Brødtekst |
-et Forslag, vistnok med nogen Frygtsomhed, deels fordi der
maaskee kan være, i hvad hiemme er antaget, Indvendinger mod samme, deels fordi
Forslaget torde give mig Anseende af at hige efter Udstrækningen af den mig allernaadigst
betroede Myndighed; men i fuld Tillid til Deres Majestæts retfærdige Bedømmelse
af min Hensigt, og fordi det er min Pligt, naar Tjenesten byder, at vedblive
min lige Vei uden at lade Angest for muelige skiæve Domme bringe mig af samme,
vil jeg korteligen udvikle min Mening.
Haandpengene forekommer mig for ringe og en Forhøielse af
samme vilde sikkerlig findes i Enden en Besparelse for Deres Majestæts Kasse,
da 10 à 12 Piastre, som en sund Karl kunde faae mere, snart gaae bort i
Hospitalspleie for en svag; men endelig har denne vestindiske Hvervning den
radicale Feil, at de som med samme haver at bestille aldeles ingen Interesse
have i Recrutten det Øieblik han er ude af deres Hænder; naar han er passeret
kan de vestindiske Officerer og generalgouverneuren siden trækkes med ham og er
han helseløs, betaler Kongens Kasse hans Hospitalsregninger. Den eneste Maade,
ikke aldeles at afhielpe, men dog at formindske Misbrugen synes klarligen at
være at lade dem besørge Hvervningen, som have Interesse i Recrutternes
Vaabendygtighed og Adfræd, og denne Interesse maa forudsættes hos
Generalgouverneuren og hans Officerer. Naar altsaa en Pr. Lieut.nt af de vestindiske Tropper ansattes hiemme til
Hvervningen, som det stod i Generalgouverneurens Magt at kalde ind til effectiv
Tjeneste og replacere ved en anden, naar Hvervningen ei stod ham an, er det
høist rimeligt at Hvervingen vilde vel besørges; thi det er et stærkt Motiv for
en Prem.Lieut.nt. ved de vestindiske Tropper at kunne fortære i det lette
Levested, Kiøbenhavn, hans reglementerede vestindiske Gage, og Frygten for at
miste dets Agrement, naar Hvervingen skulde mishage, maatte vel i det mindste
virke at ingen reent scandaleuse Subjecter udsendtes, og med noget forhøiede
Haandpenge ingen uden gode. Uden at tale om den oeconomiske Fordeel af en paalidelig
Hverving, byde Conjuncturerne og Stemningen at den liden Styrke vi her have, i
det mindste bør være effectiv. |