Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 27
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst bestyrke dem i Former, som ikke stemme med Moderlandets Forfatning, og som i vanskelige Øjeblikke kunne foranledige Ubehageligheder.- Jeg tør haabe at ikke have været uheldig i at drage Planterne fra Borgerraadet og samle dem om Regjeringen; thi dette var een af mine Hensigter da jeg tillod dem at samles for at giøre mig Forslag.- Naar iøvrigt Amerikanernes og deres Forsvareres Intriguer mødes med Fasthed, saa ville de vel falde bort af sig selv.- Den vanskelige Pligt som paaligger mig i Aar, er at holde Kolonien i saadan Stand at den kan yde Noget naar en heldig Høst og bedre Priser maatte indtræffe; og dog til samme Tid, saavidt mueligt at forebygge at ikke Amerikanerne og andre Kreditorer fratage eller fralokke Planterne det Regieringen efter bedste Overbeviisning anseer det uundgaaelig nødvendig at lade dem beholde til deres Plantagers Vedligeholdelse.- Dobbelt vanskeligt er dette for mig, som ikke har været her længe nok til at kjende hvert Individs Resourcer og Interesse saa nøje som jeg kunde ønske.- Det har sandelig været en tung Tid.- For langt fra liggende til at indhente Forholdsordre og dog tvungen af Øjeblikkets Trang til at handle.- Maatte jeg have truffet det rette Maal - hverken for lidt eller for meget.- Maatte jeg have nogenlunde opfyldt min ædle Fyrstes velgiørende Hensigter, saa vilde jeg føle mig usigelig lykkelig.- Korvetten, som havde den almindelige Befaling at reklamere al dansk Eiendom som maatte behøve det, medbragte sidst fra La Guayra, de to danske Skibe som den columbiske Fregat Constitucion havde taget.- I Anledning af en Proklamation fra Præsidenten paa Haijti, hvorved han forbyder al Handels Communication med de vestindiske Øer, under Konfiskationsstraf og Halvdelen til Angiveren, og paa Oberstlieutenant v. Scholtens Forestilling at 1/5 af hele St. Thomæ Ejendom er paa Haijti, har jeg didsendt Deres Majestæts Korvet.- Forestillingerne skee i Oberstlieutenant v. Scholtens Navn for at have saa lidet mueligt Udseende af en officiel Underhandling med en ikke anerkjendt Regjering.- Boyer har intet at anføre i sin Proklamation undtagen at de blanke bagtale ham og ej respektere hans Flag.- Han udbryder derpaa: a tant d'outrages il faut une Fin! Nu den hele Øe St. Domingo er forenet under ham, tænker han udentvivl paa Udvidelser og maaskee er dette et Begyndelsesskridt.- Jeg har paalagt Captain Uldau at iagttage den fornødne Forsigtighed. Det var vist at ønske at vi ikke vare blottede for Orlogsmænd, dersom han begynder paa noget og dersom en Krig bryder ud mellem Frankrig og Spanien, da det nære Puertorico vil paadrage os endeel Ulejlighed.-                                B
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden I margen står ud for nr. 46: Origl. med Capt Sevel Dupl.     "       "   Bøtker
Rapport
Indberetningsnummer 46
Dato (dd-mm-åååå) 06-05-1823
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Der paaligger mig i Dag, yderligere at udvikle min Betænkning om Auditeur Billes Plan til Koloniens Redning, samt opgive de Midler jer troer kunne anvendes til
Oversættelse til engelsk