| Brødtekst |
saaledes at de ej dække Planternes Omkostninger.- I Fjor betaltes i Flensborg omtrent dobbelt saa meget for vore Sukkere som i Kjøbenhavn. Og skjønt vor Høst var saa ubetydelig, faldt Priserne dog saa uhørt i Kjøbenhavn da de faa Sukkere ankom der, at Vestindien Leed ligesaa meget ved de lave Priser som ved den slette Høst.-
Det maae vel synes haardt for Planteren at han nødes at sende Sukkere til Kjøbenhavn naar han der neppe faaer halv saa meget for dem som i Flensborg eller Amerika, og endnu maae betale svære Auktions- og Pretest-Omkostninger for de Vexler som protesteres formedelst de urimelig lave Priser.-
Den Tilladelse at føre fuldt Beløb af Sukkere til Udlandet imod Provisioner er derfor en af de Velgjerninger for hvilke vi især velsigne Deres Majestæt.
Faae Planterne intet for deres Sukkere kunne de heller ikke udrede Skatterne, ikke betale Renterne og endnu mindre gjøre Afdrag paa Gjælden til Deres Majestæt. Lave Priser medføre altsaa ikke blot Koloniens Ødelæggelse, men meget betydeligt Tab for Deres Majestæts Kasse. Selv Told-Intraderne formindskes ved lave Priser, thi Tolden beregnes efter Priserne.-
Det er altsaa af yderste Vigtighed for Deres Majestæts Indkomster at opretholde Sukkerpriserne saa meget muligt.
Aabnes alle danske og holstenske Havne for Sukkerne, saa bliver der flere Kjøbere, større Pengemasse i Handelen, flere Korrespendentere i Udlandet, og Priserne ville altsaa ikke falde saa lavt. Denne Bemærkning er især vigtig i Aar da vi tør haabe at sende endeel Sukkere til Moderlandet.-
Vil man indvende at Kjøbenhavns Handlende da maae savne den Fordeel de kunne have ved at kjøbe Sukkerne til lave Priser, saa svarer jeg: det er ubilligt at Kjøbmændene skulle have denne Fordeel paa Deres Majestæts og Koloniens Bekostning.
Hertil kommer endnu at Mange, jeg kunde næsten sige de fleste og aktiveste Sukkerspekulantere i Kjøbenhavn ere Fremmede, som naar de i nogle Aar have vundet endeel Penge, gaae bort og fortære dem i andre Lande.
Selve Navnene: MacCaul, Kerr & C, Dunlop, Dicks & C, Cortright og Siveking etc. vise hvormange Fremmede have givet sig i den Kjøbenhavnske Sukkerhandel for at trække Penge ud fra Vestindien til England, Hamburg o.s.v. Man vil maaskee sige at Planterne ere ogsaa Fremmede; men disse skylde saa meget til Deres Majestæt at de i mange Aar ikke kunne drage noget synderligt ud af Landet.-
Jeg under den danske Kjøbmand enhver billig Fordeel, men den Fremmede synes mig kan stræbe at vinde Penge i sit eget Land. Denne Mening vil vel finde mange Modstandere. At fremmede Kjøbmænd synes at fremstille Sagen paa den Maade som er dem fordelagtigst, er naturligt. Sandsynligviis ville de og forestille det som gavnligt for Kjøbenhavn om Tolden paa fremmede Sukkere nedsættes, thi derved vinde de at Hovedstadens Sukkermarked bliver end mere overlæsset og Sukkerpriserne altsaa falde end lavere. Man maae tilgive saadanne Mænd, om de tale for deres Fordeel.
Men jeg opfyldte ikke min Pligt, dersom jeg ikke frimodigen forestillede Deres Majestæt hvad jeg troer er Sandhed. Skulde jeg end fejle i mine Synspunkter, saa ville de dog tjene til at vise Deres Majestæt Sagen fra flere Sider, og den Beslutning Deres Majestæt da tager, er mig hellig.-
Har jeg talet Koloniens Sag for varmt, vil min ædle, retfærdige Fyrste tilgive mig det.- Jeg har kun det Ønske at vaage over Deres Majestæts og Koloniens Interresse. Og dette er jo min første Pligt i den vigtige Post Deres Majestæt saa naadigen har betroet mig.
B.- |