| Brødtekst |
svær Told ved Indførelse at det virker som Forbud.- En Skat af 3 $ 38 Cents paa 1000 [pund?] dækkede Sukkere og af 2 $ 32 Cents paa raa Sukkere haves istedet for Kop og Landskat, og kan ikke ansees som Udførselstold.-
Saalænge vore Sukkere have Fortrinet i Godhed gaaer det endnu an.- Men de Barbadosske have allerede naaet os, og de andre Øer forskrive Mænd derfra for at lære det.- Franskmænd reise til St. Croix for at lære.-
Kunne Amerikanerne engang faae lige saa gode Sukkere mod ringere Udførselstold, saa ville de intet kjøbe af os og hvormed skulle vi da betale vore Provisioner?
Alting maa da gaae til Kiøbenhavn, og falde Priserne der saa er Kolonien ødelagt.-
At tillade Sukkerudførsel til fremmede Steder fra alle Havne i Danmark og Hertugdømmene, vilde maaskee være et Begyndelsesskridt, men det vil udentvivl snart, blive nødvendigt, under visse Fortrin for danske Skibe at tillade Sukker og Rom Udførsel fra St. Croix til fremmede Steder.-
Jeg anraaber Deres Majestæts faderlige Godhed om at tage denne yderst vigtige Gjenstand i nøjeste Overvejelse.-
En anden højst vigtig Sag er at forskaffe os flere Nødvendigheder fra Moderlandet, for at Pengene kunde gaae derhen istedetfor til America.-
Magismeel kunne vi vel ikke undvære, men noget Hvedemeel, Rugmeel, Byggryn og især Skibsbrød kunde anvendes.-
Vi savne ofte Rugmeel, endog blot til Garnisonen.- Naar Hvede og Rugmelet hjemme var lige saa reent, lige saa vel malet, tørret og pakket som det Amerikanske vilde det nok holde sig.- Var vort Smør lige saa reenligt behandlet og lige saa vel saltet som det Irske, brugtes det gjerne.- Flensborgerne og Fyenboerne bringe os ofte gode Provisioner.- Kjøbenhavnerne næsten aldrig.- Negerklæder kunde vist og med Fordeel bringes fra Moderlandet.-
Den danske Havre er bedre end den amerikanske og lettere Priis, men jeg har ikke seet anden dansk Havre end den jeg har ladet komme til mine Heste. - I den haarde Tørke maatte man give Kreaturene Magismeel fordi man hverken havde Græs eller Havre og det paa en Tid da Magismeel kostede 30 à 36 Specier pr. Fad.-
Men Farten paa Vestindien er saa uvis.- Ved Nyaarstid tegnede det til en taalelig Høst og nu er den slet.-
Har Isen hjemme ikke standset Skibene til Efterretning kom om den seneste Tørke, saa ville mange komme til at gaae tomme herfra.- Næste Aar faae vi sandsynligviis enten en meget god eller meget slet Høst.-
I min allerunderdanigste Skrivelse af 14 April d.A. udviklede jeg Aarsagerne, hvorfor Middelhøst næsten ikke er muelig i 1824.-
Kjøbmændene bør altsaa sende mange Skibe ud, men de bør have andre Expeditioner for dem om Høsten skulde slaae Feil.-
Derfor var det ønskeligt at Farten paa Nordamerica kunde opmuntres.- De amerikanske Skibe betale paa St. Croix mindre Hospitals og Bolværks Penge end de danske.-
Alle andre Afgivter ere lige; et amerikansk Skib kan bringe Sukkere fra St. Croix til St. Thomas.- Et Skib fra Moderlandet tør ikke.- Men uagtet Præsidenten saa ofte har lovet alle Nationer fuldkommen Reciprocitet, saa have de danske |