Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 52
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Protokollen for hver Regjeringsdag i hele Julij Maaned og var altsaa ikke syg.- Med Hensyn til Perioden, da bortfalder enhver Aarsag der kunde formilde hans Forseelser i ovennævnte Tidspunkt, naar jeg viser at de fleste af dem have en langt tidligere Oprindelse. De 301 rd. 24 s. V.C. Gebyrer for Valdkirks og Penekes Bevillinger modtog Hansteen den 23d. November 1816 (henimod 3 Aar før General Major v. Bentzons rejse hjem) Under 7d. December befalede Regjeringen at de skulde retourneres til Raadet paa St. Thomas. Hansteen var ikke syg thi han fungerede ogsaa denne Dag i Regjeringen. Desuagtet findes Raadet ikke at have modtaget Regjeringens Skrivelse af 7d. December hvormed Pengene skulde retourneres.- Under 13d. April 1820 indbetalte Hansteen disse Gebyrer i den Kongelige Kasse.- Ikke med 301 rd. 24 s. V.C. som han havde modtaget; men ikkun med 40 rbd. 16s. for hver, eller 69rd. 73 s. V.C. i alt. Han har altsaa ikke blot indesiddet med den hele Sum i næsten 3½ Aar, men derpaa indbetalt 238 rd. 37 s V.C. mindre i Deres Majestæts Kasse end han havde modtaget. Vel stræber han i sin Erklæring af 14d. September 1823 at insinuere, at det er uvist om han har modtaget 301 rd.24 s. V.C. men hans egenhændige Qvittering paa Postbogen bevidner Visheden deraf, og beviser altsaa ogsaa denne Forbrydelse som det høje Kollegium i dets Skrivelse af 24d. October 1822 anseer saa graverende. Hansteen siger vel at Gebyrerne ej turde indbetales her, før en senere Bestemmelse tillod det. Saavidt jeg kan spore, har det siden 1815 altid været tilladt at betale Gebyrerne her, og jeg kan ingen senere Bestemmelse finde. Men var det ikke tilladt at indbetale dem her, saa var dette kun en Aarsag mere for uopholdelig at retournere dem efter Regjeringens Befaling af 7d. December 1816.- Det synes som denne Mand ligesaa lidet tager i Betænkning at foregive højere Bestemmelser skjønt de ej findes i Arkiverne, som Sædvaner Regjeringen skal have taalt og Sygdomme hans egen Haandskrift modbeviser.- Under 1ste August 1822 (efter alle disse Opdagelser) indmeldte Hansteen selv, at han havde forglemt at indbetale i Deres Majestæts Kasse 767rd. 80½ s oppebaarne d. 14d. Januari 1820 af Landkassen for at hjemremitteres.- Alle ovennævnte Ankeposter ere fuldkommen bekræftede ved Hansteens egen Haandskrift.- Betzaniel Daniels og Hustrues sidste Villies Konfirmations Gebyrer hævede han 10d. Januari 1817, Ursilla Daniels do. 30t. April 1817. Rachel Goodmans do. og Kommissariers Bevilling til at behandle hendes Boe hævede han i Januari 1817. Catharina Goslings Oprejsnings Gebyrer i Maij 1819. Alle før General Major v. Bentzons Afrejse. E. Sarquis facultas testandi samt Moses Elias Levij, Emanuel Benjamin og S. Robles Gebyrer for Konfirmation paa en Interressentskabs Kontrakt hævede han i 1819. Alle disse Gebyrer indbetalte han først den 19d. April 1820. Hansteens Erklæring: at andre Gebyrer henstode uberigtigede, kunde jo umuligen berettige ham til at indesidde med disse til 1820. Han var ikke bemyndiget dertil af Regjeringen.- En enkelt forsømt Indbetaling kunde maaskee ansees som Forglemmelse, skjønt vist af den Natur at den gjorde ham uværdig til et saa vigtigt Embede. Men saa mange indeholdte Summer, og stundom indeholdte med saadant Overlæg at Regjeringens Ordrer til Bogholder Kontojret og til Raadet ogsaa ere tilbageholdte, samt Hansteens Brug af kongelige Penge, imod Forordningen af 30t. Januari 1793 §17 som sætter Embeds Fortabelse herpaa, bekræfte vel Kommandeur Rothes Udtryk: svigagtig Indesidden. Ikke at tale om den Mistanke Hansteen paadrog sig i 1821 om meget betydelig Kassemangel.- Ikkun Haab om at redde noget af Deres Majestæts Tilgodehavende og Medlidenhed med hans uskyldige Familie, bevægede mig til at foretrække Melding til det Kongelige Kollegium fremfor at lade umiddelbar anlægge Sag imod ham.- Men jeg stoler med fuld Tillid paa min Fyrstes Retfærdighed, som vist ej vil tillade at en Mand der har beviisligen gjort sig skyldig i saa mange Forbrydelser, igjen indtræder i et Embede af denne Vigtighed.- Jeg er langt fra at ville unddrage Regjeringen eller mig Ansvar, dersom vi ej saavidt muligt holde vore Undergivne til at opfylde deres Pligt. Men det vigtigste Middel hertil er at straffe dem som handle imod eller forsømme denne Pligt. Og Deres Majestæt vil vist selv føle at det er dobbelt vigtigt at opretholde vor Agtelse og Myndighed paa en Tid da Oppositionsaand kuns alt for meget har viist sig og da vore Naboers Anarkie sætter os i en Stilling som er langtfra at være uden Fare. De ovennævnte tilbageholdte Expeditioner af Regjeringens Ordrer vise noksom, at dersom jeg skal kontrollere Hansteen, som Regjeringssekretair, saaledes at han ikke kan begaae lignende Bedragerier, maae jeg selv være tilstæde ved Brevenes Forsegling, see Pengene indsluttede, følge dem til Posthuset o.s.v. Og endda kunde ikke alt forebygges. Selv Beviserne for Hansteens Forbrydelser kunde han tilintetgjøre, dersom jeg efter Kollegii Skrivelse af 3di. Julii overgav ham Bestyrelsen af Regjerings Sekretariatet. Revisionens Spørgsmaale om nogle af Hansteens regnskabssager foranledigede Regjeringen til Undersøgelser, som have draget Hansteens Forbrydelser for Dagen. Dette er nu vist nok Forretningernes rigtige Gang. Men naar Revisionen stundom vil bedømme General Gouverneurens og Regjeringens Embedsforanstaltninger; saa troer jeg dette er en Ret som ikkun tilkommer det Kongelige Kollegium. Kontrollen derimod med Urigtigheder i Regnskaberne paaligger vel egentlig Revisionen og ikke Regjeringen, som ellers vilde blive et Underburuiu for Revisionen og desuden ikke være istand til at bestride Forretningerne med det nuværende Personale. At vi, hvor vi opdage Uordener, bør uopholdeligen drage svigagtige eller forsømmelige Embedsmænd til Ansvar, er vist nok vor Pligt, og det er hvad Regjeringen har stræbt at udføre ved dens Indberetning af 23d. Julii 1822 om Hansteen.- I Udøvelsen af denne tunge Pligt maae vi stole paa det Kongelige Kollegii Understøttelse, men at vi skulle være ansvarlige for de Bedragerier som begaaes af underordnede Embedsmænd, naar ikke Forsømmelse fra vor Side har foranlediget det, er vel at fordre mere af os end menneskelig Klogskab med ærlig god Villie kunne præstere.- Maatte dette Forsøg paa at drage Grændsen mellem Regjeringens og Revisionens
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer