Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer (opslagsnr.) 130
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato (dd-mm-åååå) Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Officererne undgaae at hæve Sportler; imidlertid har jeg anseet det Pligt allerunderdanigst at gjøre Deres Majestæt opmærksom herpaa, ligesom og paa den Omstændighed at Sportlerne kunne forandre sig efter Konjunkturerne. Jeg bør endvidere allerunderdanigst bemærke at endeel af de vestindiske Officere i Almindelighed ere permitterede, enten for deres Helbreds Skyld eller af andre Aarsager, og at i saafald de surnummeraire Officerer, naar saadanne ere her, maae gjøre de fraværendes Tjeneste, og have i saadant Tilfælde nydt Deel i Sportlerne. Det har endog hændet at man af Mangel paa Officere har været nødt til at kommandere Underofficere til at gjøre Officeers Tjeneste og have disse da ligeledes nydt Deel i Sportlerne. Tilstædeværende Syge have i Betragtning af Omkostningerne ved Sygdom herude beholdt deres Deel i Sportlerne. Ikkuns de Fraværende mistede dem. Ifølge Ovenstaaende vover jeg allerunderdanigst at foreslaae, at det ansøgte Gagetillæg maatte bortfalde for de Officerer som forlade deres Garnison og derimod tillægges de surnummeraire Officerer eller de Underofficerer som forrette de fraværendes Tjeneste. Naar Tallet af de Tjenstgjørende Officerer ikke er komplet bør Sportlerne for de Manglende falde Deres Majestæts Kasse tilgode; derimod maatte vel Fangejernenes Anskaffelse som hidtil altid blev udredet af Sportlerne, herefter udredes af Deres Majestæts Kasse.                                                      allerunderdanigst                                                                      B.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Dine kommentarer til siden Nederste højre hjørne af dokumentet mangler (nr. 234). Derfor er efter bedste skøn i [] indsat ord, som passer i sammenhængen. I margen står ud for nr. 231: Orgl. med Captn. Beck Dupl.   "        "      Rønne. I margen står ud for nr. 232 og 234: Orgl. med Captn. Elingius via Flensborg. Dupl.   "        "     Tikjøb I margen står ud for nr. 233: Med Captn. Elingius via Flensborg.
Rapport
Indberetningsnummer 231
Dato (dd-mm-åååå) 25-03-1826
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! En amerikansk Brig som indkom hertil for faa Dage siden medbragte det Rygte: at man i Amerika tænkte paa en Expedition for at overrumple Deres Majestæts vestindiske Øer og tage dem i Besiddelse for paa denne Maade at tiltvinge sig den Gotgjørelse de gjøre Fordring paa. Vel betyde slige Rygter ikke meget, men da jeg veed at betydelige Korporationer i Amerika have indgivet Forestillinger til Kongressen om at bruge alvorlige Midler for at erholde Gotgjørelse i denne Sag ogsaa skal have været ventileret i Kongressen og da endelig den amerikanske Regjering er meget afhængig af den almindelige Mening blandt Indbyggerne, saa har jeg anseet det Pligt at indmelde dette Rygte for om Deres Majestæt skulde befale nogen Forholdsregel som t.E. at bringe Frankrigs Garantie for de vestindiske Øer i Erindring eller Fornyelse o.s.v. Saadant kunde maaskee ogsaa være gavnligt med Hensyn til vort Forhold til Kolombien. At sende større Styrke herud vilde vel ikke være til stor Nytte thi de amerikanske Stater ere saa nær at de altid kunne hastigen sende langt overlegnere Magt. Jeg vover imidlertid at indstille denne Sag til deres Majestæts Visdom.                                                            allerunderdanigst                                                                          B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 232
Dato (dd-mm-åååå) 10-03-1826
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allerunderdanigst Forestilling. I Overeenstemmelse med Kammerherre v. Scholtens Forslag vover jeg i Anledning af Major v. Magens Afgang fra St. Thomæ Borgerkorps allerunderdanigst at forslaae Chefen for 2det Compagnie af bemeldte Corps, Captain E.C.L. Gruner til Chef for 1ste Compagnie og Premierlieutenant Moses d'Azevedo til Capitain og Chef for 2det Compagnie. Chefen for 2det Compagnie af St. Thomæ Friekorps, Capitain C. Walløe indstilles allerunderdanigst til Chef for det vakante 1ste Compagnie og Lieutenant i St. Thomæ Borgerkorps Marc Anthony French til Capitain og Chef for 2det Compagnie af St. Thomæ Friekorps.                                                         allerunderdanigst                                                                     B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 233
Dato (dd-mm-åååå) 11-04-1826
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Til Kongen! Vedlagt fremsendes allerunderdanigst Af og Tilgangs Listen over de 3de vestindiske Infanterie Compagnier samt Artilleriet for Martz Maaned, d.A.                                                     alllerunderdanigst                                                                    B.
Oversættelse til engelsk
Rapport
Indberetningsnummer 234
Dato (dd-mm-åååå) 12-04-1826
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Ved allerhøieste Resolution af 16de Octbr. 1789 blev bestemt: "At Brugen, hvorefter Deserteurer, der allene dømmes til Regiments Straf, tilpligtes tillige at udtjene deres Capitulation paa nye, maae paa De Vestindiske Eilande for Eftertiden være afskaffet." Denne allerhøieste Resolution synes at være undgaaet mine Formænds Opmærksomhed siden den engelske Okkupation, formodentlig af samme Aarsag som den er undgaaet min, derved at den findes meddeelt i et Kammerbrev som angik en individuel Sag, og som jeg desaarsag ved Gjennemsøgningen af de gamle Protokoller og Arkiver havde ladet ulæst da jeg af Kammerbrevets Begyndelse troede at see at det blot angik en individuel Sag. Auditeurerne vare ogsaa uvidende om denne Resolution. Jeg vover derfor at bede Deres Majestæt naadigst tilgive at jeg ligesom mine Formænd siden 1819, have stadfæstet forskjællige Krigsretsdomme hvorved Deserteurer have været [tilpligtet] at udtjene deres Capitulation paa nye. Det samme har havt Sted paa St. Thomas, og har jeg den Ære vedlagt at indsend[e Liste over de] Individuer som paa denne Maade ved alle 3 Garnisoner ere dømte til forny[et Capitulation.]
Oversættelse til engelsk