Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 28
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst at ophjelpe Kolonien.- Hovedtrækket i Planen er, at den Gjeld Planterne paadrage sig ved at tage Føde- og Klæde-Midler samt andre Plantagefornødenheder paa Kredit, skulde ved Lov gives Forret for Pantegjelden.- Paa tidligere Forespørgsel havde General Toldkamret allerede under 22. Juny 1822 meddeelt os det kongl. danske Cancellies Decision: at en Lov som giver de til Plantageforsyning laante Summer Forret for Pantegjelden strider imod den almindelige Lovgivnings Grundsætninger.- En saadan ubetinget Lov vil sinke Opfyldelsen af Kontrakter som vare indgaaede før den udkom, og altsaa have tilbagevirkende Kraft.- Den store Hovedpart af Pantegielden paa Plantagerne undstaaer desuden, ligesom den Gjeld Forretten skulde gives, fra Plantage Forbedring og Plantage Forsyning. Selve Kjøbesummen er ikkuns en GienErstatning af den Kapital og det Arbejde den første Planter og hans Efterfølgere have maattet anvende paa at anskaffe Negere, Kreature, Dyrknings-Mølle, Koge- og Destillere-Redskaber, bygge Huse og Værker etc. føde og klæde Negerne indtil de kunne bringe Plantagen til at yde den Høst som siden vindes.- Auditeur Bille meener fordi den nye Gield er anvendt til Pantets /: Negernes og Plantagens :/ Vedligeholdelse, bør den have Forret.- Men Kjøbesummen repræsenterer Kapitaler som ere anvendte til samme Maal.- De fleste af de senere Pantelaan have havt samme Hensigt. Og ere nogle faa Summer anvendte til andet Brug, eller endog spildte i Ødselhed, saa er dette ikke blot ubetydeligt imod det Hele, men det vil og sjelden være mueligt at godtgiøre Anvendelsen af disse mindre Laan.- Synes det nu ubilligt at give nye Gjeld Forret for Ældre, skjøndt de have været anvendte til samme Maal, saa har det Kongl. danske Cancellie vist Midlet til at undgaae denne Ubillighed, ved at paalægge Regjeringen at indhente Pantehavernes Samtykke.- Det er saa klart at Pantets Vedligeholdelse er Pantehaverens Interesse, saa at hans Indvilligelse til Plantageforsyningens Forret erholdes i Almindelighed let.- Dog har jeg hos Enkelte mødt overmaade megen Vanskelighed og paa nogle Plantager er det aldeles umueligt formedelst Pantehaverens Fraværelse og Mangel paa Fuldmagt etc.- Naar ikke høj Fare for at Negerne skulde savne det nødvendige til Livets Ophold tvinger til overordentlige Forholdsregler, forekommer det mig at Pantehaverens Ret bør respekteres.- Staae derimod Negerne Fare for at lide Mangel og Kolonien altsaa Fare for Tilintetgjørelse, saa maa den Enkeltes Interesse vige for det Heles og for Menneskelighedens Fordringer.- Jeg troer derfor at en saadan Lov ikke bør gives stadig Kraft, skjøndt den vist under Omstændigheder som de nuværende kan være gavnlig og styrke Krediten, uagtet det altid er en betænkelig Sag at indvirke paa Privates Forhandlinger.- Men stadig Lovkraft bør den vel saa meget mindre gives, som den authoriserer en aldeles forkeert og skadelig Oekonomie, den, at forsyne Plantagerne af den Høst som haabes, istedet for af den Høst som haves.- En saadan slet Oeconomie maa i Tiden
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden