Brødtekst |
Allernaadigste Konge!
Da D.M. mueligen kunde
faae foruroeligende Rygter om et Oprør paa Puertorico, saa iler jeg
at tilmelde D.M. at det for denne Gang er forebygget, hvilket er saa
meget vigtigere for de danske Øer, som Puertorico neppe ligger en
halv Snees Miile fra den. Ob - Oberstl. von Scholten meldte mig i
Forgaars at man d. 26d. havde paa St. Thomas faaet Efterretning om at
en Plan til Opstand paa Puertorico var opdaget. Den skulde udbryde i
den sydlige Deel af Øen og dens Anfører skulde en Frimulat, født
paa St. Thomas ved Navn Romano have været.- Han var Secretair hos en
Alcalde og eiede en Plantage, men var aldeles ødelagt. Han havde i
nogen Tid opkjøbt alle de Heste han kunde faae. Dette gav Anledning
til Mistanke. Man overrumplede ham og fandt Papirer og Breve der
beviste at Mistanken var grundet. Han blev derpaa sendt i Jern til
Staden og 25 af Hovedmændene fængslede.- En spansk Slup Fidelity som forlod
Guayamo paa Puertorico den 25de er ankommen her til St. Croix.
Skipperen siger at Oprørerne vare meest Franskmænd og Slaver. Som
Hovedmænd nævner han en St. Maurice og Du Bois. Opdagelsen siger
han skedte ved at St. Maurice blev forskænket i Selskab foran Le
Doux som ei hørte til Complotten, Le Doux, og hans Svoger Bougarée
fik Mistanke, gave St. Maurice endnu mere at drikke, fik et Brev fra
ham som indeholdt Hemmeligheden, reiste saa til Hovedstaden St. Juan
og angave hvad de vidste, hvorpaa St. Maurice og Du Bois bleve
arresterede tilligemed endeel andre. Sluppens Mandskab har
fortalt at 4 Blanke og 8 Negere vare hængte og at Sydsiden af Øen
Puertorico er besat af spansk Cavallerie.- Dette staaer
sandsynligvis i Forbindelse med en Expedition om hvilken Oberstl.
Scholten ogsaa har meldt, at en Skonnert laae paa St. Barthelemy
under amerikansk Flag og havde henved 80 Mand ombord, meest Couleurte
fra Amerika, at disse vente paa 4 à 5 andre Fartøier med Mandskab
som i alt skal udgjøre 500 Mand, at de gaae fra New York agte at
lande paa Puertorico og ere i Forstaaelse med endeel Friecouleurte og
Slaver der, samt med St. Domingo. Fra Barthelemy er ankommen her til
St. Croix, en Mr. Chester som siger at han har seet Fartøierne paa
St. Barthelemy, men han angiver Antallet af Folkene kun omtrent til
100. Han havde kjendt iblandt dem en fransk General Morris /: synes
at være den samme som Spanieren fortæller at være tagen :/ og at
de vare seilede fra St. Barthelemy førend Chester forlod denne Øe.-
En fransk Slup Captain Bierbisier løb ind her den 22d. Sept.
foregivende at komme fra Margarita og at have søgt ind her for at
faae Levnetsmidler. Han havde ombord en forhen dansk Skipper Boysen,
som har været dømt i Slaveriet paa Livstid og skal være kagstrøget
for at have solgt det Skib, som var betroet ham. D.M. havde den Naade
siden at friegive ham. Nu udgiver han sig for Søeofficeer i
Republikken Columbia's Tjeneste og skal føre et af deres største
Krigsskibe. Mueligen staaer hans Reise i Forbindelse med
Expeditionen.- Jeg haaber at der ikke skal være nogen Fare for
D.M's. Colonier. Stemningen er saa god som det er mueligt. Maaskee er
der lidt mere Aand for beraadslaaende |