Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 88
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst gjøres Handelen derved, thi fremmede Kjøbmænd tør ikke sende deres Vare til et Sted hvor de saa ofte er udsatte for at brændes; og da Kammerherre v. Scholten har sagt mig at nogle af de værste Forbrydere i Sørøver Komplottet have forsøgt paa at skaffe sig Forbindelser i Byen og Forts Arresterne, som Deres Majestæt allernaadigst vil see af indlagte Beretning fra Kommissionen, ikke ere saa sikre og bekvemme som det kunde ønskes, saa vil jeg maaskee blive nødt til ikke allene at tage nogle af de værste Forbrydere over til St. Croix naar Forhørerne ere saavidt fremmede at de kunne flyttes, men skulde flere Forsøg gjøres paa at antænde Byen og det skulde synes at staae i Forbindelse med Komplottet vil jeg muligen ansee det Pligt at gribe til saadanne summariske Forholdsregler, som Deres Majestæt allernaadigst har tilladt General Gouverneuren i Oprørstilfælde. Jeg smigrer mig med Deres Majestæts naadigste Tillid at jeg ikke uden Nød og kun for at forebygge Koloniens Undergang vil benytte saadanne strænge Midler; jeg haaber ogsaa allerede at have viist, at jeg ikke hastigen griber til dem; men omgivet af en Mængde saadanne Folk som mange af dem der have taget Tilflugt hertil vil jeg ikke kunne være Deres Majestæt ansvarlig for Koloniens Sikkerhed uden med kraftig Strænghed og hurtige Straffe; og jeg stoler tillidsfuld paa Deres Majestæts Understøttelse derved. Sørøverierne begynde igjen at tage Overhaand ved Crabisland og Puertorico. Jeg agter atter at sende Briggen derned.- Der er desværre Sandsynlighed for at Captain Arvensen[?] fra St. Croix med hans hele Mandskab ere myrdede. En Captain Pastonize her fra St. Thomas har mistet sit Fartøi og er bleven skudt i Hovedet. Man melder endog i dette Øieblik at et tredie Fartøi er plyndret dog har jeg endnu ingen Vished herom. I dette Øjeblik melder Kammerherre v. Scholten mig at her er kommet temmelig paalidelige Efterretninger om at et Angreb intenderes fra Columbia mod Puertorico. Da rimeligviis baade Neger Frihed og Konstitutions Løfte ville blive anvendte herved saa kan det let give os et uroligt Nabolag og have uberegnelige Følger. En fransk Orlogsskonnert er bleven insulteret af en kolumbisk Kaper og adskillige franske Handelskibe tagne - General Donzelot har udsendt en Escadre som har tilbagetaget et fransk Skib men forlanger 45,000 $ Gotgjørelse. Man siger at de franske Skibe have Ordre at opbringe alle kolumbiske Orlogsmænd indtil Gotgjørelse er givet.                                                               allerunderdanigst                                                                           B.-.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer I margen står ud for nr. 154: Orgl. med Briggen Elisabeth via Hamborg. Dupl.   "   Captn. Rasmussen via Hamborg.
Rapport
Indberetningsnummer 154
Dato 03-03-1825
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! I Overeenstemmelse med min allerunderdanigste Skrivelse af 22de Febr. og da Kammerherre v. Scholten mundtligen forestillede mig at St. Thomas stod Fare for at miste den liden Handel som endnu er tilbage, dersom ikke Forholdsregler tages for at bevæge de brandlidte Kjøbmænd til paa nye at bygge og saaledes forhindre at de ikke forlade Øen, sammenkaldte jeg den 25de Febr. det kongelige Raad og vedtog at 30,000 $ skulde anvendes til Laan for saadanne Mænd som under bestemte Betingelser ville opbygge brandfrie Pakhuse; at Toldbod Afgifts Fondet, som egentlig er bestemt til Verftets Vedligeholdelse og som i dette Øieblik har omtrent 18,000 $ Beholdning, fornemmelig anvendes hertil, at fuldkommen Sikkerhed stilles og at Laanet tilbagebetales i 5 Aar. Hvorhos dog bemærkes at Toldbod Afgifts Fondet har omtrent 6000 $ aarlig Indtægt og altsaa vil være istand til i 2 a 3 Aar at refundere de 12000 $ som udlægges af Deres Majestæts Kasse. Jeg smigrer mig med at denne Foranstaltning som var uundgaaelig nødvændig maae vinde Deres Majestæts allernaadigste Bifald. Den vil binde Kjøbmændene til Øen, bidrage ved brandfrie Huse til Byens større Sikkerhed for Eftertiden og give fremmede Handlende Tillid til at deres didsendte Vare ikke udsættes for Ildsvaade. Kammerherre v. Scholten troer at 70,000 $ endnu kunne blive nødvændige eller nyttige til dette Maal - dog have vi ikke vovet at anvende denne Sum uden først at indhente Deres Majestæts allerhøieste Villie i saa Henseende. St. Thomas er lykkeligviis temmelig vel forsynet med Levnetsmidler og vi have altsaa ikke anseet det nødvændigt at foretage nogen Nedsættelse i Tolden. I dette Øieblik modtager jeg Brev fra General Lieutenant Grev Donzelot, Gouverneur paa Martinique, som strax saasnart han erfarede Ilden har sendt Briggen Rusé, Capitain Kuneau og en Skonnert til St. Thomas for at hjelpe til om fornødent at befæste Rolighed og Orden. Dette er nu Gud skee Lov ikke denne gang nødvændigt. Men da en saadan hurtig og ukrævet Hjelp i Tilfælde af Neger Oprør kunde være af høieste Vigtighed, saa vover jeg at foreslaae om Deres Majestæt maatte finde det passende at give Grev Donzelot og den paa Stationen kommanderende Kontre Admiral Javien[?] et Beviis paa Deres Naade. Det kunde i Ulykkes Tilfælde bevæge andre Gouverneurer til at være lige saa hurtige og beredvillige til Hjelp.
Oversættelse til engelsk