| Brødtekst |
Enhver der tager Tjeneste i et Sørøverskib, har desuden den Hensigt at begaae Mord om det behøves. Thi kun med Vaaben kan han bemægte sig et Fartøi der ikke godvilligen kan lade sig tage, og Røveren kan ikke vide hvem dræbes af de Kugler han affyrer mod det Skib han angriber. Ikke at tale om den Grusomhed med hvilken Sørøverne næsten uden Undtagelse altid her have myrdet deres Fanger, for at tilintetgjøre Vidnerne om deres Udaad.
De fleste Nationer have ogsaa fundet det nødvendigt at etablere en summarisk og stræng Rettergangsmaade mod Sørøvere. I de engelske og spanske Kolonier henrettes de uden Appel til Moderlandet. Jeg vil ikke tale om Amerikanerne, thi deres Fremgangsmaade er maaskee alt for summarisk og arbitrair.
De hænge Sørøverne strax i det Krigskib som tager dem.
De mange Indbrud som i flere Aar have fundet Sted paa St. Thomas, stode sandsynligviis i Forbindelse med Røverfartøierne fra Naboøerne.
Men nu er Dristigheden tiltaget og et saa stærkt Komplot som det Nærværende kunde gjerne falde paa at sætte Ild paa Byen, eller vække Neger Oprør, o.s.v. for at plyndre.
Imidlertid ville Komplottet ikke have naaet den Styrke og Konsistens dersom ikke Hælere gave Røverne Vished om at kunne afsætte de røvede Sager.
Min Befaling af 15de Novbr. 1823 til Gouverneuren paa St. Thomas, min Brevvexling med Gouverneur Norderling paa St. Barthelemy, som jeg under 13de Januarij 1824, allerunderdanigst har indmeldt, vise at jeg har anvendt alt for at forfølge Hælerne. Men da Sørøveriet nu desuagtet har villet fæste Rødder paa St. Thomas vover jeg at bede at et skjærpet og forkortet Straffesystem ogsaa maatte vorde anvendt mod Sørøvernes Hælere.
At St. Thomas er en Frihavn kan efter min Formening ikke gjøre nogen Forskjæl. Fri Handel kan ikke være gavnlig med mindre den er grundet paa Redelighed. Og jeg troer endnu som altid, at dersom der burde være nogen Forskjæl, saa burde Straffelovene og Politiet snarere være strængere i en Frihavn end andetsteds.
Jeg vover at anbefale denne Sag til Deres Majestæts vise Overveielse. Koloniens Sikkerhed beroer for endeel derpaa.
Corvetten, som havde været paa en Expedition til faste Kysten viste sig Nyaars Morgen uden for Christiansteds Havn; og Captn. Kaas sendte mig sin Rapport i Land. Corvetten krydsede op mod Bock Island hvor der er en særdeles god Rhed.
Jeg formodede at Capitainen vilde komme i Land for at give mig udførligere Efterretninger om et Neger Oprør som havde havt Sted i Carraccas.
Omtrent Kl. 1½ signalerede Hr. Lang at Corvetten var paa Grund. Lykkeligviis var det got Veir og stille Søe. Jeg beordrede uopholdelig Captn. Block med Kongebarken og Captain Werner med sin Skonnert at gaae ud til Corvetten som de to eneste herliggende danske Capitainer Flor og Elingius at udsende deres Storbaade med Varp Anker og Varpegods. Havnemester Høyer var alt gaaet ud med Kaiens Baade. Og jeg takker disse Mænds Iver og Beredvillighed for at al denne Hjelp kom saa hurtig afsted at den Officeer som blev sendt i Land for at melde mig Udfaldet mødte alle Fartøierne omtrent halvveis. Hr. Lang og Hr. Brown tilbøde mig at udruste deres Slup som var oplagt, og inden faa Timer var den under Seil med omtrent 40 Mand af Garnisonen næsten allesammen forhenværende Sømænd for at hjelpe ved Arbeidet. Jeg aftalte ogsaa Signaler med Corvetten, hvis Bramtoppe jeg netop kunde see fra Gouvernementshusets øverste Altan. Corvetten udlossede imidlertid sine Kanoner og sit Skarp i de Fartøier jeg havde udsendt og styrtede sit Vand. Men uagtet al Anstrængelse lykkedes det den ikke at komme af Grund før den næste Morgen kl. 9. Da Corvetten havde indtaget sine Kanoner og sit Skarp gik den Seil og kom om Eftermiddagen igjen uden for Christiansteds Havn hvorfra Capitain Kaas lod mig melde at Corvetten syntes at være fuldkommen tæt og ikke at have lidt betydelig Skade samt at han agtede at gaae til St. Thomas for at tage hvad videre Forholdsregler maatte findes nødvændige. Jeg kunde ikke andet end billige dette og efter en Rapport af 3die hujus som jeg modtog i Gaar mener han at Skibet ei har lidt videre end at nogle Stykker af Straakjølen ere udstødte.
Da Capitain Kaas paa St. Thomas kan skrive det sidste Øieblik med Paketten vil Deres Majestæt formodentlig erholde omstændeligere Rapport direkte fra ham.
Det er mig en behagelig Pligt at nævne alle Indvaanernes og især de ovennævnte Mænds Iver for at komme til Hjelp; og deres varme Deeltagelse ved Uhældet.
Det var som om det angik dem alle personligen. Hvad de med deres Fartøier og Negere kunde hjelpe, gjorde de paa første Vink og med hjertelig Velvillie.
Kuns imod Werner bør jeg bemærke at han har forlangt temmelig betydelig Gotgjørelse for den Skade hans Skonnert har lidt ved denne Leilighed. Jeg har derfor beordret Skaden synet og vurderet ved en Besigtelses Kommission og skal nærmere indberette Udfaldet.-
Jeg erholdt i dette Øieblik en meget læst amerikansk Avis. New York daily advertiser af 10de Decbr. 1824. Den indeholder en bagtalersk Artikel som jeg anseer det Pligt at indmelde for om den skulde foranledige Diskussioner med den engelske Regjering.
Artiklen er følgende:
Brev fra St. Barthelemy 15de Novbr.
"Paa St. Thomas er liden anden Handel end den Afrikanske. Franskmænd fra Guadaloupe og Martinique udruste der. I denne og forrige Maaned have 25 Skibe forladt hiin Øe bestemte til Kysten af Afrika. Mange flere Aventuriers fra andre Steder gaae fra St. Thomas efter Slaver."
Deres Majestæt tillade mig at bemærke at Kammerherre v. Scholten er en saa aktiv og opmærksom Embedsmand at jeg ligefrem tør erklære at saamange Fartøier |