Brødtekst |
Jeg erfarede i afvigte Decb. af private Reisende fra St. Thomas at Sir Gregor Mc. Gregor skulde opholde sig paa St. Thomas, og tilskrev strax Commandanten saaledes som hoslagte Copie udviser, men han havde da alt forladt Landet /: vide Bilag No. 2 :/.-
denne Omstændighed er ogsaa af mig ommeldt i Skrivelse til Genl. Morillo af 20d. Decbr. 1816 tilstillet det Kongelige Departement for de udenlandske Sager in copiæ ved Skrivelse af 27d. Decbr. næstefter. I øvrigt vedlægger jeg allerunderdanigst Forsikkring for Deres Majestæt, om at Allerhøistsammes Hensigter siden min Overtagelse af den høieste Befaling paa Øerne have været fulgte og skulle fremdeles paa det stricteste efterfølges og at ingen grundet Anledning skal gives nogen erkjendt og legitim Regiering til at klage over connirenz med Insurgenterne.- Om Paalideligheden af denne Forsikkring haaber jeg Deres Majestæt vil inden denne allerunderdanigste Indberetnings Ankomst af mine forskiellige Skrivelser med Bilage til det udenlandske Departement være overbeviist; og iagttages ikke med den yderste Ængstelighed den fornødne Vaersomhed paa St. Thomas, saa ligger Feilen ikke i Mangel af bestemte Ordrer og ikke i Mangel af Paatale af enhver Omstændighed som forekommer mig mistænkelig. Ved min sidste Nærværelse lod jeg arrestere en længe mistænkt Caffehuusvært Pierre Trapin, som uagtet svære indicia, Authoriteterne paa St. Thomas havde behaget at lade løs og ledig. Ved Undersøgning af hans Papirer og ved nøje Examination opdagedes ogsaa nok til at dømme ham for utilbørlige Forbindelser. Sagen svæver nu ved Overretten og vil fremmes til Deres Majestæts Høiesteret.- |