| Brødtekst |
Allernaadigste Konge!
Kammerherre v. Scholten ankom i Torsdags E.M. Kl. 4, uventet til Frederiksted og Dagen derpaa mod Middag hertil. Han meldte mig at han følte sig upasselig og troede at nogle Dages Ophold her paa Øen vilde være ham tienlig. Han meldte mig tillige at han formodentlig vilde see sig nødt til at begjære Tilladelse til at reise hjem med Corvetten.
Skulde dette blive Tilfældet, smigrer jeg mig med at Deres Majestæt vil bifalde at jeg konstituerer General Krigskommissair Søbøtker.
I Dag meldte Kammerherren mig mundtlig at han havde ved sin Afreise ladet Commandoet af ethvert Corps forblive hos dets Chef, men at han ansaae Brandmajor Wright som den høistkommanderende - At han i den Anledning havde modtaget en Forespørgsel fra Capitain v. Holten, som troer at Commandoet tilkommer ham og beder Sagen mig forelagt.
Jeg forlangte at Kammerherrens skriftlige Erklæring maatte følge Sagen; men jeg har endnu ei erholdt den.
Om Brandmajoren kan være Høistkommanderende ansaae jeg qvestionabelt. Kammerherren meente at Brandkorpset maatte ansees som et militairt Corps, at da Brandmajor Wright er udnævnt af Deres Majestæt og givet Majors Rang maatte han ansees som virkelig Major. Han yttrede sig ikke tilfreds med Disciplinen i 3die Compagnie, sagde at de vare hvervede Folk; at Capitain v. Holten var en meget ung Mand og at man fornemmelig maatte stole paa Milicen og derfor opmuntre dens Officerer med Rang o.s.v.; endelig at Deres Majestæts allerhøieste Resolution af 11te Januar 1824, ophæver det foregaaende Reskript af 13de Febr. 1805.-
Skjønt jeg nu ikke er af samme Mening som Kammerherren, og dog maae tage en Bestemmelse inden jeg kan indhente Deres Majestæts allerhøieste Villie i denne Sag, saa skal jeg dog med strængeste Omhyggelighed undgaae, hvad der kunde kompromittere Kammerherre v. Scholten, og dette er, foruden de i min allerunderdanigste Rapport af 12te Julij 1823, anførte Aarsager, endnu een for at konstituere en Gouverneur i Kammerherre v. Scholtens Fraværelse.
Skulde deres Majestæt allernaadigst udnævne Capitain v. Moth til Chef for 3die Compagnie og De endnu vilde tilføie den Naade at give ham Majors Karakteer, saa vil Kollissionen allerede derved være hævet og Garnisonen ikke blive kommanderet af Mænd som aldrig have været Militaire.
For enkelte øieblikkelige Tilfælde er det imidlertid nødvændigt at have en fast Bestemmelse.
Jeg vover derfor at anføre Grundene for min Synspunkt og beder derpaa om at turde indstille Sagen til Deres Majestæts allerhøieste Decision.
Jeg troer ikke det har været Deres Majestæts Villie at Brandkorpserne skulde ansees som militaire eller milice Korpser. Det er ingensteds befalet og passer vel heller ikke med deres Bestemmelse som er at slukke Ild men ikke at forsvare Landet.
Vel have Brandkorpserne, saavel her som hjemme en Art militairisk Organisation; men saavel Brandofficererne som deres Folk ere dog fra Ungdommen af opdragne til borgerlige og ingenlunde til krigerske Beskæftigelser, og det kunde have de farligste Følger om man udsatte Militairet for at blive kommanderet i alvorlige Tilfælde af Mænd der ikke kunne have Idee om Krigen.
Har endog en enkelt Brandmajor forhen været Militair, saa er dette ikke Tilfældet med de Øvrige.
Men ansees Brandkorpset som et militairt Corps og Brandmajorerne skulde kommandere Milice Officerer, saa maatte Brandkapitainer og Lieutenanter ogsaa kommandere yngere Milice Officerer, men da Brandkapitainerne herude alle ere kouleurte Haandværksfolk som ikke kunne have den Dannelse som Milice Officererne, saa maatte de aller skadeligste Følger opstaae heraf.
Brandkorpset er desuden et ubevæbnet Corps. Vel er en Afdeling af de vestindiske Brandkorps bevæbnede med Huggerter for at kunne forsvare sig om Negerne i et Oprør skulde angribe dem under Slukningen, men de have intet Skyde Gevær og det vilde vel neppe være tilraadeligt at bevæbne de Kouleurte paa St. Croix da man, for ikke mange Aar siden var nødt til at afvæbne dem da de nægtede at gjøre den befalede Tjeneste.
Naar Kammerherren yttrer at man fornemmelig maae stole paa Milicen da Militairet bestaaer af hvervede Folk, saa svarer jeg at ikke allene Frikorpset men selv den blanke Milice paa St. Thomas bestaaer af Folk af alle Nationer /: endog Tyrker :/ som ere komne dertil for at skrabe Penge sammen, og at en Officeer i Frikorpset /: Phyfer[?] :/ var endog Hovedmand for Sørøver Komplottet.-
Jeg har derimod været meget vel tilfreds med Disciplinen i de to Compagnier af Deres Majestæts Tropper, som ligge paa St. Croix, og dersom Kammerherren ikke er tilfreds med Disciplinen i 3die Compagnie, saa paaligger det nærmest ham at gjenoprette den, eller mig hvis han ikke kan.
Med Capitain v. Holten var jeg vel tilfreds medens han kommanderede 2det Compagnie.
Deres Majestæts allerhøieste Reskript af 13de Febr. 1805, fornyet ved Kammerbrev af 27d. Febr. 1816, siger udtrykkelig at i Kommandantens Fraværelse skal den ældste derværende Officeer ved de kongelige Tropper føre Overkommandoen over samtlige kongelige og borgerlige Corps samt Fortet. Vel anseer Kammerherren dette tilbagekaldt ved allerhøieste Resolution af 11te Januar 1824, men jeg antager ikke dette at være Tilfældet. Overalt anseer jeg ikke Brandmajor Wright som høistkommanderende Officeer paa St. Thomas, thi Deres Majestæts allernaadigste Reskript af 25de August 1824, tillægger ham vel Rang med Major men udnævner ham ikke til Major. Der gives civile Embedsmænd som have Rang med Majorer.
Jeg anseer i øvrigt Brandmajor Wright for en respektabel og skikkelig Mand men anseer ham ikke skikket til at føre Overkommandoet over Tropperne. Brandmajor Didrichsen, som dog forhen har været Officeer, har aldrig havt et saadant Commando i Christiansted og Brandmajor Seaton aldrig i Frederiksted.
Under disse Omstændigheder, og da Gouverneurens Sygdom eller kort Fraværelse saa let kunde frembringe lignende Kollision, vover jeg at bede om Deres Majestæts allerhøieste Decision saasnart som mulig. Jeg afsender ogsaa derfor denne min allerunderdanigste Forestilling strax med nærværende Leilighed.- |