Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 14
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst derpaa at betale de Provisioner de forrige Eiere havde faaet mod Løfte at betale af næste Høst.- At dette maatte gjøre Amerikanerne frygtsomme er naturlig. Men det var dog kun enkelte Tilfælde, og D.M's. Tilladelse at laane paa Mai-Vexler, maatte i det Hele taget indgyde Tillid. Maaskee have nogle enkelte amerikanske Kjøbmænd benyttet Omstændighederne for at udbrede Mistillid i Amerika og saaledes bortskræmmet Concurrentere som kunne dele og formindske deres Fordele Fordeel.- Maaskee har nogle af St. Croix Indvaanere selv af velmeent men ubetænksom Iver udskreget vor Kredit for slettere end den var, og derved skadet den end mere. At Øjeblikkets Nød ikke er en allene og umiddelbar Følge af Creditmangel, troer jeg er klart deraf, at St. Thomas som har Penge nok at kjøbe for ogsaa i dette Øjeblik mangler Magismeel.- Vores Savn viser sig udentvivl fornemmelig deraf at Magismelet netop nu betales med en høi Priis paa nogle af de engelske Øer, og af at adskillige amerikanske Kjøbmand have tabt paa Kontrakter de havde gjort med de rigere Plantere paa St. Croix fordi de betaltes i Producter /: Sukker og Rom :/ hvis Priis faldt medens de bleve bragte til deres Marked.- Vel tilstaaer jeg at vor Mangel paa Credit ogsaa er stor, deels fordi endeel Plantere medens Sukkeret stod i høi Priis have kjøbt deres Eiendomme saa dyrt eller paadraget dem saa svær Pantegjæld at de nu ikke kunne opfylde deres Forpligtelser; deels fordi Nogle vel ogsaa, piinte af deres Pantekreditorer, have betalt dem saa yderlig at de ikke siden have kunnet opfylde de Forpligtelser de havde indgaaet for Provisioner; deels endelig fordi Nogle eller rettere kun en enkelt Mand udentvivl i redelig Hensigt, har baade mundtlig og skriftlig, ja selv paa Prent i Dansk og Engelsk erklæret, at vi ingen Credit have og foranlediget beraadslaaende Forsamlinger, som i det de viste Indvaanernes Ængstlighed naturligviis ogsaa maatte gjøre den fremmede Kjøbmand ængstelig, istedet for at man i Stilhed burde henvendt sig til Regjeringen som naturligviis efter Pligt og med ærlig Velvillie vilde have benyttet de Ideer den maatte finde gavnlige og anvendelige.- Det har længe været mig ubegribeligt at St. Croix kunde mangle Credit til at kjøbe Provisioner, da næsten alle Planterne kunne faae Laan paa Mai-Vexler, paa den Aarstid da de ikke have Produkter til at betale Fødemidler med; men desværre seer jeg nu at selv denne, om jeg saa tør kalde den: Provisions Credit, er meget svækket.- Og dog er denne Provisions Credit den allervigtigste for et Land der ikke kan føde sig selv, thi dens Savn medfører nødvendigviis Hunger og Oprør.- Af forestaaende Fremstilling vil D.M. allern. see, at vort Savn har to Hovedaarsager: Det bedre Marked paa nogle af de engelske Øer og vores Mangel paa Credit.- Vist nok føler jeg at Regjeringen ikke før i den yderste Nød bør gribe ind i Handel mellem Mand og Mand eller svække de offentlige Indtægter; men denne yderste Nød er der nu.- Dersom vi ikke inden 14 Dage faae Provisioner, kunne Følgerne blive uberegnelige.- Jeg har derfor foreslaaet den vestindiske Regjering, som er enig med mig, at vi for at opmuntre Amerikanere og Spaniere til at overlade os Magis, ville for det første i 3 Maaneder fritage Magiskorn og Magis Meel for Indførsels Told paa St. Croix; og vi have i Gaar tilskrevet Borgerraadet desangaaende, saaledes som vedlagte Copie udviser; Svar er endnu ikke indkommet.- Jeg indflyer imidlertid paa det inderligste til D.M's. Naade, om mueligt at fritage det for Øjeblikket virkelig høist betrængte og ulykkelige Land for at erstatte den.- For at hæve vor Provisions Credit, har jeg foreslaaet Regjeringen, at da vi lykkeligviis have været sparsomme med at give Laan paa Mai-Vexler, ville vi vedblive at give saadanne Laan paa den i Aar fulgte Maade; dog ikke mere end hvad er høist nødvendig til Negernes Vedligeholdelse; og for saavidt mueligt at forebygge at Pengene ikke bruges til andet, ville vi ikke lade dem udbetale til Planterne, men direkte til den som sælger Provisionerne naar de ere komne i Land.- Derved ville vi sættes i Stand
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden