Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 31
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst og høje Fornødenheds Priser forøget dens Udgivter.- Derved og ved Afbetaling paa Landets uhyre Gield er rede Guld og Sølvmynt næsten aldeles forsvundet fra Landet.- De Papirspenge D.M. under Navn af Kreditbeviser har ladet udstæde for Kolonierne, beløbe sig ialt til 170,000rd DvC.- Af disse vare ved Inddrivning af Skatter og andet D. Maiestæts Tilgodehavende 153,975rd i de Kongl. Kasser i January Maaned da vi havde den sidste Rapport fra St. Thomas desangaaende.- Altsaa ikkun 16,025rd i Cirkulation paa alle Øerne.- Noget er vel nu igjen senere udbetalt; men det er klart at da Underbalancen i vor Handel bortleder de rede Penge fra Landet, og den største Deel af Papirspengene ere inddrevne i de kongl. Kasser, maa der være stor Pengetrang, og at det om en kort Tid vil blive aldeles umueligt for Indvaanerne, ikke allene at betale Skatterne og gjøre Afdrag paa deres Gjeld, men endog at anskaffe de daglige Fornødenheder.- Ogsaa ere allerede Executionerne for skyldige Skatter voxet til et frygteligt Antal.- Naar jeg nu endvidere tør bemærke for Deres Majistæt, at denne Høst ikke allene er den sletteste, som i mange Aar har været gjort, men at Sukker og Rom heller ikke før har været i saa slet Priis som i [kanikkelæses] Aar saa tør jeg smigre mig med at D.M. vil allernaadigst finde at jeg ikke før den alleryderste Nød har begyndt at vise Eftergivenhed og at bede om Lettelser for Kolonien.- At Skillemynten er forsvunden, er vist nok, som Collegiet under 16 April og 4 Juny 1816 anmærker, foraarsaget derved, at skjøndt den er omtrent 3⅔ prC. ringere end den danske Rigsbankdaler, er den dog 2 21/75 prC. bedre end Pjastren.- Det meste af den skal være gaaet til de hollandske Kolonier.- Det er vigtigt at Øen forsynes med Skillemynt, og dette kunde maaskee forenes med Fordeel for D.Mstts. Kasse.- Dersom DM. kunde lade indvexle Qvartpiasterstykker mod dansk rede Sølv, saa vandt D.M. 6 prC. derpaa, og naar de udsendtes fik Kolonien en Skillemynt som modtages gierne her og som ikke saa let vilde forlade Landet.- Skulde D.M. nu befale at vide min Meening om hvorledes denne Landets store Nød afhielpes - saa troer jeg at maatte svare, at ikkun den Almægtige kan afhielpe Nøden ved at sende os got Vejrligt og en riig Høst.- Men at Regjeringen kan og maa bidrage alt hvad der staaer i dens Magt til at vedligeholde Plantagerne indtil en saadan god Høst indtræffer.- Dette skeer, som jeg troer ovenfor at have viist ikke ved Billes Anticipations eller Kredit System, hvorved Planternes Gield kun vilde voxe. men ved enhver Lettelse som kan gives Planterne indtil de slette Aar ere overstaaede.- Dog ville Planterne ikke høste Nytte heraf dersom den vestindiske Regjering ikke vaager over at Planternes andre Kreditorer især Amerikanerne ikke falde over dem og udpine fra dem hver en Skilling Regjeringen har foræret dem.- Og her sees atter en Fordeel af at Plantageforsyningen ikke ved Lov har Forret; thi skjøndt nogle Amerikanere, ved Trudsel med Gjelds Arrest, have skræmmet Amerikanerne [!], saaledes at ikkun 2 have vovet at henvende sig til Kommissionen - og skjøndt Regjeringens Opponenter have udraabt det for vanærende at betale Deres Majestæts Fordringer før det sidste Aars Forsyning,
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer