| Brødtekst |
Allerunderdanigst Erklæring!
/: Paa Kammerherre v. Scholtens allerunderdanigste Promemoria af 7de Julij 1825 :/
Deres Majestæt vil naadigst have seet, at i Hovedsagen er denne Kammerherre v. Scholtens Promemoria allerede besvaret i min allerunderdanigste Erklæring til hans Promemoria af 5te Julij.
Kammerherren stræber endnu at give det Udseende som om jeg ved min Befaling af 2den Junij havde afgjort for stedse, at Kommandoet over Garnisonen og Milicen ikke maae overgives til Brandmajoren.
Jeg har i denne, som i alle mine Befalinger om denne Sag, vel forbudet Kammerherren at give Kommandoet til Brandmajoren, men blot indtil Deres Majestæts Befaling indløber. Jeg kan dog umuligen tillade Kammerherren endnu yderligere at bekræfte en Rang i Kommando Væsenet der muligen strider imod Deres Majestæts allerhøieste Villie.
Kammerherren tillader sig at sige at min Befaling af 2den Junij "er heel vanskelig at fortolke, og følgelig at efterleve."
Jeg vover at vedlægge den i Bilag, for at Deres Majestæt Selv naadigst kan dømme. Den er min allerførste skriftlige Ordre i denne Sag og blev given før Kammerherren havde forlangt Krigsret over Captn. v. Holten. Dette er Aarsagen hvorfor jeg henstiller til Kammerherren om han ved sin egen Myndighed /: arbitrair Straf :/ vil hævde Disciplinen; eller om han ikke anseer dette tilstrækkeligt, da jeg saa vil give de fornødne Ordrer /: til Krigsret :/
Ordren om at oppebie Deres Majestæts allerhøieste Befaling vil Deres Majestæt finde tydelig nok.
Det er mig smerteligt at maatte bede Deres Majestæt bemærke, at Kammerherrens Skrivelse af 30te Junij /: Bil. No. 1 :/ altsaa er et subordinationsstridigt Forsøg paa at nøde mig til en Bestemmelse der ikkun tilkommer Deres Majestæt Selv.
Jeg har ikke i nogen af Deres Majestæts Anordninger fundet Bestemmelse for Brandmajorens Forhold til Militairet og Milicen.
Kammerherren har altsaa uden Deres Majestæts allerhøieste Authorisation og uden engang at melde mig det, givet Overkommandoet til Brandmajor Wright.
Brandofficerene ere i Almindelighed opdragne til Haandværk og vist meget faa ere skikkede til at føre Overkommandoet over Deres Majestæts Tropper - endnu mindre over en vigtig Kolonie.
Jeg tør ikke paatage mig det Ansvar at betroe Brandmajor Wright dette Kommando.
Da jeg altsaa er af en anden Mening end Kammerherren og da ingen Lov har afgjort Qvæstionen, saa har jeg ufravigeligen erklæret at vi bør afvente Deres Majestæts allerhøieste Resolution, men jeg har ikke, saaledes som Kammerherren, forsøgt paa at sætte min Mening igjennem.
Bliver det Deres Majestæts allerhøieste Bestemmelse at Brandmajoren tilkommer Overkommandoet, saa skal vist ingen villigere adlyde end jeg.
Men ligesom jeg ikke selv bør foregribe Deres Majestæts allerhøieste Beslutning ved at tilkjende den ældste Officeer ved Tropperne /: for nærværende Captain v. Mourier :/ Overkommandoet om Kammerherren og Major v. Chabert fik Forfald, lige saa lidet bør jeg tillade Kammerherren at gjøre sligt ved at tilkjende Brandmajoren Overkommandoet.
Maatte denne min Fremgangsmaade møde Deres Majestæts allerhøieste Bifald, vil jeg føle mig usigelig lykkelig.
Qvæstionen kunde i øvrigt let været undgaaet, dersom Kammerherren enten havde udsat General Revuen til jeg kunde sendt Major v. Chabert derover, eller afholdt Revuen specielt, hvert Corps for sig. Vi havde saaledes let erholdt Tid til at indhente Deres Majestæts Befaling.
Kammerherren har paataget sig selv at bestemme denne Sag uden Deres Majestæts Befaling, og vil nu gjerne kaste Følgerne af denne Uforsigtighed paa mig.
Imidlertid er Faren ikke saa stor for at baade han og Major v. Chabert skulde faae Forfald. Jeg er desuden kun 10 Mile derfra og kan enten gaae selv over, eller konstituere en anden Gouverneur om Kammerherren skulde blive syg.
Derimod var der virkelig Tvivl og Misforstaaelse i Kommandovæsenet, da Kammerherren den 26de Maij forlod sit Gouvernement under de Bestemmelser han dengang tog. Nu er der 2 Høiere Kommanderende som skulle begge faae Forfald uden Kolonien igjen kommer i samme Stilling. Fra 26de til 30te Maij derimod stod Brandmajoren og Militairet sammen uden nogen høiere Kommanderende og Kommandoet var ikke formeligen eller skriftligen overgivet Brandmajoren.
Naar Kammerherren siger "at han vil søge af alle Kræfter, ved sin egen Conduite at vedligeholde god Orden i sit Gouvernement," saa tvivler jeg ingenlunde om at han vil stræbe at opfylde denne vigtige Pligt. Dog bør jeg bemærke, at Conduiten i dette Tilfælde blot bestaaer i, at han og Major v. Chabert ikke paa engang forlade St. Thomas.
Man har sagt at Kammerherren for nylig gik til St. Jan, tilligemed Major v. Chabert. Jeg beordrede ham derfor under 3die Julij af yderste Evne at undgaae Alt hvad der maatte gjøre en Bestemmelse nødvændig om Brandkorpsets Forhold til Militairet og Milicen.
Kammerherren yttrer at hans Stilling under mig er ubehageligere end under mine Forgjængere. |