| Brødtekst |
sigtet til dem, da de Fricouleurtes Antal her i Colonien er ringere end de Blankes. Jeg vilde dermed lade dem forstaae at vi ikke frygte dem. Overalt paalagde jeg Didrichsen at undgaae alt hvad der kunde synes at give deres Forsamling mindste Vigtighed. Ogsaa skildtes de strax ad uden at indsende nogen Forestilling til mig.-
Saadanne Forsamlinger ere sjeldneen gavnlige og allermindst i en Slave Colonie, thi skjøndt de Couleurte og Slaverne nu hade hinanden, saa viser St. Domingo's Exempel at det bittreste Had imellem dem forsvinder naar det gaaer imod de Blanke, og naar Plyndring og Frihedsord er Lokkemad.-
Den anden Følge Bille's Forslag havde var, at Borgerraadet indkom til mig med en Forestilling om at Planternes Credit i America aftog hver Dag. At adskillige americanske Kjøbmænd havde opsagt deres Contracter om at levere Meel til Planterne, og at den vedvarende Tørke afskrækkede de øvrige, fordi der ingen Udsigter er til Betaling for dem; at de vel vidste at Regjeringen før havde givet Provisions Udgifterne Forret for Pantegjælden i den tilkommende Høst, men at dette ikke var bekjendt i Nordamerica, da de faa som havde draget Nytte heraf, holdt det skjult for at trække endnu mere Fordeel deraf; at der altsaa sandsynligviis forestod Colonien en Hungersnød med alle dens Rædsler, at det eneste Middel Borgerraadet saae til at forebygge denne var at Regjeringen ved Lovbud gav Forsynings Udgifterne Forret for Pantegjælden.-
Jeg svarede dem strax mundtlig at jeg allerede havde befalet at optage Fortegnelse over hvad Meel der fandtes i Colonien og at denne var beroligende for det første /: Vi havde over 2000 Fade Maismeel, og St. Croix behøver omtrent 900 Fade Maismeel om Maaneden og dette er endda rigelig regnet :/ at der i Aar var givet Tilladelse til at føre over 800 Fade Sukkere til America imod at bringe Provisioner tilbage og at dette vilde mere end sikkre os til Orkanstiden var forbi og den nye Høst begyndt. At jeg iøvrigt skulde fremlægge deres Forslag i Regjeringen, men at jeg ikke ansaae Regjeringen bemyndiget til at give et saadant Lovbud.-
Faa Dage efter fik vi med Skibet Phoenix, som Svar paa en Forestilling der under 24de Septbr. 1821 desangaaende var indsendt, til Genl. Toldkamret den Resolution, at saadan Forret ikke var overeensstemmende med Lovgivningens almindelige Grundsætninger, med mindre Pantecreditorernes Samtykke i hvert enkelt Tilfælde indhentedes. Dette blev da skriftligen tilkjendegivet Borgerraadet, hvorved denne Sag endtes.-
Maa det nye engelske Colonial Regulativ kun ikke skade os for meget, og maatte vi især faae en tilstrækkelig Regn, saa haaber jeg, denne, nu ved 6 a 7 Aars uafladelige Tørke dybt nedtrykte Colonie endnu skal undgaae den skrækkeligste af alle ulykker: Hungersnød, og skulde nogen reel Fare derfor nærme sig, saa vil D.M. vist billige at jeg tager hvad overordentlige Forholdsregler, som Nøden uundgaaelig maatte byde.- Paa enkelte Plantager vil Mangel ikke kunne undgaaes, men i saa Fald maa Regjeringen træde til om endog Plantagen derved skulde overgives til Skifteretten, thi den Grundsætning er vist rigtig at en Mand som ikke kan føde sine Negere, bør ikke eie nogen.-
Fra et Par Plantager ere Negerne løbne ind, for at klage, som de gjøre ved enhver nye Genl. Gouverneurs Ankomst. Jeg har strax ladet Sagen nøie undersøge, og da der ingen Grund var til Klage, har jeg ladet nogle af de uroligste straffe, men tillige ladet dem betyde at hvis de havde sendt en eller to med deres Klage, vilde de ikke være blevne arresterede
straffede.-
Jeg skal af yderste Evne stræbe at skaffe enhver Ret, han være Slave eller Frie og haaber derved at vinde D.M's. Bifald.- B. |