Brødtekst |
Allernaadigste Konge!
For at give Disciplinen alt hvad den tilkommer har jeg beordret et Krigsforhør over Capitain v. Holten, og i Overeensstemmelse med Instruxen af 6te Octbr. 1774, beordret Major v. Chabert at presidere deri.
Paa det Deres Majestæt kan bedømme Sagens Omstændigheder, fremsendes herved allerunderdanigst den i min allerunderdanigste Rapport af 30te Maii i.A. omtalte Forespørgsel fra Capitain v. Holten, med Kammerherre v. Scholtens Erklæring, tilligemed min Decision og nogle senere Dokumenter i denne Sag.
Jeg maae beklage Kammerherre v. Scholtens store Uforsigtighed at forlade sit Gouvernement uden at give nogen bestemt Ordre om hvem der skulde føre Overkommandoet i hans Fraværelse, især da ingen allerhøieste Bestemmelse finder Sted at en Brandmajor kan ansees som Militair eller Milice Officeer. Og naar Kammerherre v. Scholten siger at han har beregnet Brandmajor Wright som Øverstkommanderende ved at lade ham kommandere alle Tropperne ved en Revue, saa bliver dette netop et Beviis for at Capitain v. Holten, naar Gouverneuren befaler det, lader sig kommandere af en Mand der ikke ved Deres Majestæts Krigslove er berettiget til et saadant Kommando.
Men Kammerherre v. Scholten befalede ikke ved sin Afreise at Wright skulde føre Overkommandoet. Tværtimod befalede han at enhver af Corpscheferne skulde indmelde umiddelbar til Kammerherren selv. Han efterlod saaledes Kolonien i en Uvished som kunde havt de skrækkeligste Følger om noget Alvorligt var paakommet i hans Fraværelse.
Deres Majestæts Rescript af 13de Febr. 1805, fastsætter udtrykkelig at Overkommandoet tilfalder den ældste Officeer af de kongelige Tropper. Den allerhøieste Resolution af 11te Januar 1824 bruger det Udtryk: høistkommanderende Officeer. - men jeg anseer dette ikke at indbefatte Brandkorpserne hvis Bestemmelse er at slukke Ild men ikke at forsvare Landet.
Ikke heller kan Deres Majestæts allerhøieste Resolution af 11te Januar 25de August 1824, efter min Formening ansees at berettige Brandmajor Wright til Overkommandoet thi den tillægger ham blot Rang med Major, men ingenlunde Karakteer af Major i Deres Majestæt Armee.
Wright vedbliver altsaa at være blot Brandmajor som ikke ved Deres Majestæts Krigslove ere henførte enten til Tropperne eller Milicen.
Men Uvished om dannede Krigere kunne i militairt Kommando blive underlagte Mænd der aldeles ingen militair Dannelse have havt, bliver let saa yderst skadelig, at jeg vover allerunderdanigst at gjentage min Begjæring om Deres Majestæts allernaadigste Resolution i denne Henseende.
Da Capitain v. Holten imidlertid ikke efter Kammerherrens Ordre Ordonnantsen til Wright saa har jeg stræbt at hævde Gouverneurens Værdighed ved at beordre et Krigsforhør over Capitain v. Holten hvoraf maae følge Krigsret. Vistnok havde jeg hellere ønsket at Gouverneuren havde paalagt ham en arbitrair Straf og især ikke brugt Udtrykke ved sin Irettesættelse, som Capitainen har troet sig berettiget til at forlange mig forelagt, men da jeg endnu ikke har havt nogen fuldstændig Melding fra Kammerherren om det forefaldne, men blot Henpegen til Captainens Skrivelse og Kammerherren ikke har bekræftet om den deri anførte Afskrift af hans Circulaire og af Ordren til Grev Raben ere rigtige, overalt ikke givet mig noget bestemt Begreb om Graden af Capitainens Forseelse, saa har jeg ikke kunnet diktere nogen arbitrair Straf, men foretrukket Krig[s]ret.
Af min Skrivelse af 2den dennes til Kammerherre v. Scholten vil Deres Majestæt allernaadigst see, at skjønt jeg har været nødt til at misbillige Kammerherrens Forhold har jeg dog, paa det strængeste stræbt at ikke svække hans Agtelse hos hans Undergivne.
Det er i øvrigt beklageligt at Kammerherre v. Scholten selv skader sin Agtelse hos sine Undergivne ved at tiltage sig Rettigheder, som de, af Deres Majestæts trykte Anordninger, kunne see at han ikke har.
Deres Majestæts Instrux af 6te October 1774, § 5, fastsætter udtrykkelig at Krigsret i Sager som angaae en Overofficeers Embedsførelse og Pligtens Forsømmelse skal anordnes af General Gouverneuren som selv skal presidere i den. Og dog tilsiger Kammerherre v. Scholten i sin Skrivelse af 1ste Junij til Captn. v. Holten denne en Krigsret og i Skrivelse af 2den Junij kalder Kammerherren det insubordineret Forhold og Tilsidesættelse, at Capitainen beder at det maae blive forelagt General Gouverneuren om han skal stilles for Forhør og Krigsret.
Exempler som det at Kammerheren i 2 à 3 Dage og lige indtil jeg selv paa Rygtet sendte et Fartøi til St. Thomas, ikke meldte mig den store Ildebrand, at han indsendte Major v. Einems Ansøgning om Reisetilladelse med Anbefaling uden at nævne hans Forseelse, og andre flere Exempler tjene vist heller ikke at befæste Disciplinen blandt hans Undergivne.
Jeg skal imidlertid nok sørge for, baade at hans Undergivne iagttage den tilbørlige Subordination imod ham, og han imod mig. Og smigrer jeg mig med at erholde Deres Majestæts allernaadigste Bifald og Understøttelse ved de Forholdsregler jeg i saa Fald maae tage.
allerunderdanigst
B. |