| Brødtekst |
Allernaadigste Konge!
I Kontinuation af min allerunderdanigste Indberetning af 8de dennes har jeg den Ære at melde at jeg under 12te modtog Rapport fra Captain Klaumann at den ene danske Slup havde indbragt en Røverslup til St. Thomas og om Morgenen ved Solens Opgang heist det amerikanske Flag over et rødt og et sort Flag med et Dødninge Hoved, under idelig Salut og Hurraraab. At Røverne vare svømmede i Land paa Puertorico, hvorved nogle bleve dræbte eller saarede deels af Amerikanerne deels af den forsamlede spanske Milits som fangede 10 af de overblevne Røvere, men ingen vare bragte til St. Thomas.
Under 14de meldte Kammerherre v. Scholten mig at de 3 danske Slupper nu alle vare retournerede og at den ene af dem, Dolphin, ført af og tilhørende Capitain Pierrette havde medbragt en Røverslup. Han sendte tillige nogle danske Skibspapirer, etc. som vare tagne i Røversluppen, samt et Brev fra Capitain Sloat hvis første Deel, synderligt nok, synes at være en Appelegie[?] for den Tilladelse han havde faaet at bruge de danske Slupper. Endelig anfører Kammerherren at det smerter ham meget at han i denne Sag har paadraget sig min Misfornøielse og beder at jeg vil hjemsende denne hans Skrivelse med Bilage.
Jeg nødes derfor at ulejlige Deres Majestæt med denne Sag og vover at bilægge:
1me. Kammerherre v. Scholtens Skrivelse til mig af 1ste Martz hvoraf vil sees at de danske Slupper bleve bemandede saavel med den kolumbianske Capitain Brothertons Folk som med Capitain Sloats.
2. Mit Svar af 5te Martz som Deres Majestæt naadigst vil see ikke indeholder noget Udtryk af Misfornøielse, tvertimod siger at jeg ikke tvivler paa at Kammerherre v. Scholten paa tilstrækkelig Maade har forvisset sig om at disse danske Fartøier ikke anvendes til andet Brug end mod Sørøvere. Men blot foreskriver de Regler jeg anseer det nødvændigt at bruge i Fremtiden.
Jeg seer at Capitain Sloat har givet sit Ord paa at disse Slupper ikke skulde misbruges, men jeg finder intet Sted at kolumbianeren Brotherton har givet noget Løfte. Muligen at han ogsaa kunde troe at skylde sit Land at gjøre sin Fjende al den Afbræk han kunde og de gik netop til hans Fjendes Kyst Puertorico. Endelig anseer jeg det ikke tilraadeligt at stole paa kolumbianske Officerers Ord, saalænge de tælle mellem deres Søeofficerer Folk som Boysen der har været i Slaveriet i Kjøbenhavn for at have solgt for egen Regning det Skib som var betroet ham at føre, men som ikke tilhørte ham.
Under disse Omstændigheder ansaae jeg det Pligt at give de omtalte Forholdsregler, men jeg udtrykte ingen videre Misfornøielse.
Jeg erindrede vel Kammerherren om den Aftale vi havde gjort faa Dage tidligere medens jeg var paa St. Thomas, at foranstalte netop en saadan Expedition saasnart Corvetten kom tilbage fra St. Domingo, hvor den paa Kammerherrens Begjæring var hensendt for at reklamere et par Forbrydere som havde fundet Leilighed at flygte fra St. Thomas og for at stræbe at gjenoprette Forbindelsen mellem St. Thomas og Hayti. Men dette var ingen Irettesættelse. Jeg havde vistnok hellere seet Expeditionen foretagen af de danske end af Amerikanere og Kolumbianere og i det mindste havde jeg ønsket at Briggen, som blot havde sat mig over til St. Croix, kunde ventes hvert Øieblik tilbage og virkelig kom til St. Thomas 16 a 18 Timer efter at Expeditionen var gaaet derfra, havde været med for at vaage over Bruget af de danske Fartøier, men da en saadan Expeditions Udfald kan beroe paa faa Timer var jeg langt fra at give nogen Irettesættelse derfor. Den danske Brig allene havde ikke Folk nok til at bemande de tre Slupper. Men selv i Briggens Fraværelse kunde Kommandoet af de tre danske Slupper være givet til Søe Capitain Rohde eller i al Fald til en Landofficeer af St. Thomæ Garnison, saaledes som det skedte da Kammerherre v. Scholten udsendte et Fartøi for at tage Slavebriggen Fenis.
Imidlertid har jeg, som Deres Majestæt vil naadigst see af mit Brev Litr. 2, afholdt mig fra al Irettesættelse og blot foreskreven Regler for Fremtiden, dem jeg er forvisset om Kam- |