| Brødtekst |
I sit Svar af 29de August søger Kammerherren at vise at man ved Milice Lovens Affattelse fortrinligen har havt St. Croix for Øie og tilføier at den 31§ selv viser at den ikke kan have været intenderet for St. Thomas.- Men Deres Majestæt har under 3die Novbr. 1820 allernaadigst approberet den som Milice Lov for Deres Majestæts vestindiske Øer, altsaa ingen undtaget.
Milice Lovens 31§ byder at Stadshauptmanden har at bringe Milice Officerer i Forslag til Compagniechefer.
Kammerherren siger i den Anledning:
"Skulde den ogsaa være gjældende for St. Thomas og St. Jan, burde der dog vel upaatvivlelig have staaet Kommandanten, da den ellers vilde afvige fra alle militaire Grundsætninger."
Men dette Raisonnement er aabenbare urigtigt, thi saa kunde Miliceloven ligesaalidet være gjældende for St. Croix, saasom Deres Majestæt Selv allernaadigst udnævner Compagniecheferne og Stadshauptmanden ikke kan sende sit Forslag umiddelbar til Deres Majestæt.
Af de almindelige militaire Grundsætninger følger det af sig selv at Stadshauptmændene paa St. Thomas og St. Jan indgive deres Forslag til Gouverneuren, som derpaa grunder sit Forslag med de Forandringer han muligen maatte finde fornødne og saaledes indsender sit Forslag til General Gouverneuren; der paa samme Maade indsender sit allerunderdanigste Forslag for saavidt Kompagniecheferne angaae til Deres Majestæt.-
Jeg troer paa denne Maade at følge saavel Aanden som Bogstaven i Deres Majestæts Milice Lov; men da Kammerherre v. Scholten er af en anden Mening og uagtet Deres Majestæts udtrykkelige Ord, saavel i den originale Approbation som ved Milicelovens Titel hverken anseer den intenderet eller gjældende for St. Thomas og St. Jan, saa vover jeg at bede om Deres Majestæts allerhøieste Bestemmelse i saa Henseende.
Da jeg imidlertid finder at Gouverneur v. Scholten ogsaa i Kommandeur Rothes Tid har udnævnt en Milice Officeer, saa har jeg, skjønt Kommandeuren rimeligvis har ligesaalidet som jeg, været underrettet herom, dog ikke villet forandre en Maade som har været brugt før min Tid og agter derfor i Overeenstemmelse med min allerunderdanigste Indstilling af 13de Julij d.A. at svare Kammerherre v. Scholten at jeg vil oppebie Deres Majestæts allerhøieste Bestemmelse, og blot forlange Melding om ethvert Avancement som maatte være nødvændigt imidlertid.
Jeg smigrer mig med, saaledes at opfylde Deres Majestæts allernaadigste Villie.
En anden Sag som jeg allerunderdanigst bør melde Deres Majestæt er at jeg den 26de August modtog en Skrivelse fra Hr. Major og Gouverneur v. Richelieu hvori han beder mig at modtage og beholde her paa Øerne en Person ved Navn Paulsen som han saae sig nødt til at bortsende fra Kolonierne i Africa og som ej maatte hjemsendes.
Desværre har jeg ikke været istand til at opfylde denne Begjæring, da Paulsen ankom til St. Thomas den 6te Junij og afreiste med Captn. Toosbye derfra til Altona den 12te Junij; men jeg først modtog Majorens Skrivelse fra St. Bartholemy den 26de August.
Kammerherre v. Scholten har meldt mig at Paulsen havde ordentligt Pas og at det ikke var muligt at fatte mindste Mistanke imod ham; men da han tillige melder at Paulsen har sagt at han kom fra St. Bartholemy, saa er det ikke umuligt at han kan have nogen Deel i at Hr. Major v. Richelieus Skrivelse til mig er bleven opholdt.
allerunderdanigst
B.
, |