kongen af Danmark har givet en saadan Befaling. Jeg har svaret ham at jeg ingen saadan Befaling har erholdt, men den strængeste Neutralitet skulde, ligesom altid, blive iagttaget. Afskrift af mit Svar [følger hermed] har jeg sendt til Geheime Stats Minister v. Rosenkrantz. Da jeg nu senere har seet i Kollegial Tidenden at Deres Majestæt virkelig har ladet udstæde en saadan
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer I margen står ud for nr. 74: Orgl. med Packetten Dupl.    "   Kiergaard.