Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 55
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst dem hvert Øjeblik, men jeg tør ikke opholde dette Brev af Frygt for at forfejle Paketten. Naar jeg undtager det Forsøg til Oprør paa Puertorico i September, er alting der forbleven rolig. Paa Barbados have nogle af Indvaanerne nedrevet den methodistiske Kirke og fordrevet Præsten fordi han skal have søgt at opirre Negerne mod de Blanke. Neger Oprøret paa Demarare er vel underkuet, men synes ikke endnu at være aldeles hævet. Fra Columbia ere alle indfødte Spaniere fordrevne og nægtet Tilladelse at sælge deres faste Ejendomme. En stor Deel af disse Ulykkelige hvoriblandt adskillige Oldinge, ere ankomne til St. Thomas.-  Et Brev fra Carraccas af 7d. October siger at Bolivar har gjenerobret Pasto og ladet dræbe alle Rojalister, saa der ikke er Een tilbage til at begynde en nye Insurrektion.- Andre Carraccas Breve siger at Bolivar marscherer med 16000 Mand mod Spanierne i Peru.- Den egentlige Aarsag til Morales Kapitulation var Mangel paa Levnetsmidler, som ikke kunde tilføres ham da Fortet San Carlos havde ladet sig overrumple. Puerto Cabello holder sig endnu og Kommandanten skal have forlangt Hjelp fra Martinique. Columbianerne have sendt en Agent til Martinique for at forebygge dette. Man venter den berømte Labonda til St. Thomas med nogle spanske Krigsfartøjer. Formodentlig agter han sig derfra til Puerto Cabello.- Medens jeg skriver dette erholder jeg Efterretning at et Neger Oprør skal være udbrudt paa Trinidad og at en Opstand har Sted paa Jamaica blandt de Frikouleurte, som fordre udvidede Rettigheder.- Deres Majestæt seer at de liberale Taler i Europa ikke ere uden Fare for os her; og det værste er endnu at dersom man kan slutte fra Bolivars Fremfærd i Pasto, Riegos i Mallaga, og saa mange flere, saa synes det liberale Parti at være mere liberalt i Ord end i Gjerninger.- Deres Majestæt ville naadigt tillade en gammel tro Tjener, som i saa mange Aar har havt den Lykke at være nær Deres Person, i Anledning af den kjære Dag som skjænkede os den ædleste Fyrste at bringe Dem min redeligste Tak for al den naadige Godhed De har skjænket mig saa mange Beviser paa. Jeg vover i Koloniens og i mit eget Navn at frembære de varmeste, inderligste Ønsker for vor faderlige Konges Vel. Vi nedbede hver Dag Himlens beste Velsignelse over Deres Majestæt.-                                                                 B.
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer I margen står ud for første sektion (som er afslutningen af nr. 85) og nr. 86: Orgnl. med Paketten. Dupl.     "   Bødker.
Rapport
Indberetningsnummer 86
Dato 10-12-1823
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst Allernaadigste Konge! Vejret vedbliver, Gud være lovet at tegne got. Høsten er allerede begyndt paa nogle enkelte Steder. Jeg haaber, naar Priserne kuns blive taalelige, Kolonien vil i Aar yde Løn for de Velgjerninger Deres Majestæt har skjænket den. Jeg vover at indstille til Deres Majestæts vise Overvejelse om det ikke kunde tillades at indføre danske Sukkere direkte til alle danske Havne og at udføre dem derfra til fremmede Steder imod samme Afgifter som Deres Majestæt nu erholder af dem. Markedet vilde derved blive større, Sukkerne vilde ikke saaledes opdynges i Kjøbenhavn, hvorved Priserne blive saa lave at Kolonierne ej kunne bistaae ved Dyrkningen. Flere Sukkere vilde blive udførte til Tydskland og andre Lande. Handelen vilde oplives og Landet vinde omend enkelte Kjøbenhavnske Kjøbmænd fik mindre Fordeel. Vore Orlogsmænd ankom den 21de Novbr. alt vel ombord. Jeg har strax sendt dem ud efter nogle mistænkelige Sejlere, iblandt andet efter en Kolumbiansk Kaperfregat Oronoco hvis Mandskab tildeels har gjort Opstand og sejler nu paa egen Haand. Briggen St. Jan har jeg sendt til Puertorico med Reklamation angaaende en dansk Dæksbaad Pauline som skal være bragt dertil af Sørøvere.- Jeg smigrer mig med det Haab at disse Forholdsregler ville finde Deres Majestæts allernaadigste Bifald.- Stillingen her i Vestindien er endnu omtrent den samme som jeg allerunderdanigst meldte under 11t. Novbr.- Oprøret paa Demerare og i Essequebo skal endnu ikke være aldeles endt. En methodistisk Præst Smith skal være bleven overbeviist og henrettet. Paa Trinidad skal Oprøret være bleven dæmpet før Udbruddet, ved endeel Henrettelser. Fra Jamaica har jeg intet nærmere hørt. Paa St. Domingo skal der være betydelige Troppemarsher, under Paaskud at de vente franskt og spanskt Angreb. Men den egentlige Grund har jeg ikke med Vished kunnet erfare. Der er saa lidet Haab om at vedbevare Kommunikationen mellem Hajty og St. Thomas saa jeg har troet at ikke burde gjøre noget Skridt i den Henseende, da et Afslag vilde være for ydmygende, og vi desuden let kunde kompromittere os dersom Frankrig eller Spanien virkelig har nogen Hensigt mod denne Øe. Om Cuba og Puertorico blive rolige ved Begivenhederne i Spanien, maae Tiden lære. Staden Puerto Cabello er indtaget. Man sloges i Gaderne om Natten. Kommandanten i Citadellet var rykket ind i Byen for at bidrage til Forsvaret. Han blev saaret, men slap dog ind igjen i Citadellet. Han har siden kapituleret paa særdeles ærefulde Konditioner som jeg ikke vedlægger, da de formodentlig ville komme i Aviserne.- Under disse urolige Udsigter skrev jeg i October til General Krigskommissair Søbøtker og bad ham sondere Kjøbmændene om de vilde bidrage til de forøgede Omkostninger som Opholdet af en Orlogsmand her i Orkanstiden vilde foraarsage, da jeg saa vilde anmode Deres Majestæt om at lade os beholde Een.- Under 30t. October svarede han mig at Øjeblikket ikke var gunstigt paa St. Thomas. Imidlertid er det dog siden lykkets hans Bestræbelser at tilvejebringe en Ansøgning
Oversættelse til engelsk