Brødtekst |
Allerund. Rapport!
D.M. tilmeldes herved allerund. at Prem. Lieut. af det Vestindiske Infanterie v. Gros er død den 22de July; I Anledning heraf, indstilles til D.M's allern. Resolution, at overeensstemmende med Anciennitets Listen, Second Lieut. v. Mørch maa oprykke i det vacant blevne Prem. Lieutenants Nummer, og at Sec. Lieut. Genl. Gouvts. Adjutant v. Gyllich i ældst Sec. Lieuts. Nummer, og at Second Lieut. a la suite R. v. Meyer som har extra Gage, maa oprykke i virkelig Second Lieutenants Nummer og Gage.-
I Betragtning af at Climatet medfører, at altid nogle af Officererne ved D.M's. Vestindiske Tropper, maa permitteres til Europa for at gjenerholde Sundhed og tabte Kræfter, og at næsten altid en eller fleere af de herværende Officerer ere syge og ud af Stand til at forrette Tjeneste, tillader jeg mig allerunderdanigst at yttre den Formeening, at det ville, som leedende til Orden og Disciplin imellem disse Tropper, være nyttig for D.M's. Tjenestes Fremme, at Antallet af Officerer ikke formindskedes og at en Officer ansattes i den ved Second Lieutenant v. Meyer's Oprykkelse, vacante extra Gage, som yngst Second Lieutenant a la suite, dog at denne Officeer, tilligemed de Kundskaber og Evner som kræves af Officeren i D.M's. Armee, har Dannelse og Sæder ved hvilke han skaffer sig og Standen Ære; saadan Officeer vil her finde sin Stilling behagelig, og være til Gavn for D.M's. Tjeneste, hvorimod Officeren som manglede disse Egenskaber, her ikke allene er en unyttig Byrde for D.M's. Kasse, men endog skadelig, biedrager til at nedbryde Orden og Disciplin imellem de Vestindiske Tropper, og er ved at være sat iblandt Fre[m]mede, endog meere end i Moderlandet til Skade for Standen.- |