Brødtekst |
Jeg havde ogsaa kunnet organisere Corpset saaledes, at alle Officerer skulde være blanke. Men deels vilde derved ikke været opnaaet at have Poster, som kunde være en Distinction for de bedste Friefolk, hvilket forekom mig en væsentlig Deel af Planen, deels maa disse Officerer her arbeide ved Sprøitevæsenet, efter sammes nødvendigviis indskrænkede Indretning saaledes, som ikke vilde conveniere de forkiælede Blanke vi her have, eller længe udholdes af dem.-
De Friefolk som ere udelukkede af Brandcorpset, bør nu efter min allerunderdanigste Formening anvendes under en Formand eller Capitain, hvilken imidlertid maae høre til den anseete Classe, til Nattevagter, til Maronjagter og anden Tieneste af samme Art, uden at besidde enten Mundering eller Vaaben, hvorimod, da disse Folk ere alle fattige, Diæter maa dem tilstaaes, i det mindste tildeels, naar de giøre Tieneste; - nogle faa kunde maaskee udtages til at betiene et par Canoner og annecteres til Christiansteds Borger Compg. -
Bestemmelse betræffende denne Classe af Friefolket, som ei hører til Brandcorpset, har jeg imidlertid besluttet, indtil jeg erholder som jeg haaber Deres Majestæts allernaadigste Sanction paa Oprettelsen af Brandcorpset og Bifald af min videre Intention, at udsætte.-
Den Conduite, som i det hele i mine Tanker maa bruges, bestaaer i at conciliere Friefolket ved Concessioner, som ingen Magt give dem, at undgaae alt, som kan billigen saare og fornærme dem, at holde dem her paa St. Croix, hvor Stemninger er tvivlsom, uvæbnede, og straffe med yderste Strænghed og Raskhed ethvert Forsøg paa at disputere Dominionen og Præeminanzen af den blanke etablerede Herre Slægt, men ligesaa prompt at reprimere enhver Insolenz af Blanke mod disse Mennesker, paa det at de kunne klart erkiende at de skiøndt subordinerede, i dette subordinerede Forhold ere beskyttede af Love og Øvrighed.-
Detaillet af Brandcorpsets Organisation er følgende:
Samme bestaaer af en blank Branddirecteur og Brandmajor for hele Øen, 2 blanke Vice Brandmajorer, en i Christiansted og en i Frederiksted, /: disse har jeg i Følge af den Erfaring jeg giorde Ildebrandsnatten d. 1st. dennes, fundet fornødent at tillægge for at have meere blank Commando mod Uvedkommende til- |