Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 117
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst saa kan jeg fremlægge adskillige af Kammerherrens Breve og Forestillinger til mig som vise hvilken belærende Tone Kammerherren ofte har tilladt sig imod mig siden hans sidste Tilbagekomst fra Danmark. Kammerherren paastaaer at Lieutnt. Grev Raben burde været straffet ved Krigsretten. Men Kammerherren har ikke forlangt Krigsret over andre end over Captn, v. Holten og selv ham indstillede Kammerherren til arbitrair Straf af mig. At jeg ikke har overseet Lieutenant Grev Rabens Forseelse viser min Ordre af 29de Junij, /: Bilag No. 4 :/ ved hvilken jeg paalægger Kammerheren at straffe ham selv. Kammerherren har endnu ikke meldt mig om han har udført denne Befaling og hvorledes. Kammerherren beskylder Krigsretten for ei at have taget Hensyn til hans Forklaring for Forhøret; men da Kammerherrens Forklaring blev oplæst for Retten saa blev der nødvændigviis taget Hensyn dertil og om end ikke hvert enkelt Udtryk deraf igjen forekommer i Auditeuren Vice Brandmajor Bumanns Indstilling, saa viser Udtrykket: at Capit. dømmes for sit mod Kammerherre v. Scholten Gouverneur paa St. Thomas, udviiste subordinations- og Respektstridige Forhold noksom at Retten ikke har forsømt at tage Hensyn derpaa. Denne Beskyldning tilligemed Kammerherrens øvrige Udfald mod Retten ere af en saa graverende Natur at jeg ikke tør forbigaae dem. Jeg vover derfor at bede at mit og Rettens Forhold maae vorde strængeligen undersøgt og straffet om vi have handlet mod Eed og Pligt, men at om vi skulde findes fri for betydelig og grundet Anke, at Kammerherren da maatte vorde anseet saaledes som han fortjener det. Jeg skal nu alllerunderdanigst fremstille de Grundsætninger og Fakta som have ledet mig ved denne Sag. Kammerherre v. Scholten har, ved en General Revue han afholdt i Maij sidstl., uden mit Vidende, givet Kommandoet af hele Styrken til Brandmajor Wright. Ingen mig bekjendt Anordning authoriserer dette. Vel er det en ufravigelig Regel for Krigerne, at naar to militaire Corps støde sammen, tager den ældste Officeer Kommandoet over begge Corps. Men skjønt Milicen har samme Bestemmelse som Militairet, nemlig: Landets Forsvar og Ordens Opretholdelse, og skjønt den er lige saa fuldkommen bevæbnet, paa St. Croix endog forsynet med Artillerie og Kavallerie, saa byder dog Deres Majestæts allerhøieste Reskript af 30te Julij 1816 at de deri nævnte Officerer af Borgermilicen paa de vestindiske Eilande vel skulle rangere i Klasse med Armeens Officerer, men stedse ansees som de yngste i de respektive Klasser, og altsaa i Rangen cedere Armee Officererne af lige Grad. Naar altsaa et militairt Corps og et Milice Corps støde sammen, tager ikke altid den ældste Officeer Kommandoet, thi dersom begge de Kommanderende ere i samme Klasse, t.E. Capitainer begge, og Capitainen af Tropperne har ikke været saa længe Capitain som Milice Capitainen, saa tager dog Capitainen af Armeen Kommandoet, skjønt yngre end Milice Capitainen. Men Reskriptet af 30te Julij 1816 nævner aldeles ikke hverken Brandofficerer eller Brandkorps, skjønt det udtrykkelig nævner ethvert Slags Milice Officerer fra Stadthauptmanden til Lieutenanten, endog Kolonial Adjutanterne, etc. Man kan altsaa ikke deraf slutte at Brandofficererne skulde have lige Kommando med Miliceofficererne. Deres Majestæt har allernaadigst tillagt Brandmajor Wright personlig Rang med Majorer, men ikke Karakteer af Major. Den personlige Rang kan vel neppe give Wright Ret til Overkommandoet, dersom han ikke har den som Brandmajor. Thi ellers havde Havnemesteren Søekaptain Rohde endnu mere Ret, da han som ældre Søekapitain har ældre Majors Rang end Wright. Reskripterne af 20de April 1818 og 16de Julij 1819 vise, at saavel Brandmajor Embedet paa St. Thomas som Vice Brandmajor Embederne paa St. Croix kun medføre Rang som Capitainer af Borgerkorpset. Deres Majestæts Brandreglement af 3die Novbr. 1820 §10 viser ogsaa at Stadshauptmanden maae være Brandmajorens Superieur. Men den konstituerede Stadshauptmand Stakemann er for nærværende Tid Captn. v. Holtens Inferieur. En anden Omstændighed som endnu tydeligere viser at Officererne af Brandkorpset ikke staae paa samme Fod som Milice Officererne er, at Milice Captainer udnævnes af Deres Majestæt, men Brandkaptainerne paa St. Croix udnævnes af General Gouverneuren. Naar nu Milice Officererne i Kommando Sager, ikke staae paa samme Fod som Armee Officererne, og Brandofficererne ikke paa samme Fod som Milice Officererne, saa kan kun en allerhøieste Anordning bestemme deres Forhold. En saadan existerer for Milicen, men bør oppebies for Brandkorpset før noget decisivt Skridt tages. Brandkorpserne have vel en slags militairisk Organisation, fordi Orden og Lydighed ere høist nødvændige ved en farlig Ilds Slukning. Men deres Bestemmelse er saa aldeles forskjællig fra Militairets og Milicens. Den bevæbnede Deel af Brandkorpset er kun bevæbnet med Huggerter til Forsvar mod oprørske Negere, under Slukningen og de exerceres ikke til at fægte men til at bruge Sprøiterne. Saavel Brandofficererne som deres Mandskab ere almindeligviis opdragne til Haandværk og ubekjendte med krigerske Beskjæftigelser; endnu mere med militaire Kundskaber. Jeg tør ikke paatage mig det Ansvar, at udsætte Kolonien og dens bevæbnede Styrke for i alvorlige Tilfælde at kommanderes af Mænd der almindeligviis ikke kunne have Idee om Krigen. Jeg har derfor, lige fra det Øieblik Sagen kom mig til Kundskab, fordret at intet decisivt Skridt maatte foretages før Deres Majestæts allerhøieste Resolution indløb. Deres Majestæts Reskript af 13de Febr. 1805 siger udtrykkelig: at i Kommandantens Fraværelse skal den ældste derværende Officeer ved de kongelige Tropper føre Overkommandoet. Den allerhøieste Resolution af 11te Januar 1824 bruger nok det Udtryk: at den høistkommanderende
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer