Brødtekst |
saa kan jeg fremlægge adskillige af Kammerherrens Breve og Forestillinger til mig som vise hvilken belærende Tone Kammerherren ofte har tilladt sig imod mig siden hans sidste Tilbagekomst fra Danmark.
Kammerherren
paastaaer at Lieutnt. Grev Raben burde været straffet ved Krigsretten.
Men Kammerherren har ikke forlangt Krigsret over andre end over Captn,
v. Holten og selv ham indstillede Kammerherren til arbitrair Straf af
mig.
At jeg ikke har overseet Lieutenant Grev Rabens Forseelse viser
min Ordre af 29de Junij, /: Bilag No. 4 :/ ved hvilken jeg paalægger
Kammerheren at straffe ham selv. Kammerherren har endnu ikke meldt mig om han har udført denne Befaling og hvorledes.
Kammerherren
beskylder Krigsretten for ei at have taget Hensyn til hans Forklaring
for Forhøret; men da Kammerherrens Forklaring blev oplæst for Retten saa
blev der nødvændigviis taget Hensyn dertil og om end ikke hvert enkelt
Udtryk deraf igjen forekommer i Auditeuren Vice Brandmajor Bumanns
Indstilling, saa viser Udtrykket: at Capit. dømmes for sit mod
Kammerherre v. Scholten Gouverneur paa St. Thomas, udviiste
subordinations- og Respektstridige Forhold noksom at Retten ikke har
forsømt at tage Hensyn derpaa.
Denne Beskyldning tilligemed
Kammerherrens øvrige Udfald mod Retten ere af en saa graverende Natur at
jeg ikke tør forbigaae dem. Jeg vover derfor at bede at mit og Rettens
Forhold maae vorde strængeligen undersøgt og straffet om vi have handlet
mod Eed og Pligt, men at om vi skulde findes fri for betydelig og
grundet Anke, at Kammerherren da maatte vorde anseet saaledes som han fortjener det.
Jeg skal nu alllerunderdanigst fremstille de Grundsætninger og Fakta som have ledet mig ved denne Sag.
Kammerherre
v. Scholten har, ved en General Revue han afholdt i Maij sidstl., uden
mit Vidende, givet Kommandoet af hele Styrken til Brandmajor Wright.
Ingen mig bekjendt Anordning authoriserer dette.
Vel
er det en ufravigelig Regel for Krigerne, at naar to militaire Corps
støde sammen, tager den ældste Officeer Kommandoet over begge Corps. Men
skjønt Milicen har samme Bestemmelse som Militairet, nemlig: Landets
Forsvar og Ordens Opretholdelse, og skjønt den er lige saa fuldkommen
bevæbnet, paa St. Croix endog forsynet med Artillerie og Kavallerie, saa
byder dog Deres Majestæts allerhøieste Reskript af 30te Julij 1816 at
de deri nævnte Officerer af Borgermilicen paa de vestindiske
Eilande vel skulle rangere i Klasse med Armeens Officerer, men stedse
ansees som de yngste i de respektive Klasser, og altsaa i Rangen cedere
Armee Officererne af lige Grad.
Naar altsaa et militairt Corps og et
Milice Corps støde sammen, tager ikke altid den ældste Officeer
Kommandoet, thi dersom begge de Kommanderende ere i samme Klasse, t.E.
Capitainer begge, og Capitainen af Tropperne har ikke været saa længe
Capitain som Milice Capitainen, saa tager dog Capitainen af Armeen
Kommandoet, skjønt yngre end Milice Capitainen.
Men Reskriptet af 30te
Julij 1816 nævner aldeles ikke hverken Brandofficerer eller Brandkorps,
skjønt det udtrykkelig nævner ethvert Slags Milice Officerer fra
Stadthauptmanden til Lieutenanten, endog Kolonial Adjutanterne, etc.
Man kan altsaa ikke deraf slutte at Brandofficererne skulde have lige Kommando med Miliceofficererne.
Deres
Majestæt har allernaadigst tillagt Brandmajor Wright personlig Rang med
Majorer, men ikke Karakteer af Major. Den personlige Rang kan vel neppe
give Wright Ret til Overkommandoet, dersom han ikke har den som
Brandmajor. Thi ellers havde Havnemesteren Søekaptain Rohde endnu mere Ret, da han som ældre Søekapitain har ældre Majors Rang end Wright.
Reskripterne
af 20de April 1818 og 16de Julij 1819 vise, at saavel Brandmajor
Embedet paa St. Thomas som Vice Brandmajor Embederne paa St. Croix kun
medføre Rang som Capitainer af Borgerkorpset.
Deres Majestæts
Brandreglement af 3die Novbr. 1820 §10 viser ogsaa at Stadshauptmanden
maae være Brandmajorens Superieur. Men den konstituerede Stadshauptmand
Stakemann er for nærværende Tid Captn. v. Holtens Inferieur.
En anden
Omstændighed som endnu tydeligere viser at Officererne af Brandkorpset
ikke staae paa samme Fod som Milice Officererne er, at Milice Captainer
udnævnes af Deres Majestæt, men Brandkaptainerne paa St. Croix udnævnes af General Gouverneuren.
Naar
nu Milice Officererne i Kommando Sager, ikke staae paa samme Fod som
Armee Officererne, og Brandofficererne ikke paa samme Fod som Milice
Officererne, saa kan kun en allerhøieste Anordning bestemme deres
Forhold. En saadan existerer for Milicen, men bør oppebies for
Brandkorpset før noget decisivt Skridt tages.
Brandkorpserne have vel
en slags militairisk Organisation, fordi Orden og Lydighed ere høist
nødvændige ved en farlig Ilds Slukning. Men deres Bestemmelse er saa
aldeles forskjællig fra Militairets og Milicens. Den bevæbnede Deel af
Brandkorpset er kun bevæbnet med Huggerter til Forsvar mod oprørske
Negere, under Slukningen og de exerceres ikke til at fægte men til at
bruge Sprøiterne.
Saavel Brandofficererne som deres Mandskab ere
almindeligviis opdragne til Haandværk og ubekjendte med krigerske
Beskjæftigelser; endnu mere med militaire Kundskaber.
Jeg tør ikke
paatage mig det Ansvar, at udsætte Kolonien og dens bevæbnede Styrke
for i alvorlige Tilfælde at kommanderes af Mænd der almindeligviis ikke
kunne have Idee om Krigen.
Jeg har derfor, lige fra det Øieblik Sagen kom mig til Kundskab, fordret at intet decisivt Skridt maatte foretages før Deres Majestæts allerhøieste Resolution indløb.
Deres
Majestæts Reskript af 13de Febr. 1805 siger udtrykkelig: at i
Kommandantens Fraværelse skal den ældste derværende Officeer ved de kongelige Tropper føre Overkommandoet.
Den allerhøieste Resolution af 11te Januar 1824 bruger nok det Udtryk: at den høistkommanderende |