| Brødtekst |
og høje
Fornødenheds Priser forøget dens Udgivter.- Derved og ved
Afbetaling paa Landets uhyre Gield er rede Guld og Sølvmynt næsten
aldeles forsvundet fra Landet.- De Papirspenge D.M. under Navn af
Kreditbeviser har ladet udstæde for Kolonierne, beløbe sig ialt til
170,000rd DvC.- Af disse vare ved Inddrivning af Skatter og andet D.
Maiestæts Tilgodehavende 153,975rd i de Kongl. Kasser i January
Maaned da vi havde den sidste Rapport fra St. Thomas desangaaende.-
Altsaa ikkun 16,025rd i Cirkulation paa alle Øerne.- Noget er vel nu
igjen senere udbetalt; men det er klart at da Underbalancen i vor
Handel bortleder de rede Penge fra Landet, og den største Deel af
Papirspengene ere inddrevne i de kongl. Kasser, maa der være stor
Pengetrang, og at det om en kort Tid vil blive aldeles umueligt for
Indvaanerne, ikke allene at betale Skatterne og gjøre Afdrag paa
deres Gjeld, men endog at anskaffe de daglige Fornødenheder.-
Ogsaa
ere allerede Executionerne for skyldige Skatter voxet til et
frygteligt Antal.-
Naar jeg nu endvidere tør bemærke for Deres
Majistæt, at denne Høst ikke allene er den sletteste, som i mange
Aar har været gjort, men at Sukker og Rom heller ikke før har været
i saa slet Priis som i [kanikkelæses] Aar
saa tør jeg smigre mig med at D.M. vil
allernaadigst finde at jeg ikke før den alleryderste Nød har
begyndt at vise Eftergivenhed og at bede om Lettelser for
Kolonien.-
At Skillemynten er forsvunden, er vist nok, som
Collegiet under 16 April og 4 Juny 1816 anmærker, foraarsaget
derved, at skjøndt den er omtrent 3⅔ prC. ringere
end den danske Rigsbankdaler, er den dog 2 21/75
prC. bedre end Pjastren.- Det meste af den skal være gaaet til de
hollandske Kolonier.-
Det er vigtigt at Øen forsynes med
Skillemynt, og dette kunde maaskee forenes med Fordeel for D.Mstts.
Kasse.-
Dersom DM. kunde lade indvexle Qvartpiasterstykker mod
dansk rede Sølv, saa vandt D.M. 6 prC. derpaa, og naar de udsendtes
fik Kolonien en Skillemynt som modtages gierne her og som ikke saa
let vilde forlade Landet.-
Skulde D.M. nu befale at vide min
Meening om hvorledes denne Landets store Nød afhielpes - saa troer jeg
at maatte svare, at ikkun den Almægtige kan afhielpe Nøden ved at
sende os got Vejrligt og en riig Høst.- Men at Regjeringen kan og
maa bidrage alt hvad der staaer i dens Magt til at vedligeholde
Plantagerne indtil en saadan god Høst indtræffer.- Dette skeer, som
jeg troer ovenfor at have viist ikke ved Billes Anticipations eller
Kredit System, hvorved Planternes Gield kun vilde voxe. men ved
enhver Lettelse som kan gives Planterne indtil de slette Aar ere
overstaaede.-
Dog ville Planterne ikke høste Nytte heraf dersom
den vestindiske Regjering ikke vaager over at Planternes andre Kreditorer
især Amerikanerne ikke falde over dem og udpine fra dem hver en
Skilling Regjeringen har foræret dem.- Og her sees atter en Fordeel
af at Plantageforsyningen ikke ved Lov har Forret; thi skjøndt nogle
Amerikanere, ved Trudsel med Gjelds Arrest, have skræmmet
Amerikanerne [!], saaledes at ikkun 2 have vovet at henvende sig til
Kommissionen - og skjøndt Regjeringens Opponenter have udraabt det
for vanærende at betale Deres Majestæts Fordringer før det sidste
Aars Forsyning, |