Brødtekst |
Allerund. Rapport!
Commandanten meldte mig for nogle Dage siden officielt, at Raadets 1st. Medlem Secretair Dons havde udskieldt Sec. Lieutnt. v. Lillienschiold for en Laps og en Dreng, og at denne, som Dagen derpaa af Dons lod fordre satisfaisant Erklæring, men ikke erholdt saadan af nogen Art, opslog med sit Navns Underskrivt affischer, hvori han erklærede Dons for en Poltron og et nedrigt fordrukkent Menneske. Jeg beordrede Krigsforhør over Lieutnt. v. Lillienschiold, men da jeg ved Forhøret fandt det temmelig klart oplyst, at Dons havde uden rimelig Aarsag væltet sig ind på Lillienschiold og at denne havde giort alt for at erholde tilbørlig Erklæring, og det heller ikke lader enten af Documenter, saavidt saadant af samme kan sluttes, eller af den almindelige Mening mellem hans Kammerater, at han ved denne Leilighed har viist mindste Mangel paa den nødvendigste Egenskab hos en Mand, der skal befale andre i Fare, nemlig personligt Mod, og han dog ikke har givet sig klarligen og beviisligen blot for Duellovene, vilde ved Sec. Lieutnt. v. Lillienschiold intet videre have været at foretage, da det eneste som synes at kunne siges var, at det ei er aldeles passende for en Officeer at opslaae afficher; men her maa et ungt ærekjært Menneske, høit fornærmet, vel billigen undskyldes, især da dette er den regulaire Fremgangsmaade imellem Creolerne i deres Æres Sager. Men efter Loven maa Dons fralægge sig ved Rettergang de mod ham giorte Beskyldninger, og skiøndt jeg uforgribeligen formener, at denne scandaleuse Historie gierne paa en eller anden anstændigere Maade
Maneer på Stedet kunne have |