| Brødtekst |
jeg Prokurator Holtermanns Argumenter,
om Spidsfindigheder af Art som det anførte fortjene saadant Navn,
aldeles gjendrevne, og har ikke ringeste Tvivl om min Beføielse til
at anvende den subsidiaire Straf, som førmeldte Milice Lovs 8 §
byder, at skulle tage Sted med en Person som intet Borgerbrev har at
forbryde og denne synes da i Analogie at maatte
være Prokurator Bevillingens Fortabelse, men da der ingen periculum
in mora er, har jeg, for at handle med destostørre Sikkerhed,
foretrukket blot at suspendere ham fra hans Prokurator Bevilling
indtil Deres Majestæts allerhøjeste Villie erfares.
Vel er det sandt at Holtermanns
Opførsel og Conduite heel lidet har som kan retfærdiggiøre mig i
at indstille ham til Deres Majestæts Naade, da han heel igjennem har
ladet sig lede af [kanikkelæses]illelyst og Gjenstridighed før og under Sagen,
ja selv i hans Forestilling, hvor hans Udtrykke om Genl. Lieutnt. v.
Walterstorffs og v. Oxholms Milice Love, om han end havde Ret, ei ere
sømmelige, og det er derfor kun min Tillid til Deres Majestæts
landsfaderlige Mildhed som gjør at jeg drister mig til
allerunderdanigst at indstille ham, i stedet for Borgerbrevs
Fortabelse, til Suspension for en vis bestemt Tid, eller maaskee
endnu bedre til Fæstnings Arrest i en kort Periode af 2 à 3
Maaneder, da denne Straf, skjøndt mindre skadende hans Forfatning,
torde gjøre et bedre Indtryk paa ham og ligesindede. -
Det torde maaske ansees for at have
været passende, naar jeg dog valgte at indstille Sagen til Deres
Kgl. Majestæt, at have ladet det derved indtil videre beroe, og ikke
at have suspenderet Holtermann, men der er sørget for at de fremmed
fødte eller fremmed Sprog talende Indvaanere have faaet imellem dem
udbredt en Mening, som om med dem stedse omgikkes paa en arbitrair
Maade i Milice Væsenet, som ikke naar modstaaet af en determineret
og lovlærd Mand, havde Hjemmel i Lov og Forfatning, og hvis jeg aldeles
ingen Notice tog af Sagen, vilde i Mellemrummet, indtil Deres
Majestæts allerhøjeste Villie erfaredes, paa Grund af denne Mening
Insubordinationen tiltage i et Forhold der er vanskeligt at bestemme,
men vistnok altid til største Fare for Coloniernes nærværende
vanskelige Stilling, hvor en vel disciplineret Militz er Betingelse
for Existenz. -
Jeg maa derfor paa samme Tid jeg
indstiller Holtermann til Formildelse i Straf, allerunderdanigst
anholde om Deres Kgl. Majestæts Beskyttelse til Authoritetens
Vedligeholdelse, thi Exemplet af en langvarig Resistens med de
etablerede Milice Anordninger har alt frembragt de ovenfor tilsigtede
Insubordinations og Vanarts Tilfælde, hvilket er saa meget mere at
beklage, som Milicens Esprit er tildels god og i tiltagende Bedring,
men hvilket alt, hvis Deres Kgl. Majestæts Mishag med slig Uafhængigheds og Forstyrrelses Aand,
ikke paa den meest utvetydige Maade vistes, vilde bortdunste, og den
gamle Slendrian til Coloniernes visse |