| Brødtekst |
at handle saaledes som han antog at være overeenstemmende med Deres Majestæts Anordninger, saalænge indtil han erholdt andre Ordrer."
Men Kammerherren burde havt den Deference for sin Chefs Mening ikke uden Nødvændighed at erklære sig imod den, især da Wright dog ikke kunde præsidere. Han burde tvertimod omhyggeligen have undgaaet enhver Ting der kunde synes at være en Bestemmelse i en Sag i hvilken hans Chef ansaae Deres Majestæts egen allerhøieste Bestemmelse nødvændig. Det er i det mindste vist ikke en Fremgangsmaade som en Inferieur bør tillade sig mod sin Superieur. Og dersom een af Kammerherrens Undergivne havde tilladt sig den imod ham, maatte han, i Analogie med sin Continuations Klage af 2den Junij /: No. 8 t.F. :/ have kaldet det insubordineret Forhold.
Saasnart jeg modtog denne Kammerherrens Continuations Klage, gav jeg uopholdelig Ordre til et Stabs Krigs Forhør over Captn. v. Holten. Og da det blev mig tilstillet og forekom mig ikke saa fuldstændigt som det burde, saa beordrede jeg Auditeuren Brandmajor Bumann at give sin Betænkning, hvorpaa jeg beordrede et Continuations Forhør optaget.
Imidlertid modtog jeg Kammerherre v. Scholtens allerunderdanigste Promemoria af 8de Junij til Deres Majestæt, og da Captn. Floor som just skulde afgaae til Kiøbenhavn, allerede havde faaet Postsækken ombord og jeg nødigen vilde opholde Kammerherrens Forestilling især da den indeholdt Klagepunkter mod mig, maatte jeg i største Hast skrive en allerunderdanigst Erklæring og fik den ogsaa bort med samme Skib.
Skjønt begge disse Dokumenter nøie angaae Sagen, saa har jeg dog ikke troet at burde vedlægge dem her; Men skulde Deres Majestæt finde at de ogsaa bør komme under Konsideration, saa vover jeg at bede at de naadigst maatte vorde vedlagt nærværende Sag dersom Deres Majestæt skulde befale den undersøgt.
Saasnart Forhørerne vare sluttede og mig tilstillede lod jeg, i Overeenstemmelse med Deres Majestæts Instruktion af 6te Octbr. 1774 sætte en Krigsret, som lykkeligviis kunde gives en mere uinterresseret Sammensætning end man turde haabe i en Sag som stod i Forbindelse med Militairets Rettigheder.
Foruden mig som Præses, der hverken som General Gouverneur eller som gammel Søemand kunde have nogen personlig Interresse i Qvæstionen om Brandmajoren eller Infanterie-Captainen burde have Overkommandoet, bestod den af Stadshauptmanden, Oberstlieutenant Krause, der ifølge Deres Majestæts Brandreglement af 3die Novbr. 1820 §10 tilkommer en Slags Overjurisdiktion over Brandkorpset og altsaa kunde synes at repræsentere dette; af Capitainerne v. Moth og v. Magens, samt Brandmajor Bumann som Auditeur.
Jeg har den Lykke selv at være personligen kjendt af Deres Majestæt; og at de øvrige Medlemmer af Krigsretten alle ere Mænd af høi Ære og ubøielig Retskaffenhed, tør jeg helligen forsikre Deres Majestæt.
Krigsrets Dommen som herved vil allerunderdanigst blive forelagt Deres Majestæt idømte Captn. v. Holten 4 Ugers Fæstnings Arrest, mildeste Grad, Veta vare næsten eenstemmige.
I et Klima som dette og paa en Tid da vi have guul Feber saavel mellem Garnisonen som iblandt Skibenes Mandskab er dette sandelig ingen let Straf.
Men hvad der især gjør mig det besynderligt at Gouverneur v. Scholten vil forelægge denne Dom for Deres Majestæt er at den stemmer med hans egen Indstilling af 2den Junij /: No. 8 t.F. :/ hvor han forlanger at jeg skal belægge Captn. v. Holten med en arbitrair Straf. Jeg maae ansee mig som Regimentskommandant over Deres Majestæts vestindiske Tropper, og som saadan har jeg ifølge Forordningen af 12te Octbr. 1767 ikkun Ret til at belægge en Captain med 4 Ugers Arrest. Det er altsaa Maxinium af hvad Kammerherren den 2den Junij forlangte af mig - men det er og hvad Krigsretten dømte!
Saasnart Dommen var faldet og før Rettens Medlemmer skildtes ad, paalagde jeg Auditeuren at lade beskrive alt hvad i Retten var forefaldet, for at jeg kunde tilstille Gouverneuren det, men da Leilighed gik til St. Thomas forinden Udskriften kunde fuldføres, ansaae jeg det høfligt mod Gouverneuren at tilstille ham Dom Konklusionen.
Dette skedte ved en Skrivelse af 29de Junij /: Bil. No. 4 til P.M. :/ i hvilken jeg tillige paalagde Gouverneuren selv at ansee Lieutenant Grev Raben og fordrede Erklæring om det Udtryk i Gouverneurens Ordre til en Krigsret over en Musketeer "i Major Wrights Sygdomsforfald."
Nogle Dage sildigere modtog jeg tvende Skrivelser af 30te Junij /: Bil. No. 5 til P.M. af 5te Julij og No. 1 til P.M. af 7de Julij :/ fra Gouverneuren.
I den første af disse /: No. 5 til P.M. :/ troer han, med Hensyn til den Stilling han beklæder, og da han ei var nærværende ved Dommens Afsigelse, med Ret at kunde have ventet at Dommen vilde være bleven ham kommuniceret forinden den blev exeqveret.
Deres Majestæts Instrux af 6te Octbr. 1774 §7 byder at ingen Appellation i Criminal Sager bør finde Sted. Den bestemmer tillige hvilke Domme skulle forelægges Deres Majestæt.
Den nærværende Dom henhører ikke under dette Slags, da Arresten ikke overskrider Korrektions Arrestens Grændser.
Jeg indsaae altsaa ingen Aarsag til at udsætte Dommens Exekution som, for Exemplets Skyld, bør udføres snarest mulig. Ikke heller kjender jeg nogen Lov som byder at Klageren bør være nærværende naar Dommen fældes. Jeg maae derfor ansee det som en høist strafværdig Insubordination af en Inferieur at turde fordre og paa en saadan Maade, af sin Chef Rettigheder som Loven ikke tilstaae ham.
Gouverneuren siger derpaa, at da han ikke kan være tilfreds med den afsagte Dom, eller med de Udtalelser jeg i den Henseende har kommuniceret ham, saa udbeder han sig ærbødigst alt det i denne Sag i Stabskrigsretten passerede beskreven meddeelt, da han allerunderdanigst vil forelægge Hans Majestæt Samme. |