| Brødtekst |
Allerund. Rapport!
Der indtræffer ofte det Tilfælde, at enten fremmede Matroser og Styrmænd, eller endog danske Søefolk og Skippere komme i Klammerie med Baade og Mandskab, tilhørende D.M. Orlogsfartøier, som ligge her i Havnen. Naar Feilen er hos Marinens Folk, kan Sagen ved Søe Krigsrettens Dom eller Chefens arbitraire Decision let afhielpes, men naar derimod Orlogsmændene ere insulterede er der nogen Vanskelighed. Vel har det været Coutume hos Os, som hos alle andre Nationer der have en Orlogsmarine, at den i Havnen liggende Høistcommanderende Søeofficeer ogsaa har enten efter Krigsrets Dom eller arbitrairt afstraffet de Coffardiemænd, som havde forseet sig mod den, D.M. Flag skyldige Respect, men jeg finder dog ikke enten i Søekrigs Artiklerne eller i Anordningerne nogen udtrykkelig allerh. Befl., som stadfæster denne Fremgangsmaade, og jeg har derfor troet det til egen Sikkerhed nødvendigt, allerunderdanigst at anholde om D.M. allerh. Resolution paa følgende Punkter.-
Om naar en fremmed Coffardiematros, Styrmand eller Skipper insulterer D.M. Flag, Baade eller Søekrigsmænd i Tieneste, han kan straffes ved Søekrigs Ret eller arbitrairt ombord paa den høist commanderende Søeofficeers Fartøj i Havnen?
Om ligeledes skal forholdes med danske Coffardiematroser, Styrmænd og Skippere?
Dersom disse Sager skulle afgiøres ved den ordinaire Proces, ville de, skiøndt giæstereretsviis behandlede, kunne udtrækkes i det uendelige, og overalt efter som Straffen først vilde følge, naar Fornærmelsen var forglemt, vilde Exemplet aldeles være tabt og Impertinanzen af fordrukne, især americanske Matroser, tilsidst gaae til grove Exesser.-
For at forebygge den Indvending, som maatte hentes deraf, at Orlogsmændene paa en Maade kunde ansees at dømme i egen Sag, kunde maaskee 2 eller fleere Civile tilforordnes, og Retten altsaa i sligt Tilfælde tage Form af Commission og Dommens Execution kunde derefter underlægges General Gouverneurens Resolution.- |